KampenModRotterne

17 / 115

12
Kampen mod Rotteplagen Ligesaa forfærdelig øn Svøbe, Pesten vai foi E u io p a
i Middelalderen. hele Middelalderen igennem og hø jt op i den
nyere T id ligetil det sidste store almindelige Pestaar, 1711, ligesaa naive
og latterlige fo rekommer de Kampm idler, m an i den Anledning førte i
Marken mod Rotten, den sorte Pestbringer.
I det VI. Aa rhund redes merovingiske Pa ris v a r der vrim lende fuldt
af Rotter, fortæller Biskop Gregor of Tours, men han trøster sig s am ­
tidigt med, at det va r Løn som forskyldt, for m an havde nemlig, da
m a n i Aaret 586 rensede P a ris ’ Kloaker, fjernet en Kobberrotte, over
hv ilken der v a r læst hellige F o rm u la r e r til Besværgelse af Gnaverne!
Gerne var det i Middelalderen Kirkens hellige Mænd eller Kvinder,
der paatog sig Hvervet a t fordrive Rotterne.
I det VII. A a rhund red e va r der i B raband en adelig Klosterfrøken
ved Navn Gertrude, der fordrev Rotter og Mus ved Hjælp af Vievand.
Siden blev denne Kraft overført til en Kilde, der vældede frem unde r
hendes Grav.
I det XII. Aa rhund rede var den hellige Valentin, en forhenværende
Biskop, F ra n k rig s berømteste Rottefanger. Pa a Folkets Fo r b ø n jog h a n
Rotterne i stor Mængde ud i Floderne. E nd nu den Dag i Dag bæ rer en
Brink ved Seinen i Nærheden af Navnet: »Le T rou des Rats«
til Minde om, at det va r her, h a n jog dem i Seinen.
Berøm t er den analoge Beretning om Rottefængeren fra Hameln,
Huno ld Singulf, der i 1284 skal have befriet den hanove ran ske By for
dens Rotter ved at lokke dem i F loden med sin Tryllefløjte. Det lyder
ab su rd ; men den Omstændighed, at enkelte Rottefængere (f. Eks. i Lon ­
don) endnu i vore Dage h a r kunn e t lokke Rotterne frem fra deres Hu l­
ler ved særegen Støj eller Imitation af Rotternes Piben, synes at tale
for, at disse »Legender« dog h a r en historisk Kærne.
Notorisk er det i al Fald, at man foruden stedvis Anvendelse af
Katte k u n satte sin Lid til Overtroen for at komme Rotten tillivs. Naar
ikke hverken Votivbilleder, Vievand eller Besværgelser hjalp, tog m an
sin Tilflugt til Biskoppen, der da lovformeligt lyste Rotterne i Band —
eller m a n førte »Proces « mod dem!
E n d n u i 1711 førte et dansk Sogn (Als i Nø rrejylland) Krig mod
Rotterne ved at »udtage Stævning« mod dem og dømme dem til at fore­
trække. Rotterne forsvandt ogsaa. De gik i Havet og druknede, hedder
det, og F iskerne fandt siden Masser af døde Rotter i deres Bundgarn.
Historikeren Villads Christensen, der indestaa r for Dokumentets Æg thed,
fork larer Sagen derhen, a t Processen havde d e t Held at finde Sted
paa et T id spunkt, da Sognet va r »udspist«, saa Gnaverne ma a tte u d ­
v a n d r e ; unde r deres Forsøg paa at komme over F jo rden h a r saa Efter-
aarsoversvømmelserne overrasket dem. Det kuriøse Aktstykke er da teret
12. August 1711.
Forøvrigt v a r saadan Rettergang mod Rotter ikke noget sjældent.
Endda saa sent som i 1806 forekommer en lignende »Proces« paa Lyø