S_Gazetten

152

Nr. 19

> ? ®a

Uge-Revue.

„Grum, hjmrMøs, mm

telfe

(tf* />

Sichu'k'".

Bolnok ej* Æmnet, det

eneste, detaltopslugeude.

Lad saa Jens Busk end

sfaa en Gris til at bide

‘ alle Fingrene af sig, ban

kan bide sig i Næ

sen, om ban nogensinde

naarSchiek, ladTyskerne,

korrekte lom de er, spille saa galt det skal

være, de kommer dog aldrig paa Højde med

„ American*

-Værten.

I r der noget nyt? spurgte man tidligere.

Er der noget morderlig nyt? hedder det, nu.

Thi Scluek er Manden, om hvem vi ganske

viet ikke alle drømmer om Natten — jeg

kjender forresten en Reporter, der ikke en

eneste Nat forsømmer at drømme om dét

smukke, med lang Fletning forsynede Skud

paa det Sohiekskø Familie-Træ' — men til

hvis Befindende vi dog alle forhorer oa et

Par Gange før vi gaar til Ro.

Jeg kjender ikke Sobiok, men alligevel

kjender jeg ingen større Forbryder, Hvad

han bar begaaet er langt over Grænsen for

det utrolige. En Tropmanu, en Whitechapel-

Morder, en Jan Omb er rene Sinker mød ham.

Og saa alt det, han har været. Jeg kjen-

der

eit lianå, hvis Navn" begynder med P

og ender med Euhte, han har i et

Par

Aar

drevet det til at’ kunne mode med Titlerne

Student, Løjtnant,, Gigaretruller,, 'Baadebyg-

ger, Naalemager og Skuespiller,, men hvad

er det mod Sehiek?

Han bat* været noget af det meste, man

kan være méÉea* Himmel og Jord: Sanger

og durkdreven, Komiker og Tusindkunstner,

Theater - Kikkert - Udlej«* og Frugthandler,

Drejersvend og Kadrejermester, Hviåkaals-

handler ng TVæskomagør, Hunde- og

Rotte-Opdrætter, -Drespør og -Klipper, Sø-

vatiåssæåg'er og Rroskemand, Y»rtshusbolder

og Smugler, Bademester og Kok, Rufler og

Ekvif«ring;sbanåler osv. ni, m. etc.

Og saa, alt det, Kan har faaet Tid til at

'besørge samtidig. Mia Pen, der ellers er

møgetaf det skikkeligste, jeg kjender, sprutter

ligefrem af latterHarm« over at skulle akrive

det ned, alt det tele. Den Smule Sammen-

stad med Snedkermesteren paa Laniptsvejen

er ingenting ved Siden af alt ået .anået.

Den Sømand, Kan havde i Logis i Ortane*

gade, cg som, ®suDag gik hen og døde, har1

Sehiek lukket lavaen op

for,

den. Mand,

der en Snes Gange forsøgte

springe ned

fimRunietaitPii,,, og endelig sked sig i „i»e -

rie«a,'\ hain har Sehiek rent ni sagt myrdet;

■>uå videre har ban fremmet Rufferiet efter

ematom Mmtosfcok, han har »ed en Jteara-

steng

»banet,

Haaaos Pull, ©g snuppet

fra,

DogmttkiMftNt

— var det ikke

hel S®-

S'OUS Ifndenkttå, kan teg? Saa har ham,,

blottet mm haa or fer ethvert,Spor

Moral,

pantsat en SpiH©åa*iø,, Las: hor han, ubarm

hjertig smuglet I Laud,, mod gxaaafc koldt

llo i

har

ban

kommet

Tænd i

donimdkMMM

Cognac, ban bod sine Gjæiter, en drukkon

Mand, der faldt i Søvn i hans Beværtning,

har han berøvet de sidste Drikkepenge, med

Menneskeblod har den raffinerede Forbryder

farvet sit Skærf gloende

rødt, ukonfirmeredeBørn

har han med djævelsk

Smil sablet ned med en

Tollekniv, og Kvinder i

enhver Alder har han

kyst med sit frastødende

Ydre.

Er det ikke forfærdeligt? Naar undtages,

at han — det er i det mindste endnu ikke

oplyst — aldrig har gjort Attentat paa nogen

Kejser, om end han gjentagne Gange, har

været paa Yej til Rusland, men kun paa

Grund af manglende Rejsepenge ikke er naaet

saa langt; naar midtages, at han aldrig har

skrevet Yers og at det er Julius Rasmussen

der

skød

paa Estrup, saa er der faktisk ikk

åen Forbrydelse de sidste 30 Aar herhjemme,

han

ikke

har begaaet.

Endnu ved man ikke alt, endnu er det

ikke slaaet fast, at man endelig ogsaa i ham

har faaet fat

Morderen fra Louisegaden,

men der foreligger tilstrækkeligt til at kunne

dømme Sehiek tit mindst

Gange at blive

hængt.

Alt hvad her er fortalt er

rene

Fakta.

Det er fra saa paalidelige Kilder som det

det bele taget er muligt at faa det. Det er

fra, de kjøbenhavnske Blade.

De bar Folk, der ved Besked.

