S_Gazetten

Nr. 22

G A Z E T T E N .

171

zetten.

Den vil tjene til at illustrere, hvad

jeg nu skal fortælle.

— Et Selskab, bestaaende af et Dusin

Herrer — mest Skandinaver — havde del

taget i en charmant Frokost paa Eiffel-

taarnet, hvor der herskede en saa livlig

Stemning, at Frokosten trak ud til Kl.

om Aftenen, og at vi maatte hejses ned fra

Platformen to og to siddende i enTørvekurv. I

Den anden Hane i

min

Kurv var den

ovennævnte M. de B., som paa Hjemvejen

spurgte mig, om jeg ikke havde Lyst til

at gjøre Aften-Stuegangen med paa det

næriiggende „N. N. Ho pital" *). Da jeg

— som De ved — er Mediciner med L iv

og Sjæl, samtykkede jeg og bemærkede

da et ejendommeligt Smil, der krusede

min Iranske Kollegas Hr. de B.s Læber.

Vi naaede Hospitalet, hvortil Fransk

manden havde en Hovednøgle, og traadte

ind i den mægtige Bygnings luftige Por

tal. Vi modtoges af en majestætisk Portner,

der tog sin trekantede Hat af for os.

Den franske Læge gjorde sin Ronde

ledsaget a f Deres Korrespondent, som

forfærdedes over den uhyre Dosis Mor-

phin, der indsprøjtedes Patjenterne.

Da Ronden var færdig, sagde Monsieur j

de Bourepaire:

„Har De Lyst til at hilse

paa Hospitalets barmhjærtige Søstre, det

er elskværdige Piger." Jeg fulgte ham.

I den mægtige Bygnings Kjælderetage

kom vi til et lille, halvmørkt Værelse,

daarligt oplyst af en Tællepraas, der var

stukket ned i Halsen paa en Karbolflaske.

Her fandtes et Selskab, bestaaende af

Sygeplejersker samt to af Hospitalets

Kandidater. De havde brygget Punsh

i et til Operationsstuen hørende Vand

fad og spillede Kort om en Stabel Louis-

d’orer, der laa henslængt paa Bordet.

Min franske Ven greb straks en af de

kvindelige Hospitalsfunktionærer om Livet

og dansede en vild Gallopade med hende

(paa Billedet har han selv tegnet hvor

dan), medens jeg maalløs stirrede paa det

forargelige Optrin (Det skal være mig,

der sidder tavs i Forgrunden).

Bakkanalet fortsattes til langt ud paa

Natten og rystede mig i det hele taget

til min inderste Sjæl.

Og alt imens laa Hospitalets Patienter

hen i Morphinens tunge Døs.

. . . . Det lyder utroligt, men det er

sandt hvert Ord, jeg har skrevet. Maa

Kjøbenhavnerne ikke være glade over

den Tugt og Ærbarhed, der — i stræng

Modsætning hertil — hersker paa de dan

ske Hospitaler.

H-P-P-I-H.

Cancl. med. d- cliir.

Det kanblivegodt engangendnu.

Gazetten

er aldrig vegen tilbage for at

vejlede Nationen og hjælpe sine Med

mennesker. Det er derfor vi iler med at

besvare nedenstaaende Brev, som forleden

fandtes i vor Brevkasse, og hvis Indhold

har tyldt vort Hjærte med den inderligste

Medlidenhed;

„Hr. G azette"!

Skjønt jeg kun er

Aar gammel,

er jeg dog ked af Livet, jeg væmmes

ved Tilværelsen og Tanken om Mad

og Drikkevarer er mig modbydelig, jeg

lider af Tungsind om Dagen og Mare

ridt om Natten og er — kort sagt —

forfærdelig ulykkelig.

De vil kunne forstaa min Sorg, naar

jeg siger Dem, at jeg gaar i Frk.Tampen-

bergs udvidede Pigeskole og at jeg er

den eneste af Eleverne i min Klasse,

som iaar er belemret med — Fregner.

*) N om ina sunt odiosa.

Hvis De ved et Raad derfor, Hr. Ga

zette, beder jeg Dem meddele mig dette

i næste Nummer.

Jeg vil da være

Dem meget taknemlig.

Deres bedrøvede

Giovannina.

Gazetten

tilskrev straks alle sine Med

arbejdere og anmodede dem om hver for

sig at besvare Spørgsmaalet efter Ævne.

De indkomne Besvarelser, i alt

, hid

sættes her til Frk. Giovanninas og andres

behagelige Afbenyttelse; mange a f dem

nævner — som man sér — probate Midler.

„

Paa en stjærneklar Sommeraften skal

hun vandre hvidklædt hen ad en grøn

Skovsti. Den første unge Mand, der da

kommerhende i Møde, skal hun give et

ærbart Kys og derpaa flygte som en op-

skræmmet Hind gjennem Skoven til sit

Hjem.

