139 / 326
Nr. 18
Q A f ' S T f B B .
139
deri. Men Stilen — den er ægte, Ord
til andet.
Yi sige ligesom „Pro-
feseren“ — næste Gange mere, et
fyldigt Referat af dette „ oplysende“
Møde skal ikke mangle i næste
Nummer af „Gazetten11.
Vort Familieliv.
At det ogsaa skulde komme saa uheldigt!
Men det er altsammen „Aftenbladet“s Skyld.
For havde det ikke spredt sine Løbesedler ud
over Byen, og henvendt Folks Opmærksomhed,
paa den stakkels Værtshusholder Schick ude
paa GI. Kongevej, havde Fader saamænd al
drig kommen saa galt afsted. Men han blev
som han var bidt af en gal Opdager, da han
paa Kjøbmagergade blev stukket en af disse
dumme Løbesedler i Haanden, om at læse
„Aftenbladet“ for i Mandags. Han trak Zette
til Side og hviskede et Par Ord til ham, saa
pudsede han sin Næse haardt, som han altid
qjør, naar han faar en god Ide, rakte Moder
og mig ligegyldig Haanden til Afsked og sagde
blot, idet han stak sin*Arm ind under Zettes:
„Nu gaar jeg ud, for at finde Morderen! “
Det var de sidste Ord, vi hørte fra ham,
før de arresterede ham.
Stakkels, stakkels
Fader! At de kunde antage Dig, den skikke
lige Rentier, Hans Jokumsen, for Morderen
fra Lampevejen! Jeg holder det ikke længere
ud! Og Christian kommer ikke, for at udfri
ham af Fængslet med Sværdet i Ha-anden!
Oh, min Christian, hvorfor kommer Du ikke?
Zette lod de løbe igjen, og det er dog sik
kert ham, der har faaet Fader lokket ud paa
den Vildmand. Det kunde han saamænd al
drig have fundet paa af sig selv. Lader er altfor
aabenhjærtig til at spille Opdager. Han bliver
selv opdaget. Og det blev han da ogsaa grun
dig. Stakkels Fader, at ville betale sine Bajere
i Schicks Kafé med Femhundredkronesedler!
!>en var dog for tyk. Han kunde io nok
tænke sig, at dér ude lurer en Opdager i hver
en Krog. Og det (/jorde der ogsaa. Og saa
nappede de Fader i Kraven, da han vilde be
tale med sin Femhundredkoneseddel og arrest
stel ede ham paa Mistanke ligesom Schick. Det
kommer der ud af at have for mange Penge-
Men det siger jeg: Hvis Christian ikke kom
mer i Aften, saa hæver jeg Forlovelsen igjen,
saa sandt, som ieg hedder
Josefine Jokumsen.
P. S. Saa blev det alligevel Zette, den
vaske Dreng, der frelste Fader ud af Fængslet
igjen! Han viste dem bare et Nminer af
„Gazetten1, og saa var Holc.k med, for han
kjender godt „Gazetten1s Jokumsen og os alle
sammen. Og saa kom ogsaa Christian. Men
han fik sig alligevel en lille Overhaling, fordi
han saa længe havde svigtet sin
Josefine.
Kvindelige Smuglere.
En engelsk Dame, som er Inspektrice
ved det kvindelige Toldopsyn i London,
beretter en Del spredte Træk al sine
Iagttagelser i den lange Tid, hun har
staaet i det engelske Toldvæsens „Op
dagertjeneste".
De fleste af de Kvinder, som smugle,
ser Inspektricen frit i Øjnene og holder
stadig deres Blik rettet mod hende. De
har meget stærkere Nerver end Mæn-
dene. Naar en Kvinde mistænkes for at
have skjulte Varer paa sig, siger Inspek
tricen i Reglen til hende: „Jeg er bange
for, at De har toldpligtige Varer hos Dem!"
Man bør kjende deres Forstillelsesevne,
for ikke at vildledes af den fromme uskyl
dige Maade, hvorpaa de svarer og for
sikrer det modsatte. De stryger sig ned
ad Kroppen og opfordrer til øjeblikkelig
at uudersøge dem. Og henvendes der
en Bemærkning til dem om deres usæd
vanlig fremstaaende Bryster eller Tour
nure, tager de sig blufærdigt til det mis
tænkte Sted og svarer, at „det er den
sidste nye Parisermode."
Nogle Kvinder bære, ligegyldig hvor
varmt det saa er, svære Overstykker, og
og naar de adspørges, om det ikke er
for varmt, svare de alle med den mest
tilfredse Mine, „at de befinde sig netop
rigtig godt i Varmen, den generer dem
aldrig" — om saa Sveden hagler dem ned
ad Ansigtet.
