S_Gazetten

146

G A Z E T T E N ,

Guld og Glimmer.

Frøken

Agnes Trier,

en Datter af Hr.

Grosserer Fr. Trier, er bleven forlovet

med Hr. Stud. med.

Hugo Halberstadt.

En Datter af Hr. Overretssagfører

A. Petersen,

holdt forleden Bryllup med

Hr.

Herfort.

Sangerinden Frøken

Arvida Svensson,

der for et Aars Tid siden optraadte paa

„National

er i Kristiania, hvor hun nu

optræder, blevet gift med den bekjendte

danske Komiker Hr.

Carl Jørgensen.

Adresseavisen

havde forleden sendt

Direktør

Watt

paa Engageringsrejse til

Hamborg. Det var en /D/jberg).

Hr.

Watt har i sidste Uge ikke forladt Kjø

benhavn.

At det er daarlige Tider, ses bedst af,

at Restauratørerne i Tivoli ere satte i

Skat efter en Indtægt af fra

30,000

til

50,000

Kr. om Aaret.

Om Cirkus Varietés Slutningsfest og

denne Aftens Glæder skrev ^-Kjøbenhavns-

Posten" i Torsdags, efter at have omtalt

Publikums animerede Stemning: „ ....d e t

største Kvantum modtog dog Musikdirektør

Carl Lumbye og hans flinke Orkester".

Hvad er Meningen, Hr. Heiberg?

Koncert du Boulevards to „listelige

Plattenslagere"

indbringer hver Aften

ikke saa faa Kobbermønter, der rasler

livligt ned om Ørene paa dem. Publikum

synes saa brillant om, at de to Synge-

mennesker netop er

listelige

og ikke.noget

andet, at de finder deres Bestræbelser for

at samle noget ind til de Fattige for yderst

tiltalende. Etablissementet har allerede

kunnet uddele henved

Kr., der er

indkomne paa denne Maade, til Vester

bros Trængende. De ligner ikke, hverken

i Sind eller Skind visse andre Platten

slagere.

Vore Billeder.

Mejningerne.

De med saa megen Forvent

ning imødesete Gjæstespil af den berømte

Trup finder nu Sted paa anden Uge. men

beklageligt nok synes Publikum, som saa

ofte fer, ikke at paaskjønne det Gode, som

bydes det. Det var alt forud bekjendt, at

Meiningerne næppe raadede over nogen stor

Kunstner, at det ikke var Stjernekomedie de

bod paa, men at deres Styrke var et ud

mærket Sammenspil og et fortrinligt Udstyr.

Gg paa dette Punkt ere alle Lofter Indfriede

fuldt ud. Meiningerues Forestillingei er

storartet straalemde Historiemaleri.. For hver

den der har Blik for Kompositionens og

Farvernes Harmoni er de en Fest og maa

fyldes af Beundring for den Respekt for

Sandheden, den Energi i Kostumer og In

teriører, der har skabt et Stykke Kultur

historie, som dette, hvortil aldrig er set

Mage. Og disse Kostumer bæres, disse In

teriører befolkes af Mennesker, som saa fuldt

ud har tilegnet sig Tidens Præg, at det hele

frembringer en Illusion af uforlignelig Virk

ning. Ganske vist kan man ikke værge sig

tor Tanken om hvad en Kainz vilde kunde

bringe ud af den eller den Rolle, men til

Gjengjæld er man fri for de gyselige Middel-

maadigheder, som pleje at ledsage en Stjerne.

Bydes her end ikke stor Menneskefremstilling,

er her dog' særdeles mange overordentlig

dygtige Skuespillere, og ikke en som bringer

Disharmoni i den udmærkede: Helhed. En

overordentlig Omhu er anvendt paa Ma

skeringen; mange karakteristiske Hoveder

baarne af pragtfulde Skikkelser — f. Ex.

Hr. Knorr som Wallenstein — . ere en Fryd

for Ojet. Til Trods for alt dette indfinder

Publikum sig kun sparsomt. Det fremmede

Sprog, det varpe Vejr kan have sin Del i

dette beklagelige Faktum, men muligvis og

saa de høje Billetpriser skræmmer mange.

En Reduktion af disse vilde dog muligvis

kunne betale sig. Meiningerne bor absolut

ses, og det kan tilføjes, at de vinde betyde

lig ved at ses mere end en Gang.

Vort Billede fremstiller

. Akts sidste

Scene af „Die Piccolomini", hvor de ind

stormende Generaler, forbitrede over den

kejserlige Udsendings Anklager. forsikre

Wallenstein om deres Hengivenhed.

Afsløringen

af Admiral Suensons Monument

i Nyboder i Torsdags fandt Sted under en

smuk Højtidelighed i Overværelse af Konge

familien, Ministrene, Diplomatiet, mange ci

vile og militære Embedsmænd og saa. tæt

en Tilskuerkreds, som Pladsforholdene tillod.

