144 / 326
144
&
ékM
B T
I f
Nr. 18
U g e - R e v u e .
Solskin og Knopskydning, Grønne Kranse
og Tordenvejr, Beneficemylder og Liv i
Morderen, Pariserudstillings-Aabning og Mei-
nings-Udvekslinger mellem „Dagbladet" og
Kolleger.
Sarah Bern-
hardts Ophøjelse til Bed
stemoder og Sølv-Broens
Sænkning af Niveauet,
et kristeligt Styr blandt
Borgerrepræsentanterne
og en Daab paa aaben
Gade.
Det er i store Træk den forløbne Uges
Hovedbegivenheder, Deres ærbødige Revue-
Specialkorrespondent kunde altsaa forsaavidt
indskrænke sig til disse Par spredte Antyd
ninger, men i Betragtning af, at han skriver
for Linjebetaling, og desaarsag ugentlig har
en hel Bagside paa Hjærtet at betro de
Millioner, der sluger „Gazetten", vil ingen
rettænkende Læser fortænke ham i, at han
ikke stopper
op
allerede her.
Ikke at tale om — det forbyder min Be
skedenhed mig — at de slet ikke kunde
staa sig ved det.
Naar jeg betænker,
hvor roligt jeg selv hol
der mig paa min Bag-
j
side, har jeg nok Lov
til at forbavses over, i
hvilken Grad Flyttema
nien har grebet om sig.
Der er først de stak
kels Fredløse, de smaa Tingester, der mer
end noget andet bærer Skylden for Tidens
Blodfattigdom, de lidet ansete, men meget
udbredtesortsmudsede Skabninger, som man
træffer her og der og allevegne, som man
af for, men som man i
det højeste kan bekvem
me sig til at tage i
Haanden.
De har havt deres
Flyttedag, deres store,
halvaarlige Højtid. Den
Dag, Kjøbenhavn gjør
rent og vender Bøtten,
det vil sige den Dag, Byen er saa himmel-
raabende beskidt, at enhver Mandsperson,
der nogenluude vil gjøre Fordring paa at
opfylde Renheds-Kravet, nødvendigvis maa
sætte sig ud over Forbudet mod at staa op
ovenpaa Sporvognene, hvis han da ikke vil
ende med at gaa i Snavs til op over begge
Gren.
Selskabsfolk som Lopperne er — hvorfor
ikke kalde dem med deres rette Navn —
søger sig en ny Omgangskreds, i det mindste
to Gange om Aaret. Naar Kjøbenhavn ligger
paa Gaden, saa er det for Loppen Signalet
til at søge nye Indtryk. Ingen Verdensmand
forstaar som den at sno sig i de forskj elligste
Kredse.
Thi Lopperne er fri Folk i en fri
Stat. Før nogen af
os
har tænkt paa
det, har de sat sig ud
over
Rang, Stand
og Titel.
I
Borg
og
Hytte, blandt Bøller
og
blandt Landets højeste Spidser søger de,
og altid med samme Udbytte og samme Til
fredsstillelse. Gjorde vi dem deres Ret, saa
skammede vi os ganske grundigt overfor
denne Race, der dog, naar man ser rigtig
efter, er om ikke Kjød af vort Kjød, saa
dog Rlod af. vort Blod.
Men vi indskrænker os til at følge deres
Eksempel. Vi flytter allesammen saa det
staar efter, om det saa er salig Grønttorvet.
Men det vil jeg slet ikke tale om, for det
faar jeg saamænd aldrig
at se. Hvordan i Al
verden skulde man no
gensinde i sit Liv faa
et Grønttorv at se, som
allerede sluttes Kl. 9 om
Morgenen, det forbyder
sig jo af sig selv. Du for
barmende, Kl. 9! Jeg gad vide, hvem andre
end Solen, der er oppe paa den Tid afDagen.
Et Torv, der indretter sine Tider saa uprak
tisk, gaar saamænd snart Fallit
Ligervis som de stakkels Skuespillere,
naar de ret længe skal finde sig i at have
Beneficer.
De er altfor skikkelige, de Folk.
Naar Direktørerne ikke ved ud og ind, hvor
dan de skal faa betalt de aftenlige Udgifter
til Gas og andre Smaating, saa maa Skue
spillerne holde for med Beneficerne.
Det nytter ikke, at de gjør Vrøvl, det
staar engang i deres Kontrakt, og da det
ikke er almindelige Statspapir-Leverance-Kon-
trakter, kan det ikke hjælpe at protestere.
Saa faar Skuespilleren sin Benefice og Direk
tøren sin Gasregning betalt for den Aften.
En enkelt Direktør har været human nok
til at lade to af sine Skuespillere ad Gangen
faa trukket Tænder ud, men de andre kjen
der ingen Medlidenhed.