De er hensynsfulde til det Yderste.
Med en rørende Ligefremhed kunne de
sige: „De ser saa anstrængt ud, Frue, det
er virkelig Synd at belaste Dem med et
et saadant Hestearbejde. De er overan-
strængt og skal ikke give Dem til at
undersøge mine store Kufferter. Det er
aldeles overflødigt, jeg kan sige Dem paa
en Prik, hvad der er i dem!"
De føre sig i Reglen som Millionærer
Men den Maade, hvorpaa de bevæger
Kroppen passer kun daarlig til deres
elegante Førelse af Hovedet og Armene.
Kroppen bærer de for stift, og navnlig
naar de sætter eller rejser sig, kan man
altid se, hvem der har skjulte Varer
paa sig.
Der er én Slags kvindelige Smuglere,
som rask bruse igjennem Toldopsynets
Sal, forlange en Vogn og kjøre bort, efter
ladende deres Kufferter, hvori der aldrig
er toldpligtige Sager, til behageligt Efter
syn. Lidt efter kommer de tilbage, eiter
at have bragt de smuglede Varer, som
de havde skjult paa Kroppen, i Sikkerhed.
Den ærlige Kvinde, som første Gang
modtages af Toldopsynets: „Jeg antager,
De har toldpligtige Varer hos Dem?"
stammer i Reglen forvirret: „Ju, nogle
ganske faa Ting."
Disse „ganske faa
Ting" kunne imidlertid ofte være af en
betydelig Værdi.
Som Regel opføre de rigtige Smuglere
sig koldblodigt, naar de gribes; meget
faa give sig til at græde.
Deres Opfindsomhed er stor, men ikke
altid lige god. Kniplinger rulles simpelt
hen om Kroppen indenfor Korsettet, og
hos magre Kvinder udstoppes f iguren
med hele Pakker Kniplinger. Strømperne
udstoppes med Silkebaand, der ofte synke
ned og danne underlige Knuder paa Ank
lerne. Slør med Fløjlsbesætning i Panden
bruges som Regel til Skjulested for Dia
mantsmykker af høj Værdi. Falske Hæle
i Skoene ere meget anvendte og et yndet
Gjemmested for kostbare Diamanter. Et
meget anvendt F if blandt kvindelige Smug
lere er indvendige Lommer paa Skjorterne;
man skal lukke Øjnene godt op, for at
finde disse Lommer, der paa den mest
snedige Maade falder sammen med Skjør-
tets Folder.
N
-
Meget i faa Ord.
Vindrullede Sneboldte.
Ude paa P ræ
rierne i Dakota og Wyoming kan man
ofte se naturlige Sneboldte tumle rundt i
Lutten. Stormens Magt sammenpresser
og afrunder Sneboldtene saa godt som
nogen Skoledreng. Det er som et forme
ligt Bombardement, naar Tusinder af disse
Sneboldte, nogle i Størrelse som en Citron,
andre som en stor Kanonkugle og de
største som en prisbelønnet Kæmpemelon
suser hen over de vidtstrakte Sletter.
*
*
*
Smal Kost.
I denne Tid, hvor „Aiten-
bladet" beretter om sin „Fængselskost",
kunde det maaske være af Interesse at
høre, hvad Dr. Felix Oswald skriver om
en Polak, som blev sendt til et russisk
Fængsel i sit to og tyvende Aar. Hans
hele Kost bestod i
2
Pd. Rugbrød og en
Dunk Vand daglig, uden Spor af Foran
dring Aaret rundt, naar undtages den Uge,
hvori hans Forbrydelse var begaaet, for
da fik han kun
1
Pd. Brød om Dagen.
Denne Mand blev benaadet og løsladt af
Fængslet i sit halvfemsindstyvende Aar.
*
I Zanzibar
er det et sikkert Tegn paa
Aristokrati, naar Damerne bære Guld-
Dollars i en Ring i Næsen. En mørk
Zanzibar-Skjønhed kan gjøre sikker Reg
ning paa at blive betragtet med Ærefrygt
og Beundring af sine kvindelige Medskab
ninger, naar hun kan møde med
20—30
Guld-Dollars i sin Næsering.
*
*
*
De troeder fo r haardt.
I den gamle By
Ratisbon i Bayern sker der i den senere
Tid en aldeles overvældende Masse For
brydelser, uden at Politiet kan komme
paa Spor efter Gjærningsmændene.
Man har længe tænkt over, hvori Grun
den hertil kunde ligge og har nu udfundet,
at de gamle Politilunktionærer træder for
haardt i Stenbroen, naar de om Natten
gjør deres Runde gjennem Gaderne. De
er derfor alle bleven forsynede med svære-
Gummigaloscher.