114 / 326
114
G A Z E T T E N .
Nr. 15
Gazetten flytter
den 14. ds. sin Ekspedition fra Klo
sterstræde
24
til Nr.
2 2. — Stedet
ved Siden af.
Paa Grund af H e l l i g d a g e n e
ekspederes Gazeitens Nr. 16 forst Lordag den 2 0 .
ds., Kl. 2 Efterm iddag.
Husk Ekspeditionen Klosterstræde 22.
Guld
m
Glimmer.
Fru
Elna Henriques
holdt i Lørdags
Bryllup med Hr. Stud. jur.
Carl Døcher.
*
*
*
Kammerjunker
Castenskiold,
en Søn af
Hds. Maj. Dronningens Hofchef, er bleven
j
forlovet med er Datter af Højres Fører i
Landsthinget Grev
Moltke-Lystrup.
*
*
*
Løjtnant
Wulff
i Aarhus holder om j
kort Tid Bryllup med en hollandsk Dame,
med hvem han er bleven forlovet i Monaco. |
*
*
*
*
Skuespiller
Vilhelm Wiehe
ved Dagmar-
j
theatret holder i næste Maaned Bryllup '
med Solodanserinde ved det kgl. Theater
j
Frk.
Charlotte Hansen.
*
*
*
Landskabsmaler
P. M. Mønsted
holdt i i
forrige Maaned Bryllup med Frk.
Elna
j
Mathilde Sommer.
Vielsen fandt Sted i
Frederiksberg Kirke.
*
*
*
Den bekjendte Handelsrejsende og Agent
Hr.
Julius Dall
er bleven forlovet med en
Datter af Tømrermester
Jensen.
*
*
*
*
Skuespiller
Carl Marx’
Engagement
ved Kasino overraskede Dagmar-Konsor-
tiet ubehageligt. Det havde været Kon
sortiets Hensigt at engagere ham til nogle
Gjæste-F orestillinger.
*
En Datter af den bekjendte Dyretæm
mer
Kleeberg,
der er gift med en Mand
ved Navn
Poulsen,
kommer i næste Maa
ned hertil med et stort Menageri, som
skal forevises i et Telt paa Hjørnet af
Ny Stormgade og Vestervold. Menage
riet er især berømt for sine udmærkede
Løver.
*
*
*
Forleden Dag sad to Herrer nede i
Kammerherre
Fallesens
nye Theaterkafé.
De bestilte Kaffe, og hørte Opvarteren
foruden det sædvanlige
„do
Kaffeh" raabe
noget længere noget ned i Talerøret. Paa
Spørgsmaalet om, hvad det var, svarede
Kelneren forklarende:
„Jeg spurgte blot, om Frk.
Dons
var
nede i Kjøkkenet for Øjeblikket; det er
hende, som skal lave Kaffen."
De to Herrer forstenedes. „Hvad Pok
ker, vi troede slet ikke hun var her i
Byen for Tiden — —. A t lade
hende
lave
Kafékaffe! Du forbarmende Gud! Dette
er dog (og saa bandede de) en til det
utrolige grænsende Egenmægtighed af
Kammerherren. A t misbruge vore konge
lige Syngedamer paa den Maade. Op
rørende! !“
Opvarteren stirrede idiotisk paa dem.
„Dja, jeg véd ikke. Hun har været her
i nogen Tid, og vi er overmaade vel
fornøjet med hende, hun er en særdeles
dygtig Kaffejomfru."
— Saa opklaredes det hele. Forveks
lingen var sket paa Grund af en Navne
lighed.
Kaffe-Jomfruen hedder virkelig lige
som Opera-Frøkenen.
*
*
*
Ude i Cirkus er Situationen for Tiden
meget spændt. Der har tilbudt sig to
Lejere for næste Vinter.
Begge byder
60,000
Kr., og begge stiller betryggende
Garanti. Restauratør
Christensen,
der er
Etablissementets mest populære Mand, og
som har nøje Ivjendskab til Driften der
ude, som han har havt med at gjøre i tre
Aar, skulde synes at væ re den, der
maatte have de bedste Chancer; men
Konkurrenten, Restauratør
Rasmussen
er
ganske vist kommen nogle Timer før med
sit
Tilbud.
Spillet holdes gaaende maaske endnu
i adskillige Dage. Modparterne stikker
gjensidig deres Trumfer ud og vejer de
Kort, de har paa Haanden. Hr. Christen
sen har adskillige Matadorer paa sin Side.