Og det er Synd at sige, at Publikum er
bedre end Direktører i Almindelighed. Kan
der tænkes nogen mere raffineret Ondskab,
end naar hele Beneficepublikum’et — Fri
billetterne isprængt en enkelt forvildet Wis-
bechs Almanak-Kupon — dænger den ulyk
kelige Gasregnings - Beneficiant til med et
Utal af Buketter?
Naar han sidder i sin Garderobe med 50
Kr. i den ene.Haand og for 100 Kr. Buket
ter i den anden,*" saa forstaar man, at der
skal Sjælststyrke til, for ikke at melde sig
upasselig. Man begriber, at de fornuftige af
dem i Aar har forlangt den Passus tilføjet i
deres Kontrakt, at de under ingen Omstæn
digheder oftere kan tvinges til at have Benefice.
Ved det kgl. Theater flytter de Aaret
rundt. Der benyttes i vid Udstrækning en
snild Opfindelse, der hedder
upasselig^
hvil
ken selv de allerdaarligste Skuespillere kan
drage Fordel af; men ellers behøves kun en
Smule Raskhed for at faa
Orlov.
Man gaar til
Kammerherren midt i Sæsonen, fortæller ham,
at Ens Nærværelse andetsteds kunde være me
get ønskelig, og udbeder sig
8
Dages Orlov.
Hvorefter man i det mindste kan blive
3
Uger borte. De røde Plakater vil intet Af
bræk lide derved.
Men fra Privattheatrene myldrer en
Qldenborresværm af Skuespillere mod Sæ
sonens Slutning ud over Provinserne, for at
gnave paa hver eneste lille By. Og som Tak
for de Levninger, de byder Provinserne, skal
disse saa give dem god Kost, gratis Logi og
Lommepenge ovenikjøbet.
Imens flytter „Meiningerne" hertil, dem
vi allesammen er saa spændte paa, men som
„Dagbladet" udviser. Tror „Dagbladet" mon,
det er svenske Skomagersvende eller andre
Miesliebigheder, der har gaaet op og ned foran
Heegaard ? Ellers er det ganske ubegribeligt,
hvorfor det ikke vil se dem for sine Øjne.
For det faar da gratis Adgang?
Billes gamle Blad er ikke af dem, der
flytter sig af Stedet. Dertil mangler det den
Lebendighed, der f. Eks. er Broen over
Sortedamssøen medfødt.
Højt har samme Bro aldrig nogensinde
staaet; paa den sidste Tid er den ovenikjøbet
sunket ganske betydeligt. Detgik enddaan, den
Gang, der var Strike paa Sporvejen. Saa
kjørte der kun Yogne over den med lange
Mellemrum, men nu er det en anden Sag.
Nu kjører de hvert 5te Minut, og da saa
ovenikjøbet forleden det kom til, at en ældre
massiv Herre satte Fødderne lidt vel fast paa
Broen og en Barnepige kjørte over den med
to Børn i Vognen, saa gik det galt. Det
kunde den ikke bære.
Nu gaar det hverken an at kjøre eller
gaa derover. Det sikreste
er at svømme over langs
Siden af den, men dem,
der ikke kan det, kan '
vi glæde med, at sam
tidig med, at Færdselen
om kort Tid aabnes,
oprettes der paa begge
Sider et Par Afdelinger af herv. Livsforsikrings
selskaber. Enhver Passerende vil paa denne
Maade trygt kunne se sin Families Fremtid
i Møde. Og skulde mulig Livsforsikringen
ikke slaa til, saa er der jo alle Tider den
Udvej at blive Dannebrogsridder. Ved den
nyoprettede Forening sikrer man sig et run
deligt Bidrag til sine Efterladte, og den
Vanskelighed, der er forbunden med at blive
Ridder, sætter man sig sagtens let ud over.
Vi har vel alle en Smule Fortjeneste af et
eller andet, om vi end ikke siger det saa
lige ud som Urtekræmmer Sielle i Borger-'
repræsentationen.
Naturligvis er det glædeligt, at Sielle har
fulgt saa mange gode Borgeres Eksempel, at
lære noget af „Gazetten".
Han har læst
vor Artikel om Gadenavnene med Udbytte.
Men naar han, der en Gang imellem har
underholdt Byen med nogle karakteristiske
Kompositioner, nu ligesom vi lægger et Ord
ind for, at der endelig en Gang ved Gade
navnene ogsaa tages Hensyn til Komponist
erne, saa har han været lidt ubeskeden og
lidt vel ivrig for at gjøre „Gazetten“s Sag til sin.
Thi vi maa tilstaa, da vi lagde et godt
Ord ind for Komponisterne, tænkte vi egent
lig ikke paa Hr. Sielle.
K uk ,
Redaktør og Udgiver:
Valdemar Gøtsche.
Expedition: Klosterstræde 22.
Trykt hos Philipsen
&
Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.