Nr. 29.
G 4 Z B T T E Pi
232
Uge-Revue.
Er det nu virkelig noget at gjøre saa
meget Kvalm for, saadan en Smule Bastille-
Storm ?
Ligesom det var saa gefærlig en Historie.
Ligner det nu noget for voksne' Mennesker
at brøle Hurra og udbringe Skaaler, brænde
Fyrværkeri af og danse Trippevals, fordi et
Par Mursvende giver sig til at pille Stenene
fra hinanden i en gammel Knaldhytte?
Og andet var det jo i Virkeligheden ikke
der skete merbemeldte 14. Juli 1789. En
hver, der følger med de nyeste historiske
Undersøgelser, ved, at Bastillen var en elen
dig Rønne, et ganske almindeligt Lille Reg-
negade Hus, som af et derværende Konsor
tium af Murere blev kjøbt til Nedbrydning.
Det var det hele. Men er det saa ikke
lidt for meget at gjøre ud af den Historie?
Ja, havde endda vedkommende Mursvende
besørget Arbejdet ordentlig, kunde der maa
ske være Mening i at Kollegerne mindedes
Dagen, men som
bekjendt kom
der ved samme
Lejlighed flere
Mennesker til
Skade
Nej, skalder
være Gilde, saa
skal der Pine
død ogsaa være
en ordentligAn
ledning til det. Jeg vil sige saa meget som
saa, at var Knaldhytten røget af ganske af
sig selv, uden direkte menneskelig Paavirk-
ning, saa havde der været et Stykke sund
Fornuft i det.
Havde Bastillen gjort, jeg vil sige som
Huset ude paa Vesterbrogade, saa skulde jeg
være den sidste til at gjøre Vrøvl. At et
Hus falder ned, naar man pirker lidt ordent
ligt ved det, det er ikke mer end menneske
ligt, men at det ligger der en skønne Dag>
fordi det ikke gider staa længere, det hører
til de historiske Begivenheder, der fortjente
at fejres som Folkefest.
Men se om en eneste Kjøbenhavner har
holdt Fællesmaaltid i Anledning af Vester
bro - Husets historiske Fald?
Ikke en-
Men vi tør vel haabe for Efterverdenens
Skyld, at vore Børn og Børnebørn bliver
klogere end vi er, og at de med Sindsro
springer Bastille-Dagen over og til Gjengjæld
mindes den stolte Dag, da Huset paa Vester
bro faldt sammen.
Havde Tivoli været ordentlig om sig,
havde det ikke glemt den Dag. Men det
kan vel ske endnu, vi har jo gjort den glæ
delige Erfaring, at naar blot „Gazetten"
trykker paa Knappen, saa er Tivoli der
straks.
Vi bad sidste Gang Tivoli opgive sin Be
skedenhed og sige rent ud hvad Japaneser-
Festerne virkelig har kostet, ellers vilde vi
gjøre det.
Naturligvis er da Tivoli kommet os i For-
kjøbet. Og som altid fik vi Ret: det var
ikke det latterlig lille Tal
20,000
Kr., det
var meget, meget mere, det var hverken mer
eller mindre end 22,179 Kr.
Det er svimlende Tal, der uvilkaarlig
bringer det Spørgsmaal frem paa Læberne:
Hvor har Tivoli dog Mod til at sætte alt
det paa ét Kort, skal nu ogsaa Tivoli, let-
sindigen, blot for at more Kjøbenhavnerne
øde alle de Tusinder, det i Aarenes Løb
møjsommelig har samlet sig, er det Meningen
at bringe Aktionærerne paa Fattiggaarden?
Berolige Dig, kjære Læser og Tivoli-
Abonnent, Meningen er det ikke. Og der
er Haab om, at det heller ikke sker. Det
kan vel virke en Smule beroligende at vide,
at til de 22,179 Kr hører alle Udgifter til
Operettens
20
Opførelser og hele Belysningen
til alle 12 Fester foruden Annoncerne paa
Omnibuser.
Regn saa selv efter og bliv rolig, kjære.
