Nr. 22
G A Z E T T E N .
171
zetten.
Den vil tjene til at illustrere, hvad
jeg nu skal fortælle.
— Et Selskab, bestaaende af et Dusin
Herrer — mest Skandinaver — havde del
taget i en charmant Frokost paa Eiffel-
taarnet, hvor der herskede en saa livlig
Stemning, at Frokosten trak ud til Kl.
10
om Aftenen, og at vi maatte hejses ned fra
Platformen to og to siddende i enTørvekurv. I
Den anden Hane i
min
Kurv var den
ovennævnte M. de B., som paa Hjemvejen
spurgte mig, om jeg ikke havde Lyst til
at gjøre Aften-Stuegangen med paa det
næriiggende „N. N. Ho pital" *). Da jeg
— som De ved — er Mediciner med L iv
i
og Sjæl, samtykkede jeg og bemærkede
da et ejendommeligt Smil, der krusede
min Iranske Kollegas Hr. de B.s Læber.
Vi naaede Hospitalet, hvortil Fransk
manden havde en Hovednøgle, og traadte
ind i den mægtige Bygnings luftige Por
tal. Vi modtoges af en majestætisk Portner,
der tog sin trekantede Hat af for os.
Den franske Læge gjorde sin Ronde
ledsaget a f Deres Korrespondent, som
forfærdedes over den uhyre Dosis Mor-
phin, der indsprøjtedes Patjenterne.
Da Ronden var færdig, sagde Monsieur j
de Bourepaire:
„Har De Lyst til at hilse
paa Hospitalets barmhjærtige Søstre, det
er elskværdige Piger." Jeg fulgte ham.
I den mægtige Bygnings Kjælderetage
kom vi til et lille, halvmørkt Værelse,
daarligt oplyst af en Tællepraas, der var
stukket ned i Halsen paa en Karbolflaske.
Her fandtes et Selskab, bestaaende af
5
Sygeplejersker samt to af Hospitalets
Kandidater. De havde brygget Punsh
i et til Operationsstuen hørende Vand
fad og spillede Kort om en Stabel Louis-
d’orer, der laa henslængt paa Bordet.
Min franske Ven greb straks en af de
kvindelige Hospitalsfunktionærer om Livet
og dansede en vild Gallopade med hende
(paa Billedet har han selv tegnet hvor
dan), medens jeg maalløs stirrede paa det
forargelige Optrin (Det skal være mig,
der sidder tavs i Forgrunden).
Bakkanalet fortsattes til langt ud paa
Natten og rystede mig i det hele taget
til min inderste Sjæl.
Og alt imens laa Hospitalets Patienter
hen i Morphinens tunge Døs.
. . . . Det lyder utroligt, men det er
sandt hvert Ord, jeg har skrevet. Maa
Kjøbenhavnerne ikke være glade over
den Tugt og Ærbarhed, der — i stræng
Modsætning hertil — hersker paa de dan
ske Hospitaler.
H-P-P-I-H.
Cancl. med. d- cliir.
Det kanblivegodt engangendnu.
Gazetten
er aldrig vegen tilbage for at
vejlede Nationen og hjælpe sine Med
mennesker. Det er derfor vi iler med at
besvare nedenstaaende Brev, som forleden
fandtes i vor Brevkasse, og hvis Indhold
har tyldt vort Hjærte med den inderligste
Medlidenhed;
„Hr. G azette"!
Skjønt jeg kun er
13
Aar gammel,
er jeg dog ked af Livet, jeg væmmes
ved Tilværelsen og Tanken om Mad
og Drikkevarer er mig modbydelig, jeg
lider af Tungsind om Dagen og Mare
ridt om Natten og er — kort sagt —
forfærdelig ulykkelig.
De vil kunne forstaa min Sorg, naar
jeg siger Dem, at jeg gaar i Frk.Tampen-
bergs udvidede Pigeskole og at jeg er
den eneste af Eleverne i min Klasse,
som iaar er belemret med — Fregner.
*) N om ina sunt odiosa.
Hvis De ved et Raad derfor, Hr. Ga
zette, beder jeg Dem meddele mig dette
i næste Nummer.
Jeg vil da være
Dem meget taknemlig.
Deres bedrøvede
Giovannina.
Gazetten
tilskrev straks alle sine Med
arbejdere og anmodede dem om hver for
sig at besvare Spørgsmaalet efter Ævne.
De indkomne Besvarelser, i alt
7
, hid
sættes her til Frk. Giovanninas og andres
behagelige Afbenyttelse; mange a f dem
nævner — som man sér — probate Midler.
*
„
*
*
Paa en stjærneklar Sommeraften skal
hun vandre hvidklædt hen ad en grøn
Skovsti. Den første unge Mand, der da
kommerhende i Møde, skal hun give et
ærbart Kys og derpaa flygte som en op-
skræmmet Hind gjennem Skoven til sit
Hjem.
Det vil hjælpe.
Jeg har selv
prøvet det flere Gange.
