S_Gazetten

Nr. 16

Q A Z E T f B R .

123

Hyg; men hun er stædig. Hun var ogsaa

den eneste, som opponerede mod vor Træ

nering og bed altid Zettes Kjæphest i Halen.

Og Fader vilde optræde som „stærk Mand1

og baksede fra Morgen til Aften med nogle

geoaltige Haandvægte, som han havde laant i

Athlet-Klubben, og Moder var Publikum og

klappede og raabte „Bravo1, jo vildere det gik.

Men vi havde hver sin Bagtanke ved hele

denne Historie. Fader tænkte kun paa at

gjøre Familien Jokumsens Navn bekjendt over

hele Danmark, saa Folk, som han sagde,

skulde komme til at „stejle1, naar de saa os i

Cirkus ved Lørups Forestilling. Moder var

stolt af Fader, som viste sig som en rigtig

Kraftkarl. Zette var stolt af sig selv

—

det

Skind, og jeg tænkte kun paa „ham1, han

skulde jo ogsaa ride. Jeg behøver vel ikke at

nævne noget Navn. De forstaar nok, at det

er Løjtnanten, jeg mener. Oh, hvor det gøs i

mig, naar jeg tænkte paa denne Forestilling.

Jeg ved ikke hvordan det kan være, men jeg

havde en Anelse om, at noget usædvanligt

maatte hænde mig. Og om Natten drømte jeg

om, at vi i susende Gallop red Cirkus rundt,

og pludselig vendte „lians1 Hest sig, rejste sig

paa Bagbenene og omfavnede min Hest, og

„han“ omfavnede mig, og vi skrev bag paa

vore Kort: „En Forlovelse til Hest1. Lu kan

De sige om Dramme, hvad De vil; jeg tror

paa dem fra i Tirsdags.

For i det Øjeblik hans Hest strøg op ad

min og han i Overgivenhed bøjede sig over

mod mig, for at fange min Sløjfe, følte jeg,

at han fangede noget mere. Et svagt Trgk af

lians behandskede Haand paa mine Skuldre

og de søde Ord lød i mine Øren:„Josefine,

nu er De miu!“

Og det var jeg. Ti trykkede vel ikke vore

Kort samme Dag, men Løjtnant Petersen

trykkede om Aftenen en lykkelig ung Pige til

sif Hjerte, og det var mig. Fader var allige

vel forberedt paa at give et Gilde for nogle

af Deltagerne, og saa blev det hans Datters

Forlovelsestiilde,

og vi udsendte næste Dag

nogle Kort, hvorpaa der

kun stod:

Josefine Jokumsen.

Cliristiau Petersen

Gazettens nye Gadenavne.

Gazetten

er ikke fornøjet med det kom

munale Fællesudvalgs Indstilling angaa-

ende de ny Gadenavne her i Byen. Vi

maa om i en hel anden Gade med det

Spørgsmaal og kan ikke følge Kommu

nalbestyrelsen paa den Vej. Nye Tider,

nye Tanker, nye Gader, nye Navne.

Hvorfor skal' vi absolut overlade til

vore Efterkommere at slaa vore egne

private Navne op paa Gadehjørnerne.

Nej, hvad der er gjort, er gjort, og lad

det lige saa godt blive gjort med det

samme.

Det er dumt at grave saadan gamle

Navne op som

Niels Steensen.

Vi gad nok

vidst, hvem Niels Stensen er. Eller

Tho-

rup

— formodentlig bare Folketingsmandem

som ikke er kjendt udenfor Ribe

de. Og

Tullin

— han er jo saa gammel, at han

mindst maa gaa i Barndom.

Ligner det noget, naar vi har et Navn

som

Jensen.

Jensen kjender vi allesam

men. Og

Hansen!

Hans Navn er jo paa

alles Læber.

Petersens

Passage har vi; men Petersen

var jo bare en Enkefrue med et staaende

Plankeværk. Saa vi mangler min sandten

Hansens

Forlængelse og den vinkelformede

Jensens

Tværgade.

Og der er ingen Mening i at stoppe

op med

Aa!gade.

—

Oh!stræde, Ih!vej,

Uh!gade, Øh!torv

Føj!gangen

— lyder

mindst meget bedre eller i al Fald lige

saa godt.

Og naar vi saa endelig er saa heldige

at have en

Admiral

gade, saa er det dog

næsten latterligt, at vi er rent blottede

for en

Generalgade

og Gader i de lavere

Charger: et

Obersts

træde, en

Løjtnantsve

og en

Krigsraads-

Boulevard.

Vi har

Heibergsgade,

en lang

Nansens-

gade og en ganske Cort

Adlersgade,

men

hvorfor i al Verden forbigaa alle de andre

penne

Getlemenn o j the press?

