170 / 326
170
G;
A z E T T E N .
Nr. 22
Guld og Glimmer.
Civilingeniør
E. Jessen
til Skjærum-
gaard pr. Frederikshavn er fornylig bleven
forlovet med Frk.
Gerda Finsen,
en' Datter
a f afdøde Stiftsfysikus Finsen.
*
*
*
Frøken
Christiane Jacobsen,
Plejedatter
a f Grosserer
J. Å./Neiiendam,
holdt i T irs
dags Bryllup med Handelsfuldmægtig
C. B. Lohrer.
*
*
*
Sprikwortet
Hold D ig paa Maatten
er
ikke, som mange tror, opfundet af Hr.
C. F. Hansen.
Han har kun moderniseret
et ældre Ord, som Erik af Pommern sagde
til Engelbrecht Engelbrechtson. „Gaa ikke
videre end Dit Skind strækker sig*, og
Idéen er saaledes halvfemtehundrede Aar
gammel.
— Kom saa ikke og sig, at
Gasetten
ikke kan sin Danmarkshistorie.
*
*
Det i vort sidste Nummer omtalte Spil
D riv Svinene i Stien
forfærdiges og for
handles nu tillige .paa Tivolifregatten
St. Georg,
hvor Publikum med Interesse
ser en Mand sidde og lave Svinestalde
og forgylde de dertil hørende stædige Dyr.
*
*
*
I Torsdags gav Direktør
Robert Watt
en større særdeles animeret Frokost i
Boulevardpavillonen i Tivoli.
*
*
*
Restauratøren i Cirkus maa tro, at
Folk har en glubende Appetit. Medens
vi andre finder det ganske godt gjort
hver at sætte 1. Eks.
6
Stykker Smørre
brød tillivs, finder han; at det dobbelte
Antal ikke er for meget. Paa Priskuran
ten staar: Smørrebrød pr. Stk.
12
.
*
*
*
Om den ny Klown
Bedini
fortælles, at
han den første Aften, han spiste Smørre
brød i Cirkus,
bed i ni.
*
*
*
Det er grebet ganske ud af Luften, at
Saltomortalerytteren i Cirkus Busch, Mr.
Achilles
skulde væ re identisk med den
bekjendte Maler af samme Navn. Maleren
har til Nød kunnet male en Mølle, men
han har aldrig kunnet vende en.
*
*
*
T ivolis
Busch
laver Raketter med
Stjærner og Straalefinale, den anden
Busch
laver Balletter ligeledes med
Stjærner
og
straalende Finale. Forskellen er, at der
er Krudt i den førstes Sager og Fut i den
sidstes.
*
*
*
En Meining
spurgte forleden en Kjø-
benhavner, hvorfor Schiller ikke „trak*
paa Kasino.
„Fordi man her i Kjøbenhavn fore
trækker
Schicks-Bier“
svarede vor korrekte
Landsmand, som af Lyst til Brandere
fulgte den engelske Udtale af Shakespeåre
lidt for vidt.
Den ilanddrevne Flaske er — den Tid
den har været at se paa
Gasettens
Kon
tor — bleven taget i Øjesyn af ialt
524
Personer, mest Kvinder og Børn.
*
Paa given Anledning erklærer Redak
tionen, at den i vort sidste Nummer op
tagne Artikel „En Slagscene" skyldes en
tilfældig Indsender og er optagen uden
de for Forfatterskabet sigtedes Vidende.
VoFe Billeder.
Danserinden i Knibe.
Den bekjendte polske Balletdanserinde,
Frk. Helena Inoslovski, optraadte for nogen
Tid siden i St. Petersborg. Hun var der som
allevegne Publikums erklærede Yndling og
hendes Gage rét betydelig. Men desuagtet
var der stadig Underbalance i hendes Kasse.
1
Pengene vilde ikke rigtig slaa til til de præg
tige Diamantsmykker, kostbare Dragter, Ride
heste, Selskaber og flotte Liv, som den feterede
Balletdame var vant til at fore. Hotelregnin
gen steg Dag for Dag, og Frk. Helena tænkte
ikke paa at formindske sine Udgifter.
Saa en Aften kom Krachet. Frk. Ino
slovski var til Prøve ved Theatret. Hun
havde bestemt at gaa i Selskab lige derfra,
hvorfor hun havde en elegant Dragt hængende
i sit Paaklædningsværelse. Da hun kom, for
at iføre sig denne, blev hun modtaget af
Konen, som assisterede hende, med den Be
sked, at hendes Kammerjomfru havde været
der og afhentet hendes Selskabsdragt. Hun
havde efterladt en stor Pakke, som nok skulde
indeholde noget ganske Nyt, noget som Frø
kenen nylig havde bestilt hos Modehandler-
inden.