Jeg

vis paa,. at Frederiksberg Politi ikke ved en

Tiendedel af alt, hvad Reporterne ved.

Og dog er det virkelig 'Synå,

som Politiet

derude bærer

ad overfor de geskæftige

Folk. Ikke nok med, at

Politiet ikke vil lade Re

porterne forhøre Sehiek,

det vil min Sandten ikke

en Gang selv lade sig

forhøre af dem. Naar

f. Eks. Heiberg eller et

andet reportérligt jour

nalistisk Eiifeltaarp gjør sig åen IIlejlighed

at spaser© derud, saa lukker det sig uden

videre inde og; er ikke til at faa, et Ord ud

af. Men Gudskelov at vore flinke Reportere

ad anden Yej kan skaffe sig alle mulige paa

lidelige Oplysninger og rent nå distancere

det feederiksbergske Politi. Tbi hvad ved

egentlig, naar det Kommer til Stykket,

H oM t

øm Sagen i Sammenligning med

Aa, gaa væk, Holch.

Og ligner det nu f. Eks. noget at lade

SeMek Dag ud og Dag ind være flot kjørende

i Droske? Er det egentlig ikke noget lig

nende,. p ® at byde Bagerhør« Hvedébrød?

Og maa ham, der ellers har været vant til

at sidde paa Bukken, ikke betragte det som

en Hæåerabevisning,, naar han nu faar Plads

inde i Vognen?

Me« ganske nforsteaeligi og meget flot

er det, at man ofrer S Drosker paa ie i

|%,milieuiedle»iiiei* f Herregud,, en Pamili© er

to g en Familie, og hvorfor ikke, naar den

endelig skal ad at kjere, lade åen. kjere I

in Vogn. ';Rn Famille kan dog altid have

et tg

A ndet

at talt- om indbyrdes,.

Men det a&kyeligsto, hele Affære« har

affødt, det er dog Branderne. Jeg har selv

til Dato lavet 36; jeg har skammet mig ved

at sige dem, men, jeg maa tilstaa, jeg har

dog sagt dem.

Men nu kan jeg vanskelig tilbageholde

min Protest, efter at jeg forleden paa Dag

martheatret har hørt Alfr. Møller i „Jephtas

Datter" sige til Fru Secher, at hun var

altfor „chic"— ha, ha, —

til at begaa et Mord,

og efter at det endog

er gaaet saa vidt at selv

Tyskerne, de med den

historiske Kolorit, hvor

med Hennings udstyrer

sineReklamer, ikke skam

mer sig.

Jeg vilde ikke tro det, hvis det ikke var,

at jeg selv havde hørt det. Men den var

tydelier nok. Jeg var derhenne forleden Af

ten og morede mig lige saa udmærket som

alle de andre faa, der var der. Jeg saa _Wal-

lenstein“. Vi sad allesammen og saa virke

lig interesseret ud, vi lyttede til med saa

anspændt Opmærksomhed, at vi aldeles ikke

fik Tid til åt klappe.

Saa var det, jeg paa engang hørte en

dem brøle: „Oh! Schiksal, Sehiksal!“ Det

forbløffede mig en Smule, men det greb mig

samtidig. Nu var jeg ganske med, og hen

reven af Stemningen hrød jeg

i et stærkt

og vedholdende Bifald og fremkaldte slutte

lig gjentagne Gange de spillende.

Nu fortryder det mig bagefter. Thi

naar

selv Tyskerne, der har Ord for at holde sig

ordentlig til Teksten, af Hensyn til et ulite-

rært Publikums daarlige Smag for Brandere

lader sig rive med og uden videre

blander

sig i Døgnets brændende Spørgsmaal, har

man nok Lov

spørge: „Hvad er

Mørningen,

kjære

Ellers

gjør

det mig nærmest ondt tor de

Folk. Ogsaa de lider jo

under

Sehiek; deres

samlede Selskab kan paa langt nær ikke

hamle op

med

ham. Hvordan er Besøget

Kasino, og hvordan er der besøgt i „Ameri

can"? Der er slet ingen Sammenligning,.

Man siger dog. at det sløje Besøg slet

ikke generer dem De føler sig saa hjemlige

her. Naar de ser ud over de tomme Rækker,

har Meldingerne et Indtryk, som var de i

Saebsen., Og der kan jo være noget i det.

Naar det endelig skal være saa korrekt

ined Tyskerne, som det slet ikke er, saa

kunde de gjærne myrde hinanden ordentlig,

saa de korn fil at ligge s o « Lig, kjære,. Hvor

for akal det altid gaa udover oa og vore Folk?

Det paasiaas jo i det mindste, at i alle de

store Sk,gasener etikker åe tyske Statister

ganske åe danske ud.

N% naar Tyskerne ikke vil spille med

mere Alvor, og naar Publikum rolig skal se

paa, at Dagmartheatret uden videre skiller

sig af mod Lindemau — det højje Konsortium

skulde ellers ikke spænde Buen fer højt — saa

er det paa Tiden vi fear nye Theaterreforimer.

Plakater, in åe andre blev ham fer breigeie.

K a fc.

Redaktør og Udgiver; FWteiwr Oøtech«.

Ikpelitio«:. Klosters!,r«ée 21.

Vallranåorfagaåe 22. K«.