138 / 326
138
Etablissement National.
National synes efterhaanden at
liave faaet sig en fast Stab af For
fattere i den lettere dramatiske Genre,
som unægtelig er en Livsbetingelse for
en saadan Scene. Den har i de sidste
Par Maaneder haft to større Sucesser
at opvise, foruden meget præsentable
Smaating. „Paaskerevtién1' slutter sig
værdig til sin Forgjænger, „Skønheds
konkurrencen. “ Den er morsom, ak
tuel og har flotte Viser, som fore-
drages med al ønskelig Nuancering.
Publikum er „med“ hele Tiden, og
Itevuen har al mulig Udsigt til at
holde sig til Pintse, da den vel
sagtens faar en Afløser i en splinterny
„Pintserevue“ .
Vore Billeder.
Mordet paa Lampevejen.
Hvem har vel
tænkt paa andet i den forløbne Uge? Over
alt har Samtaleæmnet drejet sig om Under
søgelserne mod den mistænkte og anholdte
Yærtshusholder og Vognmand C. A. E. Schick.
Hvad der til Dato er fremkommet af Oplys
ninger ved de mange Forhør, som ere af
holdte, saavel over ham selv som hans an
holdte Hustru og Søn, er endnu ikke bekjendt.
Men saa meget er dog sivet ud af disse
Forhør, at der synes at være mere, som
taler imod end for den Anholdte, hvorfor
der ogsaa er udstedt Arrestordre over ham.
Schick, der er 56 Aar gammel og driver
en Beværtning,
du American
, paa GI. Konge
vej, har paadraget sig Mistanke for Mordet
paa Snedker Sørensen fra Vandløse ved en
Hejse, han for kort Tid siden gjorde til Ham
borg, hvorfra han vendte hjem med en Del
Penge, som han brugte til at betale sine
Kreditorer. Da hans pekuniære Forhold i
længere Tid havde været smaa, og Folk for-
bavsedes over de mange Penge, han pludselig
havde faaet, forklarede han, at han i Ham
borg havde solgt nogle Obligationer. Ved
sin Anholdelse gjentog han det samme, men
rettede det senere til, at han havde været i
Hamborg, for at bytte nogle Femhundred-
kronesedler, som han ikke turde komme
frem med herhjemme, for ikke at vække
Mistanke. Det siges, at han i Forhørene
han angivet at have faaet to Femliundred-
kronesedler af en Fremmed forrige Sommer,
for at vise ham rundt i Kjøbenhavn under
Udstillingen. Det skal være disse Penge,
som han har vekslet i Hamborg. To Op
dagelsesbetjente, som sendtes derned for at
forhøre sig om, hvad Schick havde foretaget
sig i Hamborg, vendte tilbage med den Be
sked, at Schick der havde vekslet flere Fem-
hundredkronesedler først i tysk Mønt og
© å l E f f l l .
senere atteri dansk Mønt. Han udgav sig
efter Sigende i Hamborg for Fiskeexportør.
Hans Kone og Søn anholdtes i Mandags.
Konen er ved Forhørene meget fortvivlet,
men paastaar stadig, at hendes Mand er
uskyldig. Hun tilbyder sig at ville aflægge
Ed paa sit Udsagn om, at Schick paa Mord
aftenen gik i Seng Kl. 9 og ikke senere stod
op den Nat. Sønnen, Droskekusk Schick;* der
straks red Mordets Begaaelse paadrog sig
Politiets Mistanke, men senere beviste sit
Alibi — dengang væsentlig ved Faderens
Udsagn — har atter Skinnet imod sig. Han
er under Forhørene meget nedtrykt og ad
spredt.
Der har i denne Uge været god Søgning
i Scliicks Beværtning. Det var næsten, som
om Folk ikke havde Tid at vente med at
høre noget Nyt om Schick gjennem Aviserne,
men selv vilde gaa Referenterne i Bedene
og „hore med egne Øren“. Og er der noget
Sted, hvor Rygterne flyver vildest, saa er
det her, hvor Stamgjæsterne, som liar
kjendt den Anholdte, fremdrager det ene
Træk efter det andet af denne mærkelige
Mands Liv og Levnet. Paalideligheden maa
de selv indestaa for, thi hvad der her for
tælles, cirkulerer snart med de vidunderligste
Tilsætninger, dels blandt Folk, dels i Pres
sen, som stadig har sine Følehorn ude paa
GI. Kongevej. Især „Avisen“s Referent synes
at have fundet sig godt tilpas derude; han
færdes ud og ind i Familien Schicks private
Lejlighed som var han hjemme, naar han ikke
sidder i Skjænkestuen og holder Foredrag
for de forsamlede Gjæster.
