Previous Page  232 / 326 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 232 / 326 Next Page
Page Background

Nr. 29.

G 4 Z B T T E Pi

232

Uge-Revue.

Er det nu virkelig noget at gjøre saa

meget Kvalm for, saadan en Smule Bastille-

Storm ?

Ligesom det var saa gefærlig en Historie.

Ligner det nu noget for voksne' Mennesker

at brøle Hurra og udbringe Skaaler, brænde

Fyrværkeri af og danse Trippevals, fordi et

Par Mursvende giver sig til at pille Stenene

fra hinanden i en gammel Knaldhytte?

Og andet var det jo i Virkeligheden ikke

der skete merbemeldte 14. Juli 1789. En­

hver, der følger med de nyeste historiske

Undersøgelser, ved, at Bastillen var en elen­

dig Rønne, et ganske almindeligt Lille Reg-

negade Hus, som af et derværende Konsor­

tium af Murere blev kjøbt til Nedbrydning.

Det var det hele. Men er det saa ikke

lidt for meget at gjøre ud af den Historie?

Ja, havde endda vedkommende Mursvende

besørget Arbejdet ordentlig, kunde der maa­

ske være Mening i at Kollegerne mindedes

Dagen, men som

bekjendt kom

der ved samme

Lejlighed flere

Mennesker til

Skade

Nej, skalder

være Gilde, saa

skal der Pine­

død ogsaa være

en ordentligAn­

ledning til det. Jeg vil sige saa meget som

saa, at var Knaldhytten røget af ganske af

sig selv, uden direkte menneskelig Paavirk-

ning, saa havde der været et Stykke sund

Fornuft i det.

Havde Bastillen gjort, jeg vil sige som

Huset ude paa Vesterbrogade, saa skulde jeg

være den sidste til at gjøre Vrøvl. At et

Hus falder ned, naar man pirker lidt ordent­

ligt ved det, det er ikke mer end menneske­

ligt, men at det ligger der en skønne Dag>

fordi det ikke gider staa længere, det hører

til de historiske Begivenheder, der fortjente

at fejres som Folkefest.

Men se om en eneste Kjøbenhavner har

holdt Fællesmaaltid i Anledning af Vester­

bro - Husets historiske Fald?

Ikke en-

Men vi tør vel haabe for Efterverdenens

Skyld, at vore Børn og Børnebørn bliver

klogere end vi er, og at de med Sindsro

springer Bastille-Dagen over og til Gjengjæld

mindes den stolte Dag, da Huset paa Vester­

bro faldt sammen.

Havde Tivoli været ordentlig om sig,

havde det ikke glemt den Dag. Men det

kan vel ske endnu, vi har jo gjort den glæ­

delige Erfaring, at naar blot „Gazetten"

trykker paa Knappen, saa er Tivoli der

straks.

Vi bad sidste Gang Tivoli opgive sin Be­

skedenhed og sige rent ud hvad Japaneser-

Festerne virkelig har kostet, ellers vilde vi

gjøre det.

Naturligvis er da Tivoli kommet os i For-

kjøbet. Og som altid fik vi Ret: det var

ikke det latterlig lille Tal

20,000

Kr., det

var meget, meget mere, det var hverken mer

eller mindre end 22,179 Kr.

Det er svimlende Tal, der uvilkaarlig

bringer det Spørgsmaal frem paa Læberne:

Hvor har Tivoli dog Mod til at sætte alt

det paa ét Kort, skal nu ogsaa Tivoli, let-

sindigen, blot for at more Kjøbenhavnerne

øde alle de Tusinder, det i Aarenes Løb

møjsommelig har samlet sig, er det Meningen

at bringe Aktionærerne paa Fattiggaarden?

Berolige Dig, kjære Læser og Tivoli-

Abonnent, Meningen er det ikke. Og der

er Haab om, at det heller ikke sker. Det

kan vel virke en Smule beroligende at vide,

at til de 22,179 Kr hører alle Udgifter til

Operettens

20

Opførelser og hele Belysningen

til alle 12 Fester foruden Annoncerne paa

Omnibuser.

Regn saa selv efter og bliv rolig, kjære.