Den lille trekantede Plads foran Leopard-

længen var ikke til at gjenkjende i sin ny

Skikkelse. En smuk Tribune var rejst, for

Kongefamilien, og Pladsen uden om Monu

mentet smykket med store grønne Planter.

I de til Pladsen stødende Gader stod Til

skuerne, Hoved ved Hoved, og' langs med

Husarkasernen paraderede en Afdeling Marine

soldater. ligesom der fandtes en Æresvagt

opstillet ved selve Monumentet, rundt om

hvilket stod opstillet Deltagerne i Slaget ved

Hélgoland. Underofficerer af Flaade og Hær,

Søværnets Underofficersskole og Søkadet-

korpset. Efter Afsyngelsen af en Sang be

steg Vice - Admiral Meldal Talerstolen og

mindede om afdøde Admiral Edouard Stieri-

snes Bedrifter til Søs. Allerede som ålaarig

Yngling modtog han Ilddaaben i det blodige

Søslag, ved Navarino, hvor han tjente i den

franske Flaade. Men sin egentlige historiske

Betydning fik Suensons Navn først efter Sø-

træfningen ved Hélgoland, hvor hans Navn

; var paa Alles Læber. VI, som havde kjendt

ham, kunde aldrig glemme det Navn. Men

for at Efterverdenen heller Ikke skulde

glemme ham, var dette Monument rejst af

det danske Folk, og riet var rejst her i Ny

boder, fordi Admiral Suenson selv ■havde

boet her.

Efter at Vice-Admiralen havde udbedt sig

Hans Majestæt Kongens Tilladelse til at lade

Dækket aftage, faldt dette under Fanfarer,

Hurraiaab og Salutskud fra Krigsskibene

paa Rheden.

Det er dette Øjeblik vor Tegner har

illustreret i omstaaende' Skitse.

Nye Prospekter fra Tivoli.

Paa Søndag

aabner Tivoli for sine mange Herligheder og

Sommerglæder, og „hele Kjøbenhavn" vil

snart have gjort sig bekjendt med Nyhederne

derinde. Men indtil da maa det være

„Ga

zetten1

forundt at møde som første Mand

med en Række Billeder derfra, som ville være

istand til at anskueliggjøre de Forandringer,

som ere foretagne med Etablissementet siden

Udstillingen ifjor.

Tivolis saakaldte

Sportsplads

med

Jerusalems Basaren, Ballongyngen, Kegle

bane, Dampkarussel, Kastegynge og Rutsch-

bane.

. Den nye Promenade forbi Marstrands

Pavillon.

. En ny Promenade langs Søen, og

4. Mælkeribygningen med det elektriske

Springvand.

Vort Familieliv.

Det var intet Under, at Fader blev daar-

lig ovenpaa d e n Forskrækkelse. Han har

ikke ræret Menneske, siden sin Anholdelse.

Han sidder døsigt i sin Lænestol fra Morgen

til Aften og falder undertiden i en urolig,

feberagtig Søm. Lægen føler hans Puls mindst

en halv Snes Gauge om Bagen, og Moder

skyller hele Baller fulde a f Kamilleihe i ham,

men Uge meget hjælper det. En Gang imellem

farer han op og'skriger, at han ril bekjende

alt, naar de blot ril lade ham slippe. I sine

lyse Gieblikke taler han om at nedskrive en

sandfærdig Beretning om sit Fængselsliv, som

han ril have i „Gazetten". Og hvorfor skulde

han ikke ogsaa det, lige saa godt som Kors-

gaard?

Jeg tror nu ikke det bliver godt med ham,

før han bliver magnetiseret. Jeg har ingen

Tiltro

■

til 1jægerne og alt hvad de skriver op.

Men saadan nogle rigtig kraftige Strygninger,

det tror jeg ril hjeelpe ganske anderledes paa

ham. Jeg ser med mig selv. Jeg han være i

nok saa -daarlig Humør, jeg være vil — saa-

snart Christian blot lader sin Haand glide

blødt ned over min Arm eller min Byg eller

bare lægger sin Ann blidt om min Hals,

mærker jeg straks til Bedring. Det er da

som om én magnetisk Strøm for mig ned igjen

nem Kroppen, Blodet pulserer raskere i mitte

Aarer, en underlig glad og tillidsfuld Følelse

stiger op i mit Bryst og al

Mismod

er som

bortblæst. Det man være den dyriske Mag

netismes Skyld, Og naar den kan virke paa

mig, maa den jo ogsaa kunne virke paa Fmier,

som er saa modtagdig for alt.

Jeg havde ikke troet, at Zette havde saa

megen Følelse. Men den Dreng er

vmk i

det. Det er næsten til at ynkes orer, saadan

et Bededagsfjæs, som han stiller op. Der er