234 / 326
234
G A Z E T T E N .
Nr. 30
Frederiksberg Morskabsteater.
Endnu længe for „Søster R u s “ er
udspillet, rykker Sommerrevyen frem.
Den startede i Aftes for tæ tpakket
Hus, for det faste Prem ierepublikum ,
som ikke svigter, om saa B illetterne
staar i 8 K r., og som, lydhørt for en
hver Pointe, ved sin Holdning for en
stor . Del bestemmer Forestillingens
frem tidige
Skæbne.
Denne
bliver
utvivlsom t en Sukcés, den farlige 2.
A k t, alle Revyers Archilleshæ l, er prise
lig kort, og begge Ak ter har saa mange
overraskende Morsomheder, at man
med Lethed kommer over de døde
Punkter.
S trax 1. Ak ts Dekoration
vil tage Applaus.
V i befinde os paa
det kgl. Teaters Tag over Loggiaen
med Pegasus til højre og en vid Ud
sig t over Byens Tage, fra Ruinen til
P etri, en dristig og morsom Idé,
fortrin lig udført a f Hr. Carl Lund.
Da det maa være en fortrin lig Plads
til paa en Grundlovsdag at ia gtta g e
de forbidragende Tog, er det saare
n atu rligt, a t Hr. Peter Bonus, som for
uden at være S tryge- og Myremand er
lid t a f en Referent, er søgt herop. Da
denne ærede Sam tidige spilles a f Hr.
F red. Jensen, og da vi véd, at han
og F ru Anna Christensen i alle Revyer
sk al have hinanden i Enden, er det
en Selvfølge, at de indeu ret mange
Sekunders Forløb mødes til nærmere
Bekendtskab. Hun beklæder den meget
borgerlige Stilling som Rulle- og Am ager
kone; men da hun mener sig i Besid
delse a f et b etydeligt d ram atisk Pund,
som hun ønsker at fa a ju steret af
Chefen, er hendes Tilsynekomst paa
Templets Tinde ingenlunde profan
erende.
Scenen fyldes efterhaanden a f
det kgl. T eaters K or i de bekendte
pragtfu lde K læder, og Akten forløber
k v ik t og let, præsentende M. M.; Svin
i Sti, og slu ttelig F røken Amalie Balle,
som, fordrevet fra Teatret i Byens
mest aristokratiske K v arter, forgæves
søger L y paa Kongens Nytorv.
2den
A k t, som foregaar i Tivoli, er som
sædvanlig uden indre Sammenhæng
eller nogen Forbindelse med 1ste Akt;
men kaade Løjer og morsomme Ind
fald følge S lag i Slag. F ra Væddeløb
til M yrebasar, fra „ Torsdagsabonnen
te r t:
til
bedaarende
C igarretp iger
og til Slut en
vittig
Løsning a f
Spørgsm aalet, hvad der virkelig har .
kostet T ivoli 2000 K r. For Løsningen
a f det ikke mindre brændende Choko-
lade-Avtom at Spørgsm aal fortjente F or
fatterne en S tatue i Kongens Have,
rejst a f taknem lige Børn.
Det er ganske vist overflødigt, men
for en Ordens Skyld vil vi dog be
mærke, a t det n atu rligvis er Fred.
Jensen og Anna Christensen, der bærer
Forestillingen .
Udenfor det sædvan
lige parodierer Fruen morsomt i 1.
A k t to a f Mejningernes Jeanne d’Arc-
Skuespillerinder.
Hr. Fred . Jensen
fremviser ingen nye Sider a f sit sk at
tede Talen t — det skulde da være
som Løber. — Men hvor er F ru
Fanny Petersen? Hvorfor i A lverden
sér vi ikke hende i Kasinopigens lille,
men taknem lige Rolle. F ru Wendrichs
Spil, Person og herfil passende D ra g t
er for bleg.
F ru Fanny Petersen vilde
med sin bredere Person og sit flotte
Humør, i et d ristigere Kostume, have
gjort bedre F yld est og givet 1. A k ts
Slutning en Appel, som den nu maa
savne.
Hr. F jeld strup sang morsomt
Visen om Pressen.
A f kendte og
skattede Goder findes en ny Udgave
a f F rk . Gotsche i D renged ragt og et
P ar L in ier om Herman Bang.
Guld og Glimmer.