Og B/ssewsgade er en Partiskhed mod

Byens Skatteydende Bøller, som dog gjør

alt muligt, for at holde sig i Erindring. Der

er heller ingen Mening i at holde paa

Vandkunsten,

naar Springvandet alligevel

skal ligge paa Højbroplads.

Nej lad os faa Navnet Lars, der gaar

igjen i

Lars-lej

Lars-bjørn,

ombyttet

med det mere moderne

Lars Dinesen,

lad

Kultorvet

faa en mere specifik Beteg

nelse, f. Eks.

Kul -Valentins - Torv.

Lad

Nikolajgade

hurtigst muligt faa en Følge-

| svend som

Oh Susanneg

ade og lad

Pistol-

stræde blive døbt om til

Max Eecvers Re-

\ klamevej.

Øllet bør ikke glemmes. Der er

Carlsberg

Vej og

Brygger

længen, men

Tuborg Pilsener, Marstrands Wiener, Alli

ances Porter

og en original

Aftapningsvej,

bør hurtigst mulig etableres. Og hvorfor

Tøj-

Raadkuset

de eneste Huse, som

skal foreviges. Der er mange andre Huse

her i Byen, der er ligesaa kvalificerede.

Der er kongelige Skilderhuse, kommunale

Nødtøltshuse, lor slet ikke at tale om be-

kjendte private Huse og — som

Mann-

heirner

sagde i Borgerrepræsentationen i

Mandags — der er hele

1049

Værtshuse.

Vi bør opkalde vore Gader efter vore

store Mænd og Kvinder. Lad os faa en

Wattsgade,

Schwartz-Nielsensve]

og en

Gade

gade. Da der baade er en

Amalie-

Skranisgade,

Niels Juelsgade

Gersnersgade,

vil

m a n

toreløbig kunne

nøjes med en

Martin Koksgade

og (som

Pendent til

Wesselsgadé)

Vettsgade

indtil videre kunne opsætte Indretningen

af en Store

Konigsgade

og en

Korfitzens

ve),

for ikke straks at foraarsage Gade

uorden.

Men fremfor alt, hvorfor er Borgerre

præsentationen saa urimelig beskeden ikke

at opkalde Gader efter sine egne Med

lemmer. Det vilde klinge godt, at have

Muus-Meyer-

og en

Huttemeyergade,

Sielleve]

og et

Ettestræde.

Kayser

maa nøjes med den Gade, han

har, og

Munch

kan ikke vente noget ud

over den alt eksisterende Livjægergade.

— Sagen skal til Behandling om otte

Dage, og Borgerrepræsentanterne skal

have Lov til at bruge disse

Gazettens

sind

rige Dessiner.

Meget i faa Ord.

Et sjældent Uhr

skal, efter en Peters

borg Korrespondents Meddelelse, anbrin

ges i Kharkoff. Det skal være et massivt

Sølvuhr, som anskaffes af Gejstligheden i

Kharkoff og skaj anbringes paa Jærnbane-

stationen i Borki, vendende ud mod det

Sted, hvor den russiske Kejserfamilie kun

ved et Vidunder undgik den visse Død.

Uhret skal kun slaa en Gang hver

Timer. Kun paa den Time, hvor Jærn-

baneulykken ved Borki fandt Sted, vil

; dets Sølvklokke lyde i

Minutter og for-

i kynde for Efterverdenen Kejserens og

Kejserindens vidunderlige Frelse.

Frosne Dampskyer.

Vinteren i Kanada

har i Aar været saa streng, at de Damp

skyer, som idelig stiger op fra Niagara-

faldet og svæver som en mægtig Regn

bue hen over de nedstyrtende Vandmas

ser — ere frosne og danner en prægtig

i Buebro, højt oppe over Vandfaldet, stærk

nok til at Folk kan passere den.

Kinesiske Skuespillere.

I Kina kan man

faa et Skuespillerselskab paa

Personer

j til for

Dollars „at spille lige saa mange

Dramaer, Vaudeviller og Komedier, som

man ønsker, i

Timer i Træk."

Kæmpe-Asparges.

Paa Stepperne ved

Achel-Thekis, for nylig annekterede af

Russerne, er der fundet Asparges, som

opnaa en Højde af

5—6

Fod, og ere saa

tykke som en Mands Arm. En enkelt af

disse Asparges er nok til Middag til ti

russsiske Soldater.

Gazette de Roubaix.

Den galante Tyrk.

Erkehertuginde Fran

ces Elisabeth

a f

Wurtemburg-Mømpelgard

var en Gang

s a m m e n

med sin Svigerfader

Kejser Joseph II. i Selskab hos den tyr

kiske Gesandt i Wien. Erkehertuginden

talte meget med Tyrkeren og spurgte ham

blandt andet:

„Hvorfor tillod Muhamed Mændene at

tage flere Koner?"

Hvortil den galante Tyrk svarede:

„For at de kunde finde hos flere, hvad

Deres kejserligeHøjhed foreneri enPerson.