Naar iDu har regnet ud, hvad
12
Fester,
hver med 10,000 Mennesker gjennem Knirke-
apparateme kan give, saa vil Du ogsaa have
en Følelse af, at Tivoli nok omtrent kan
klare for sig i denne Sæson, og at Aktio
nærerne næppe for det første kommer til at
nyde godt af Fattiglemmernes nye Spise-
Reglement.
Det skal ellers ikke være til at foragte.
Har Bespisningen før ikke været af første
Klasse — Nimba og Neiiendams Mad har i
det mindste hidtil haft Ord for at staa over
den — saa skal de nok nu være stærkt paa
Yeje til at indrette almindelig Hospital som
et i enhver Henseende virkelig tidssvarende
1ste Klasses Hotel: til Frokost koldt Bord
med en varm Ret efter eget Valg, til Mid
dag
8
Retter efter Fru Nimbs „Middagens
Nyheder" og til Aften et lækkert lille Bord,
der slutter med The og Hvedebakker.
Paa den Vis bliver Tilværelsen derude
egentlig ganske hyggelig. Og Lemmerne skal
nok faa Tiden til at gaa, selv Torsdagen,
som de i gamle Dage fik Lov at anvende til
smaa indbringende Fodture i Byen, men som
de nu efter det forbedrede Spisekort maa til
bringe inden Døre.
Hvis saa ovenikjøbet, som det hedder sig,
Ingemann-Petersen vil stille hele sit Lager af
Bicycler til Disposition for Lemmerne, — og
dette har selvfølgelig straks til Følge, at
Konkurrenten, Hr. Bendixen, der ikke vil
stikke op for ham, ogsaa sender hele sit
Lager ind — saa skulde Pokker staa i Lem
merne, hvis de mere beklagede sig over ikke
at kunne nyde en glad Alderdom.
/4ÉS
„Nationals" 14de Aabningsforestilling forleden
over Schwanenfliigels Vittigheder.
Den Mand har det saa besynderligt med
at tage fejl. Han har hørt noget om attisk
Salt, og saa serverer han det som engelsk
do. Det var slet ikke underligt, at det ikke
smagte nogen.
Men blæsevære med
det hele! Paa’en
igjen,Ferdinand, læg op og læg ud, giv
Gæstebud, Kongens Foged, vil De noget?
Landmandsbanken, Redningsplanken? Gratu
lerer, vexelle-
rer, censurerer,
kommanderer,
Plads i Gaarden,
jo Godmor’en,
kan det nytte,
vil jeg bytte
med dm Hytte,
kjære Schytte...
Jo, vort Moders-
maal er dejligt,
Boganis.
Apropos. Glem ikke at læse „Avisen" og
„Aftenbladet“s Polemik.
r u h .
Ni ps .
Naar de blot holder Maade og ikke spiser
for meget. For i saa Fald kan det let arri
vere dem, at de faar Mavepine, ganske lige
som baade Skuespillerne og Publikum ved
Han lugtede Lunten.
Faderen kommer ud
ud i Haven med en Stok skjult paa Ryggen
og siger op til lille Karl, som sidder i Æble
træet: „Kom nu ned, min Dreng, det bliver
snart Tordenvejr!"
„Aa, det gjør ikke noget. Jeg hører det
meget bedre her oppe fra", svarer lille Karl
med en fin Forstaaelse af Situationen.
En Rejsende
spurgte en tysk Bonde, om
Vandet var godt der i Egnen.
Bonden, som sad udenfor et Værtshus
med et Krus 01 foran sig, svarede tøvende:
„Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig smagt
det."
Indho ld .
Illustrationer:
Fra Etablitsement Na
tional. — Parisergymnastikerne paa Eremi
tagen. — Fra Cirkus Busch — Straffet Bølle.
— Karbolvand og Kjærlighed. — Begge
Benene afrevne. — En sjælden Baadtrans-
port.
Tekst:
National. — Guld og Glimmer.
— Vore Billeder. — A f det kjobenhavnske
Sangerindeliv. — Magnetismen. — Kjøben
havnske Originaler [Scheibelein. Med Billede].
— Uge-Revue [illustr.] — Nips. — Avertis
sementer.
Redaktør og Udgiver:
C. Albertsen.
Expedition: Klosterstræde
22
.
Trykt hos Philipsen & Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade
22
. K.