Professor, Landskabsmaler Gotfr. Chri
stensen,
der har gjennemgaaet en Kur i
Sandefjord, har taget Sommerophold i
Humlebæk.
*
*
*
A t Skuespi lier
O laf Poulsen
er blevet
en holden Mand paa sin Turné, har vi
tidligere omtalt.
Foruden den flotte
Ekvipage har Hr. Poulsen nu ogsaa an
skaffet sig en — Keglebane.
*
*
*
En Sporvognskonduktør Jørgensen
staar
opført i Skattebogen med en Indtægt af
30,800
Kr.
*
=
1
=
*
Efter Sigende skal det en Tidlang have
væ ret Tivolidirektionens Hensigt at tildele
Artistfamilien
Lars Larsen
en Medaille.
Lassen
Sie das
lassen!
*
^
*
*
Det ny Dagblad „København'' forøger
stedse lige
graae
dig
Massen
af sine Med
arbejdere. Der vil aldrig blive Thomas
i den Retning.
*
*
Den herværende Ruininspektør, i daglig
Tale kaldet Kongens Foged, aflagde for
leden et Besøg paa afdøde Kjøbenhavns-
Postens tidligere Kontor. Bladets Enke
mand, Hr.
Chr. Helmig,
gjorde Honnørs
paa de Efterladtes Vegne.
*
*
*
„København", Du er dejlig, — hvis bare
Du har
de nødvendige Penge i Lommen, min Fa'er.
*
*
*
Skønt det gaar lidt smaat med
For
handlingen,
skal Redaktionen af „Køben
havn" alligevel have opgivet at
Visne
„Politiken1,.
*
*
*
Ved Tivolis japanske Fester er der
forbrugt ialt
800
Potter Th evand ; derimod
er der ved samme Lejlighed forbrugt
over
10,000
Tønder Regnvand og hen ved
1000
Flasker Sodavand.
Spørgsmaal og Svar (probatum est).
Hvilken er den sløjeste og forholdsvis
rædselsfuldeste af samtlige de Revuer,
Københavnerne har maattet døje
i
det
sidste Decenium?
Svar.
Selvfølgelig Avisens Billedrevu,
der er alt andet end Thiessvarende.
Forfatterne af Morskabstheatrets ny
Sommerrevu har efter Sigende haft et
syndigt Mas med at faa indført deres
saa velskabte „kendte Ansigter" i Stykket.
De skal have averteret i lang Tid i
Bladene, inden det lykkedes dem at faa
nogen til at bide paa.
De indleverede Billetter var fra
Schei
belein, Heiberg
og den i dette Minut hel-
bredede
Jes Thaysen.
— Saa besluttede.
Forfatterne sig til at nøjes med Heiberg.
*
.
*
*
Selvmordstanker. J. T.:
„Her er jeg
igen, Pøj! Kan Du laane mig
2
Kroner?"
Den anden:
„Herregud, det har jeg
jo gjort saa tidt, og nu er jeg selv saadan
lidt i Retning af det fallitagtige".
J. T.
(sukker): „Du skulde bare vide,
hvordan det er at gaa rundt i Byen med
en skoldet Mave indvendig".
Den anden:
„Men hvorfor i Djævlens
Skind og Ben, Menneske, drak Du ogsaa
det forbandede Skedevand ?“
J. T.
(tvært): „Jeg vidste jo ikke i For
vejen — dit Fæ — hvordan det smagte.
Havde jeg vidst det — — —
Vore Billeder.
Fra Kunstnerplænen.
Blandt de mangfol
dige Artister, som i Sommer fra alle Verdens
Kanter har søgt til vor glade Hovedstad og
produceret sig i dens forskellige Etablisse
menter, er der kun faa, der staar saa højt i
Publikums Gunst som Gymnastiktroupen Fa
milien Larsen. E
11
stor Del af det stærke
Bifald, der følger efter hver enkelt af Fa
miliens Præstationer, kan maaske nok til
skrives den Omstændighed, at de er gode
Kjøbenhavnere og bærer et Navn med en
saa hjemlis- Klang, men foruden dette For
trin har de heldigvis adskillige andre. Hele
Familien fra Papa til den mindste lille Pige
er særdeles flinke Gymnastikere og udfører
deres Præstationer med Sikkerhed og Ele
gance. Familien Larsen har optraadt i næ
sten alle evropæiske Hovedstæder og forlader
os nu snart for at begive sig til Stockholm.