*
*
*
Mon hun ikke burde prøve at smøre
hele sit Ansigt ind med Blæk; ingen vilde
i saa Fald kunne se Fregnerne.
*
*
*
Hun skal vaske sig i den af mig op
fundne Eau de Cologne, der tilberedes
ved at man sammerblander:
i Pot Vand,
1
Pot Brændevin,
1
stødt Pebermynte.
Kan det ikke hjælpe, kan intet hjælpe.
*
*
*
Hun maa se at lokke sine Veninder
til at spadsere meget i Solen uden Slør
paa. Veninderne vil derved ligeledes faa
Fregner, og saa har Giovannina jo ingen
Grund til at være bedrøvet mere.
*
*
*
Hun skulde bede sin Fader om at
hjælpe sig, og saa skulde han rise hende
ordentlig igjennem. Det lille forfængelige
Dyr.
*
*
*
Spitz
er vis paa, at hun netop ser sød
ud med de Fregner. Han har en Anelse
om, hvem hun er. Hvis Anelsen er rig
tig, har hun tillige rødt Har, en Mund,
der smiler til den ene Side og er kort
sagt fortryllende.
*
*
*
Pyt med Fregnerne, jeg har selv Freg
ner og er dog allerede bleven
56
Aar
gammel.
SPORT.
„Gazetten" vil fra i Dag ugentlig
bringe Nyt fra Sportsverdenen baade
i Billeder og Tekst.
Redaktionen haaber paa Støtte fra
de forskjellige Sportsklubber, for at
Meddelelserne kan blive saa fyldige og
paalidelige som muligt.
Vi begynder i Dag med
Den akademiske Regatta.
Skjønt Rosporten er bleven udøvet
her i Byen i over
20
Aar, er det dog
kun faa Aar sinden, at vore akade
miske Foreninger tog sig for at arran
gere Roklubber.
Først kom „Studentersamfundets
Roklub" og et Aar senere „Studenter
foreningens Roklub" og „Polyteknisk
Roklub “ .
Som naturligt er, har Medlemmerne
af disse akademiske Roklubber ofte
ønsket at prøve Kræfter, og Afholdel
sen af en Match har været paa Tale;
men først i Søndags blev Tanken reali
seret.
Det var „Polyteknisk Roklub", der
havde udfordret „Studenterforeningens
Roklub". Politeknikerne havde for
saa vidt fra først af Overtaget, som
det skulde møde med et fra tidligere
Tider sammenroet Hold, medens Stu
denterne, der straks modtog Udfor
dringen, kun kunde møde med et Hold,
hvis Sammenroning skrev sig fra inde
værende Sæson.
I Søndags Eftermiddag Kl.
6
V
2
skulde Kampen finde Sted. To smaa
Dampere løb ud til Stai tningsstedet,
den ene med Polyteknikere og deres
Damer om Bord, der anden førte Star
teren, Fabrikant R u b o w , og Journa
listerne til Kampens Begyndelsespunkt
ud for Østre Gasværk.
Ud for Langelinies Pynt laa Dom
merskibet fortøjet med Dommeren,
Overretssagfører Hva s s, om Bord.
Da Banen ikke var klar ved Star-
terbaadens Ankomst til de ventende
Robaade, maatte Afgangen udsættes
en halv Snes Minutter — en pinlig
Ventetid for de to Baadehold.
Omtrent Kl. 7 faldt Allarmerings-
og Starterskuddet med et Sekunds
Mellemrum.
„Til Roning klar!" — „Ro væk!"
kommanderedes der i begge Baade og
frem fløj Baadene roet i meget hurtigt
Tempo.
En mindre Fejl, der blev begaaet
af Styrmanden i Polyteknikernes Baad
„Pi “ , bevirkede at denne kom noget
bagefter i Starten, medens Studenterne
skød frem i „Sigyn".
Længe varede det dog ikke, førend
Polyteknikernes fortrinlige Sammen
roning gjorde sig gjældende; ved det
ny Havneanlægs Mole kom de forrest,
og Afstanden voxede stadigt, indtil
Dommerskibet passeredes.
Polyteknikerne benyttede
8
M. 34
S. til at ro de
2000
Meter, Banen er
lang, og Studenterne brugte
8
M. 46 S.
Studenternes Roning var meget
nervøs og Stilen mangelfuld som Følge
af det korte Sammenarbejde mellem
Roerne.
Det sejrende Rohold er bleven træ
neret af Hr. Cand. polyt. E u g e n
S c hm i d t , medens Studenterne har
været i Træning hos Hr. O l s e n ,
Rochef i Kjøbenhavns Roklub og Træ
ner for det Hold Roere denne Klub
agter at lade deltage i K a p r o n i n g e n
i K i e l og den s k a n d i n a v i s k e Re
g a t t a i Stockholm.
Den første akademiske Regatta •
endte altsaa med Polyteknikernes Sejr;
vi ønsker Studenterne bedre Lykke til
næste Gang.
—
n
—
g.