Folk, der kjender Schick, omtaler ham
som en driftig og foretagsom Mand, der har
forsøgt meget i sit Liv. Enkelte ryster paa
Hovedet og taler om en mørk Fortid, andre
have ubetinget Tillid til Mandens Godmo
dighed og kunne ikke tiltro ham en saadan
Handling, som han beskyldes for.
Som et Udslag af den Stemning, der
blandt nogle findes mod Schick, kan føl
gende lille Episode nævnes, som skal have
tildraget sig nogle Dage før hans Anholdelse.
En Dame kom ind paa Frederiksberg Politi
station og angav at kunne finde Morderen
fra Lampevejen ved Hjælp af Hypnotismen.
Man tog mod hendes Tilbud og kjørte med
hende ud til Mordstedet. Her steg hun ud,
sprang over Vejgrøften og løb med frem
strakte Arme ind over Marken; hun stand
sede pludselig ved en Grøft, hvor hun krad
sede rundt med Hænderne, til hun fandt en
stor Skruenøgle. Med den løb hun saa atter
ud paa Vejen, ned ad Allégade, om ad GI.
Kongevej, hvor hun kastede den ind i Schicks
Have.
Det Portræt, vi omstaaende bringer af
Schick, er tegnet efter en Kultegning, som
indtil for faa Dage siden har været ophængt
paa Væggen i Skjænkestuen i Schicks Be
værtning. Det er „Gazetten“s Skyld at den
blev nedtaget, idet vor Tegner under et
Besøg i Værtshuset spurgte den Mand, der
forestaar Beværtningen i Schicks Fraværelse,
„om det var et godt Billede af Schick ?“
Efter en kort Raadslagning blandt Fami
Nr. 18
liens Medlemmer blev saa det bekjendte Bil
lede taget ned.
Hertug Georg
af Sachsen-Meiningen, Beskyt
teren og Reformatoren af tydsk Skuespilkunst,
tiltraadte sin Regjering i 1866. Han har
med særlig Forkjærlighed og store pekuniære
Ofre understøttet og befordret Skuespil
kunsten og' Tid efter anden ved gjennem-
gribende Reformer dannet sig et Selskab, de
verdensberømte „Meininger“, som for Tiden
giver Gjæstefdrcstillinger i Kasino. Pladsen
tillader os ikke nærmere at komme ind paa
den særlige Fremstillingsmaade, som er
Meiningerné egen, men vi anbefale alle
Yndere af det alvorlige Drama i høj Stil, at
stifte Bekjendtskab med dette enestaaende
Selskab.
Gehejmehofraad Ludwig Chronegk
er Lederen
af det hertugelige Theater. Han er født i
Aaret. 1-837 i Brandenburg og begyndte sin
Theaterløbebane i Berlin paa det Krollske
Theater. I Aaret 1873 kom han som Re
gissør til det meiningske Theater og allerede
Aaret efter var han Lederen af dette The
aters Gjæstespil. Han er med Liv og Sjæl
gaaet op i disse Forestillinger og er til Løn
for de Fortjenester, han har indlagt sig af
det hertugelige Theater, Tid efter anden,
rykket op i højere Charger. Han begyndte
som Regissør, udnævntes i 1876 til Over-
regissør, i 1879 til Intendant og i 1880 til
Hofraad.
Professor Andersen-Bang
indfandt sig igaar paa „Gazetten“s
Kontor, hvor han beklagede sig guds
jammerligt over sine „Yenner “ . De
var efter hans Mening hans værste
Fjender. Han bad os optage følgende
originale
Meddelelse
til Indbyggerne i Kjøbenhavn.
Herved vil jeg fortælle, hvorledes Fjønder
og Venner er, efter min lange Erfaring.
Sine Venner skal man vare sig for. Fjen
derne kan man se; men Vennerne skjule sig
bag Skjærmbrættet. Saaledes viste en Ven,
en Hr. S . . ., som enhver kjender, mig den
Venlighed, at stille en Pebberbøsse op paa
Scenen, hvor jeg stod, da jeg afholdt mit
første Møde i „Holbergsminde“.
Herved meddeler jeg alle mine Venner
og Bekjendte: Tag
Gazetten
og læs disse
Ord. Næste Gang skal I faa mere at vide.
Stort Møde afholdes Torsdagen den 9de
Maj, Aften Kl. 9 i Thalia. Billetter å 35
•Øre faas i Skindergade Nr. 18.
JE rbødigst
Profeser
H. Andersen - Bang.
Nansensgade 28, 4. Sal.
*
*
*
Da vi véd, at „Profeserens“ mange
Venner ere ivrige Læsere af
Gazetten
,
har vi anset det for rigtigst at optage
hans Meddelelse
in extenso,
idet vi
dog selvfølgeligt har maattet foretage
de nødvendige orthografiske Rettelser