19
Enkeltmands
Enkeltmand
havde allerede i Aa rhund rede r ført
haabløse Kamp.
Krig mod Rotterne. Saa i een Lokalitet, saa i en
anden havde E n k e ltm a n d endda for me r end et Aarhund rede siden
kunnet opnaa
„totale1
Udryddelser. Rotterne var dog stadig kommen
igen. Deres Formeringsevne havde vist sig stærkere end den anrettede
spredte Decimering, saa stærk at hele den samlede Rottemængde bevi
seligt havde væ ret i Stigning ogsaa i det sidst forløbne Aarhund rede i
et Forhold, der svarede til Kulturens Fremvækst.
System contra
Foredragsholderen paaviste
Aarsagerne
til dette
Planløshed.
Fænomen. Aarsagen maatte
ikke
søges i en
for
modet Ufuldkommenhed
ved de forliaandenværende
Midler
(Fæ lder og
Giftpræparater m. m.). Ved disses Hjælp kunde gode Resultater jo aaben-
b a r t naaes. Aarsagen ma a tte
tværtimod
søges i, at man til Stadighed kun
havde haft denne fejlagtigt formodede Ufuldkommenhed for Øje: Spørgs-
maalet
„Rotternes Udryddelse“
havde til Dato været reduceret til et rent
privat Anliggende og et Spørgsmaal alene om Fremskaffelsen af Fæ lder
eller Giftpræparater af en tilstrækkelig stor Sindrighed, Tillokkelse og
Dræbeevne. Saa skulde Rotterne nok bukke under. Men m an havde ud
fra dette ensidige Syn spunkt ganske overset den yderst
vigtige Omstæn
dighed,
a t Rotten er et
Vandredyr a f relativt højt udviklet Intelligens,
over
for hv ilket man ikke kunde indsk rænke sig til de Metoder, der bragtes
i Anvendelse overfor Væggetøj og deslige. Selv om Enke ltmand s Bestræ
belser kronedes med det mest fuldkomne Held, vilde de være omsonst,
saalænge der fandtes Steder, hvor Rotterne lodes i Ro og saaledes
sattes i Stand til — i Kraft af deres umaadelige Formeringsdygtighed
og naturlige Udbredelses- og Vandretrang — at tilbageerobre det tabte
Terrain. Den virkelige Aarsag til, at Enke ltmand s Bestræbelser havde
vist sig værdiløse for Samfundet i sin Helhed, var altsaa a abenba r:
Mang
lende System i og Organisation a f Bekæmpelsen.
Ikke E nk e ltm and men
Sam
fundet
i sin Helhed paahvilede det at føre Kampen mod Rotterne, og
som ved ethvert andet Samfundsonde af lignende Art maatte man gaa
systemasisk tilværks.
In te t Sted
maatte Rotterne kunne finde F red til at
yngle, men for Opnaaelsen h e ra f maatte
en ved Lov organiseret til Sta
dighed iværksat almindelig Forfølgelse a f Skadedyrene finde Sted Landet over!
Fo r Opnaaelsen af denne Opgave maatte man imidlertid demon
strere et Forsøg.
Det foresloges de
københavnske Grundejere
at tage
Præmieringssystemet. Q p g a v e n Qp 0 g
iværksætte en systematisk Udryd
delse. Som tjenlig for saadan t Øjemed foreslog Foredragsholderen
Præ
mieringssystemet:
At der med Kommunens Tilladelse oprettedes
Stationer,
hvor dræbte Rotter kunde indleveres mod Udbetalingen af en Præmie.
Omkostningerne kunde fordeles mellem Grundejerne, der jo i første
Række va r ansvarlige og interesserede.
Ved denne Fremgangsmaade opnaaedes, *) at Bekæmpelsen virkede
uden Afbrydelse,
2) at et Maximum af Rottejægere vaktes til at foretage