Previous Page  119 / 326 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 119 / 326 Next Page
Page Background

Nr. 15

e å . 2 S T T E N.

119

hans Øjne hævede sig langsomt op

til den bedaarende Frøkens Ansigt,

deres Blik mødtes, han blev som elek­

triseret, henrevet!

„Tør jeg udbede

mig denne Dans, Frøken Flanne . . .

denne Vals . . . svævende . . . hen­

rivende . . .

Efter denne ene Vals fulgte en

Polka, saa en Galop og saa endnu et

Par Danse.

Og i Mellemtiden drak

Hr. Zoppe megen Punch.

Der gik

maaske en Pime paa denne Maade, og

saa var han fortabt. En Time eftei

det første Blik i Frøken Hannes vid­

underlige Øjne var Skridtet gjort:

Hr. Zoppe havde friet til Frøken

Hanne. Himlen maa vide, hvad der

var Skyld deri. Om det var hans

sædvanlige Uheld, om det var Punchen,

Varmen i Balsalen eller Frøken Hannes

umærkeligt dirigerende Arm — nok

er det, et eller andet havde ført ham

ved Frøken Hannes Side ud i den

stille Sommernat, ud i Haven i en tæt

Løvhytte, hvor Maanens blege Skin

kun sparsomt kunde trænge ind. Saa­

danne Lokaliteter skal egne sig for­

træffeligt til Kjærlighedserklæringer,

og Hr. Zoppe fik snart Munden paa j

Gled. En lille Haand blev lagt i hans,

et svagt Tryk besvarede hans fyrige

Ord, medens han stormende trak den

bly unge Pige til sit Bryst.

„Tal

imorgen med min bader1', hviskede

Hanne og et lykkeligt Smil lyste ud

af hendes dejlige Øjne, medens hun

varsomt snoede sig ud af hans Favn

og løb tilbage til Balsalen. Hr. Zoppe

blev lidt tilbage i Haven, for at a f­

køle sig og komme lidt til sig selv

igjen.

Maaske ogsaa for at lade

Punchen fordampe lidt, før han atter

viste sig i Salen, eller — som der var

onde Tunger, der paastod

for at

tage sig en lille Lur i Lysthuset og

samle nye Kræfter'.

Da han atter kom til sig selv,

eller — som de onde Tunger sagde

da han atter vaagnede, paakom der

ham en frygtelig Skræk! Hvad i al

Verden var der dog sket? Var det i

Drømme eller i Virkeligheden, at han

havde friet til den smukke Hanne ?

Det hele stod snart aldeles klart foi

ham — han havde gjort hende en

Kjærlighedserklæring, og hun havde

optaget den for Alvor. Imorgen skulde

han tale med hendes Fader!

Punchen . . : den fordømte I unch

. . . og Valsen . . . svævende . . .

og Løvhytten . . . og Maaneskinnet

. . . . som om det altsammen havde

sammensvoret sig imod ham. Og han

var dog mødt med saa gode Forsætter,

og Wittchen, Vennen, hvad vilde han

vel sige? Ligemeget, Wittchen havde

hidtil vidst Raad, han maatte ogsaa

denne Gang hjælpe ham. Han fandt

ham i Balsalen, førte ham ud paa en

Balkon, lukkede Døren forsigtig efter

dem og fortalte ham hele Historien.

„Ja saa !“ sagde Wittchen foragte­

lig og trak paa Skulderen, „det sagde

jeg Dem jo i Forvejen. Gaa De nu

i Morgen hen til Hr. Muller og fri

til hans ældste Datter. Det er mit

eneste Raad.“

„Men kjære Wittchen, De ved jo,

at min Moder ikke vil give sit Sam­

tykke til at jeg gifter mig endnu. Og

det var egentlig heller ikke mit rig­

tige Alvor med dette Frieri. Det kom

saadan over mig . . . Punchen . . .

den var for stærk . . . og jeg drak

for meget deraf . . . hjælp mig blot

denne ene Gang med et Raad, kjæie

Ven, og min Moder vil velsigne Dem

derfor!“

„Ja, det er sandt.

Jeg har jo

lovet Deres Moder at passe paa Dem,

og “ , fortsatte han tankefuldt, „jeg

kjender ét Middel, som kan hjælpe

Dem, kun ét og det er: Gaa hen

med det samme og fri til de andre

tre Søstre i Aften!“

(Sluttes).

Haarde Nødder.

En Fader siger til sin lille Son:

Alfred, din Moder siger, at Du lyver saa tidt

for hende. Lad mig for alting se, at Du for

Fremtiden siger Sandheden, selv om det maatte

synes at kunne være til din egen Skade Vil

Du love mig det?“

„Ja, Fader!“

„Godt, kan Du saa gaa hen og se hvem

det er, som hanker paa Døren. Er det Rode­

mesteren, saa sig, at jeg ikke er hjemme.

Dagmartheatret.

1

denne Uge:

Forestiling:

Søndag, Mandag, Tirsdag Kl. 7, Lørdag Kl. 4,

Repertoire;:

Badet i Djeppe.

Ludvig den Ellevtes Ungdom.

Dr. Jojo.

Paria.

Etablissement National.

Imorgen, JLørdag den 13. April 1889:

Benefice for Hr. og Fru Rasmussen.

I kommende Uge opføres

Modeller.

Gummesen drømmer,

(i dette Stykke optræder Gené’s Balletselskab).

Skønhedskonkurrencen

el.

Phonofotografen

Zampa

eller

Den jydske Smed.

Under Indstudering er:

P a a s k e r e v u e n

1 8 8 9.

Billetpriserne ere de sædvanlige.

Cirkus Varieté.

Koncert under Anførsel af

Hr. Musikdirektør Carl Lumbye.

Optræden af følgende Artister:

Luftgymnastikerselskabet Hegetmann.

Velocipedeselskabet Isoiani.

Wienersolodanserinderne Drasati & Palma.

Dame-lmitatoren Poncelli.

Amerikanerne Ardel & West.

n u , Den svenske Dame-Sextet Andrén op-

UUo.

træder Torsdag den 25de April paa

Gjennemrejse fra Gøteborg til Leipzig.

Nationals store Forevisningssal.

Hver Dag fra Kl. 3— 10 Eftm.

Søn- og Helligdage fra Kl. 4—11 Eft.

Iphigenia,

en levende Dame, der forvandles til et Laur­

bærtræ og forsvinder sporløst.

Uforklarligt. — Enestaaende. — Aldeles nyt.

Entrée: Voksne 50 Øre. Born 25 Øre.

Indgang gjennem Nationals Port.

Kun en kort Tid.

Verdens største Vidunder.

erdenafIndianerne tatovere Amerikaner,

I / k a p t a j n D a n F i s c h e i ’ ,

forevises 1. Gang Lørdag den 13. April fra

Kl. 11 til 10 Aften i

EtaMissementNationalsForeyisninjssale.

(Indgangen gjennem Nationals borte mod

Vesterbrogade og Jærnbanegade).

Enhver bør se dette Verdens største Fænomen.

Entré 50 Øre, Børn 25 Øre.

Forvises kun

e n

ganske kort Tid.

Buen-Suerte,

import. Bremer Cigar, faas a Ki. 4

25 pr. 100 Stkr.

kun

ægte i

Cigarforretningen,

NyStorlade69Si.