Naar iDu har regnet ud, hvad

12

Fester,

hver med 10,000 Mennesker gjennem Knirke-

apparateme kan give, saa vil Du ogsaa have

en Følelse af, at Tivoli nok omtrent kan

klare for sig i denne Sæson, og at Aktio­

nærerne næppe for det første kommer til at

nyde godt af Fattiglemmernes nye Spise-

Reglement.

Det skal ellers ikke være til at foragte.

Har Bespisningen før ikke været af første

Klasse — Nimba og Neiiendams Mad har i

det mindste hidtil haft Ord for at staa over

den — saa skal de nok nu være stærkt paa

Yeje til at indrette almindelig Hospital som

et i enhver Henseende virkelig tidssvarende

1ste Klasses Hotel: til Frokost koldt Bord

med en varm Ret efter eget Valg, til Mid­

dag

8

Retter efter Fru Nimbs „Middagens

Nyheder" og til Aften et lækkert lille Bord,

der slutter med The og Hvedebakker.

Paa den Vis bliver Tilværelsen derude

egentlig ganske hyggelig. Og Lemmerne skal

nok faa Tiden til at gaa, selv Torsdagen,

som de i gamle Dage fik Lov at anvende til

smaa indbringende Fodture i Byen, men som

de nu efter det forbedrede Spisekort maa til­

bringe inden Døre.

Hvis saa ovenikjøbet, som det hedder sig,

Ingemann-Petersen vil stille hele sit Lager af

Bicycler til Disposition for Lemmerne, — og

dette har selvfølgelig straks til Følge, at

Konkurrenten, Hr. Bendixen, der ikke vil

stikke op for ham, ogsaa sender hele sit

Lager ind — saa skulde Pokker staa i Lem­

merne, hvis de mere beklagede sig over ikke

at kunne nyde en glad Alderdom.

/4ÉS

„Nationals" 14de Aabningsforestilling forleden

over Schwanenfliigels Vittigheder.

Den Mand har det saa besynderligt med

at tage fejl. Han har hørt noget om attisk

Salt, og saa serverer han det som engelsk

do. Det var slet ikke underligt, at det ikke

smagte nogen.

Men blæsevære med

det hele! Paa’en

igjen,Ferdinand, læg op og læg ud, giv

Gæstebud, Kongens Foged, vil De noget?

Landmandsbanken, Redningsplanken? Gratu­

lerer, vexelle-

rer, censurerer,

kommanderer,

Plads i Gaarden,

jo Godmor’en,

kan det nytte,

vil jeg bytte

med dm Hytte,

kjære Schytte...

Jo, vort Moders-

maal er dejligt,

Boganis.

Apropos. Glem ikke at læse „Avisen" og

„Aftenbladet“s Polemik.

r u h .

Ni ps .

Naar de blot holder Maade og ikke spiser

for meget. For i saa Fald kan det let arri­

vere dem, at de faar Mavepine, ganske lige­

som baade Skuespillerne og Publikum ved

Han lugtede Lunten.

Faderen kommer ud

ud i Haven med en Stok skjult paa Ryggen

og siger op til lille Karl, som sidder i Æble­

træet: „Kom nu ned, min Dreng, det bliver

snart Tordenvejr!"

„Aa, det gjør ikke noget. Jeg hører det

meget bedre her oppe fra", svarer lille Karl

med en fin Forstaaelse af Situationen.

En Rejsende

spurgte en tysk Bonde, om

Vandet var godt der i Egnen.

Bonden, som sad udenfor et Værtshus

med et Krus 01 foran sig, svarede tøvende:

„Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig smagt

det."

Indho ld .

Illustrationer:

Fra Etablitsement Na­

tional. — Parisergymnastikerne paa Eremi­

tagen. — Fra Cirkus Busch — Straffet Bølle.

— Karbolvand og Kjærlighed. — Begge

Benene afrevne. — En sjælden Baadtrans-

port.

Tekst:

National. — Guld og Glimmer.

— Vore Billeder. — A f det kjobenhavnske

Sangerindeliv. — Magnetismen. — Kjøben­

havnske Originaler [Scheibelein. Med Billede].

— Uge-Revue [illustr.] — Nips. — Avertis­

sementer.

Redaktør og Udgiver:

C. Albertsen.

Expedition: Klosterstræde

22

.

Trykt hos Philipsen & Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade

22

. K.