Det vil hjælpe.

Jeg har selv

prøvet det flere Gange.

Mon hun ikke burde prøve at smøre

hele sit Ansigt ind med Blæk; ingen vilde

i saa Fald kunne se Fregnerne.

Hun skal vaske sig i den af mig op

fundne Eau de Cologne, der tilberedes

ved at man sammerblander:

i Pot Vand,

Pot Brændevin,

stødt Pebermynte.

Kan det ikke hjælpe, kan intet hjælpe.

Hun maa se at lokke sine Veninder

til at spadsere meget i Solen uden Slør

paa. Veninderne vil derved ligeledes faa

Fregner, og saa har Giovannina jo ingen

Grund til at være bedrøvet mere.

Hun skulde bede sin Fader om at

hjælpe sig, og saa skulde han rise hende

ordentlig igjennem. Det lille forfængelige

Dyr.

Spitz

er vis paa, at hun netop ser sød

ud med de Fregner. Han har en Anelse

om, hvem hun er. Hvis Anelsen er rig

tig, har hun tillige rødt Har, en Mund,

der smiler til den ene Side og er kort

sagt fortryllende.

Pyt med Fregnerne, jeg har selv Freg

ner og er dog allerede bleven

Aar

gammel.

SPORT.

„Gazetten" vil fra i Dag ugentlig

bringe Nyt fra Sportsverdenen baade

i Billeder og Tekst.

Redaktionen haaber paa Støtte fra

de forskjellige Sportsklubber, for at

Meddelelserne kan blive saa fyldige og

paalidelige som muligt.

Vi begynder i Dag med

Den akademiske Regatta.

Skjønt Rosporten er bleven udøvet

her i Byen i over

Aar, er det dog

kun faa Aar sinden, at vore akade

miske Foreninger tog sig for at arran

gere Roklubber.

Først kom „Studentersamfundets

Roklub" og et Aar senere „Studenter

foreningens Roklub" og „Polyteknisk

Roklub “ .

Som naturligt er, har Medlemmerne

af disse akademiske Roklubber ofte

ønsket at prøve Kræfter, og Afholdel

sen af en Match har været paa Tale;

men først i Søndags blev Tanken reali

seret.

Det var „Polyteknisk Roklub", der

havde udfordret „Studenterforeningens

Roklub". Politeknikerne havde for

saa vidt fra først af Overtaget, som

det skulde møde med et fra tidligere

Tider sammenroet Hold, medens Stu

denterne, der straks modtog Udfor

dringen, kun kunde møde med et Hold,

hvis Sammenroning skrev sig fra inde

værende Sæson.

I Søndags Eftermiddag Kl.

skulde Kampen finde Sted. To smaa

Dampere løb ud til Stai tningsstedet,

den ene med Polyteknikere og deres

Damer om Bord, der anden førte Star

teren, Fabrikant R u b o w , og Journa

listerne til Kampens Begyndelsespunkt

ud for Østre Gasværk.

Ud for Langelinies Pynt laa Dom

merskibet fortøjet med Dommeren,

Overretssagfører Hva s s, om Bord.

Da Banen ikke var klar ved Star-

terbaadens Ankomst til de ventende

Robaade, maatte Afgangen udsættes

en halv Snes Minutter — en pinlig

Ventetid for de to Baadehold.

Omtrent Kl. 7 faldt Allarmerings-

og Starterskuddet med et Sekunds

Mellemrum.

„Til Roning klar!" — „Ro væk!"

kommanderedes der i begge Baade og

frem fløj Baadene roet i meget hurtigt

Tempo.

En mindre Fejl, der blev begaaet

af Styrmanden i Polyteknikernes Baad

„Pi “ , bevirkede at denne kom noget

bagefter i Starten, medens Studenterne

skød frem i „Sigyn".

Længe varede det dog ikke, førend

Polyteknikernes fortrinlige Sammen

roning gjorde sig gjældende; ved det

ny Havneanlægs Mole kom de forrest,

og Afstanden voxede stadigt, indtil

Dommerskibet passeredes.

Polyteknikerne benyttede

M. 34

S. til at ro de

2000

Meter, Banen er

lang, og Studenterne brugte

M. 46 S.

Studenternes Roning var meget

nervøs og Stilen mangelfuld som Følge

af det korte Sammenarbejde mellem

Roerne.

Det sejrende Rohold er bleven træ

neret af Hr. Cand. polyt. E u g e n

S c hm i d t , medens Studenterne har

været i Træning hos Hr. O l s e n ,

Rochef i Kjøbenhavns Roklub og Træ

ner for det Hold Roere denne Klub

agter at lade deltage i K a p r o n i n g e n

i K i e l og den s k a n d i n a v i s k e Re

g a t t a i Stockholm.

Den første akademiske Regatta •

endte altsaa med Polyteknikernes Sejr;

vi ønsker Studenterne bedre Lykke til

næste Gang.

—