Frøken Inoslovski aabnede nysgjerrigt
den store Pakke og fandt — en mægtig
Bunke Pjalter. Vred i Hu greb hun et Sjal,
kastede det om sig og lod sig kjere til Ho
tellet, for at faa Opløsning paa denne grove
Spøg.
Her mødte hun Hotelværten, der
smilende og bukkende stod i Døren og tog
imod hende. Han hørte rolig paa hendes
mange Spørgsmaal og heftige Vredesudbrud
og bad hende blot følge sig til hendes Væ
relser. Danserinden fulgte ham. Men her
blev hun endnu mere overrasket, ved at finde
alle sine Kufferter pakkede og forseglede med
Rettens Segl. Alt var indpakket, Rub og
Stub, Nipssager og Smykker, Garderobe og
Nødvendighedssager, intet var ladet tilbage.
Nu gik det først op for Frøkenen, hvad
det drejede sig om, og efter et heftigt
Skjænderi, som efterhaanden samlede en hel
Del af Hotellets Opvartere i hendes Lejlighed,
blev der stiftet et Forlig med den radikale
Hotelvært, som efter lange Underhandlinger
og under heftige theatralske Udbrud af
Danserindens Vrede endelig fik sin Regning
betalt.
Hvorpaa Frøken Helena Inoslovski for
lagde sin Residens til en mere human og
menneskekjærlig Vært.
Johan Christian Hoff,
Overbetjent i Op-
dagelsespblitiet, afgik den 22de Maj ved Dø
den, ramt af et Hjærteslag. Vi bringer idag
et Billede af den populæi’e Politimand, saa
ledes som mange vil mindes ham Ira det
lille Kontor deroppe paa Raad- og Domhuset.
Hoff var især søgt af Journalisterne, som
ufravigelig kom til ham, naar der var pas
seret noget. Han var hoflig og tjenstvillig
mod dem som mod alle, naar det lod sig
forene med Tjenestens Tarv, men tilbage
holden og indesluttet som en Tyrk, naar
han havde Færten af, at Sagen ikke egnede
sig til Offentliggjørelse.
Som Politimand
var han almindelig anerkjendt for sin Dyg
tighed og beklædte til sin Dødsdag en an
svarsfuld og vigtig Post som Sekretær paa
Chefen for Opdagelsespolitiets Kontor. Hoff
var i en Alder af kun 55 Aar.
Hans Begravelse, der fandt Sted i Ons
dags fra Kapellet paa Assistents Kirkegaard,
havde samlet et meget talrigt Følge, dels af
Politiets Funktionærer, dels af herværende
Odd-Fellows, som bar Kisten fra Kapellet til
Gi'aven, hvor en Sang blev afsunget før den
med Kranse og Blomster rigt smykkede Kiste
sænkedes ned.
Frækt Røveri. I
Onsdags Middags blev
en halvvoxen Dreng overfaldet udfor Land
mandsbanken, hvor han skulde indbetale nogle
Penge, som han bar i en Lærredspose. Rø
veren slog ham i Hovedet med knyttet Haand,
tog Pengeposen og forsvandt i Smaagaderne.
Han blev straks forfulgt, men det lykkedes
ikke at paagribe ham.
Et Besøg i Cirkus Busch’s Stald. I
Pausen
mellem 1ste og 2den Afdeling er det blevet
Skik og Brug at aflægge et Besøg i Staldene,
selv om maix ikke har det fjærneste Begreb
om Heste. Det er fashionabelt og hører med
til Forestillingen.
Selv unge Damer sværme for at komme
ned i Stalden og klappe de søde Dyr paa
Mulen.
Vor Tegner har taget en Skitse af et
saadant Mellemaktsbesøg, som vi omstaaende
bringer.
Fra Dødssengen til Sviregildet.
( P r iv a t b r e v til
„Gasetten
11)
Paris, 25de Maj.
Efter Aftale sender jeg Dem herved
nogle Linjer om mit Ophold i Paris. Jeg
haaber disse kommer tidsnok til at kunne
publiceres allerede paa Lørdag, da den
her beskrevne Begivenhed er af en saa
sjælden — om man vil oprørende — Art,
at visse Kjøbenhavnere, der holder af at
kalde deres Fødeby for „et moderne Ba
bylon" og „en Letsindighedens Hule", hur
tigst mulig bør lære at indse, at Kjøben
havn er en idyllisk Plet sammenlignet
med de virkelig store og ekstravagante
Verdensbyer. Jeg vedføjer en Tegning,
som én ved den heromtalte Lejlighed til
stedeværende Pariserven af Deres Korre
spondent,
René de Bourepaire
har tegnet
efter Erindringen og beder Dem — saa-
vidt muligt bringe et Billede deral i
Ga-