Bl. a. har flere Autoriteter lagt et godt
Ord ind for ham.
Vore Billeder.
„K apitajn“ Dan Fischer
er født i Wales.
Han var kun fjorten Aar gammel, da han
lob hjemme fra og gik til Søs, hvor han fo’r
i tolv Aar som Sømand. Ilan forlod i 1885
Søen for at gjøre sin Lykke ude i det fjerne
Vesten i Amerika. Her blev han fanget af
en Trup Indianere, bundet til en Pæl og
dømt til Døden. Denne Dom blev dog ikke
exekveret paa ham, derimod blev han, for at
more Indianerne, tatoveret over hele Kroppen.
Denne smertefulde Operation varede
6
Maaneder, og hver Dag ridsede d< Vilde
deres sælsomme Figurer i Huden paa deres
ulykkelige Offer. Saa var det en Nat, da
Indianerne var mere trætte end sædvanlig af
deres anstrengende Jagtliv, at Dan Fischer
saa Lejlighed til at undslippe fra dem,
medens de sov. Hans Flugt lykkedes, skjont
han i flere Dage blev heftig forfulgt og ofte
var lige ved at blive grebet af de Vilde.
Syg og udmattet af sine Saar og den an
strengende Fodtur i de vilde Egne ankom
han til Denver i Colorado, hvor han blev
indlagt paa et Hospital. Barnums Musæum
var netop paa den Tid i Byen og her blev
Fischer engageret til at lade sig forevise i
alle Amerikas store Byer.
Kapitajn Dan Fischer foreviser nu daglig
i Hotel Tivoli sine sælsomme Tatoveringer.
En Revolvermand
paa Kongens Nytorv
vakte forleden en ikke ringe Skræk blandt
de Passerende. Han pegede ad dem med en
sexløbet Revolver, Damerne hvinede, Her
rerne flygtede, man troede, han var sinds
forvirret. Det var imidlertid ikke andet end
Kaadhed, foraarsaget ved Pip. som bragte
ham til at vise sit Mordvaaben, der forøv
rigt var uladt.
Prinds Christian,
Kronprindsens ældste Søn,
har bestaaet Studenterexamon.
Vi have
derfor følt os forpligtede til at bringe et
Billede af den høje akademiske Borger, ham
rende Tegnet paa sin nye \ ærdighed, Stu
denterhuen.
Ildløs i Raadhuset.
Allarmen var den
samme hele Byen over, som da Christiansborg
Slot brændte; men heldigvis blev det ved
Allarmen. Der brændte bare nogle Spær
1
et Stillads lige opad Raadhuset, og Damp
sprøjterne rullede efter et Kvarters Arbejde
tilbage til deres Stationer.
Kvindelig Pip.
I Nattens Mørke ser den
patrouillerende Politibetjent et Menneske
ligge udstrakt paa Kjorebanen. Hvad kan
her være passeret?
Er det et Mord, en
Tilskadekommen, en Ivandidatinde til det
store Hus i Amaliegade — eller Wliitechapel-
morderen, der har forlagt sin Virksomhed
til Kjøbenhavn? Nej, intet af dette. En
Ungmo, som er bukket under for en regulær
Pip, og har lagt sig til at sove Rusen ud
paa Kjorebanen. Hun fores med Lempe til
Stationen.
John A. Enander,
den nye amerikanske
| Gesandt i Kjøbenhavn, er født i Sverrig
1842. Han rejste i 1859 til Amerika, hvor
han i mange Aar har været Redaktør og
Udgiver af det svenske Chicago Blad „Ilem-
landet".
Vi skylder Forfatteren til Sangen
Fruen
fr a Havet,
som vi optog i Bladets Nr.
13
,
en Undskyldning, fordi vi forsømte forud
at indhente hans Tilladelse.
Vort Familieliv.
Paa Kongens Fødselsdag rar vi natur
ligvis ude at høre Vagtparaden og oppe paa
Gammeltorv at se Guldæblerne springe. Per
blev vi snart færdig, for Fader fik et Guld
æble i Øjet, og saa gik vi op til en Øjenlæge,
som sagde, at Guldæblet havde trykket Øje
æblet, saa Fader maaske blev nødt til at gaa
hjem og lægge sig med Omslag paa. Men
det brød. jeg mig slet ikke noget am, for al
min Glæde var alligevel ødelagt for den Dag,
formedelst Zette, den Slyngel! U f!! Den