281 / 326
Nr. 36
end har gjort i det sidste Par Aar,
endnu sin Svaghed i Deklamationen.
Den rummer endnu saa meget uædelt
Metal, og han, som i jævn Tale kan
overraske ved en Replik, sagt med
henrivende Naturlighed, bliver let tom
og buldrende, hvor han kommer i
Affekt.
Hvorfor raaber f. Ex. Hr.
Yiehe saa højt til Esther i den stille
Nattetime paa Kammeret, (danske vist
er han i Extase, men derfor tør han
ikke bryde den sarte Stemnings Ramme;
hvor han giver sin vemodige Læng
sel Udtryk, var han derimod fuldt ud
g od ; ogsaa Scenerne med Regina var
vellykkede. — Fortræffelig var Hr.
Sofus Neumann i Raadmand Bagges
lille Rolle, aldrig har den udmærkede
Komiker spillet med større Maade-
liold. Fru Secher, der saa pragtfuld
ud, havde derimod ikke faaet rigtig
Tag i Rollen, man mærkede ikke ret
Reginas varme Blod bag den stolte
Maske. I Frk. Hartmann har Teatret
en Esther, som ved sin blotte Til
synekomst fuldt ud illuderer og bedre
end Fru Grjørling svarer til Kurts Re
plik „hvor Du er slank af Lemmer,
myg og lind.“
Hendes Deklamation
var forstandig, men heller ikke mere.
Kropigen Bertha var i gode Hænder
hos Fru Mantzius, hendes hengivne
Repliker til Gotfred i sidste Akt lød
allerkæreste.
Om Frk. Lerche havde
været i Besiddelse af mere Fantasi,
var Scenen med Vandflodssagnet ble
ven en af Stykkets bedste; nu betager
den ikke.
D’ Hrr. Alfr. Møller og
Jaques Wiehe var flinke i mindre
Roller, hvorimod en Debutant, Hr.
Lippert, var meget tynd. — Af De
korationerne gør Kirkens Indre Hr.
Wahlin megen Æ re; det iøvrigt mor
somme Værtshusinteriør burde været
mere tilrøget.
Kostumerne var stil
fulde i Snittet, men lidt større Op
findsomhed i Farvevalget havde været
heldigt.
—
n.
Guld og Glimmer.
Mere Spøgeri.
Den berømte Bagerbutik
paa Vesterbro er ikke mere ene om Be-
søgelse af Aander og Spøgelser, frøken
Petersen
har faaet en slem Korkurrent i
nævnte Retning — ingen ringere end en
Skuespiller ved et herværende Teater.
Da denne, der er ugift, forleden Aften
— temmelig silde — forlod Tivoli, var
han paa hele Hjemvejen Genstand for
nogle durkdrevne Aanders Drilleri, der
sluttelig udartede til ligefrem personlige
Ubehageligheder.
Det begyndte paa Halmtorvet, hvor
Spøgelserne først fik Lygterne til at flimre
for Skuespillerens Øjne og bagefter satte
Stenbroen i en gyngende Bevægelse under
hans Fødder. Senere lod Plagerne sanit
et.
A
Z E T T E N .
lige Huse danse omkring og slaa Sludder
for den forfærdede Kunstners Blik og
bibragte ham en stærk Fornemmelse af
Kvalme, hvorefter de fore ned i hans
Ben og næsten lammede disse.
Kun med den yderste Anstrængelse
naaede den ulykkelige sit Hjem, men
ogsaa her optraadte de overnaturlige
Væsner paa den mest nærgaaende Maade.
De borttog bl. a. Nøglehullet paa Gade
døren, saa at Skuespilleren maatte til
bringe fire Timer paa en kold Stentrappe,
før han slap ind i sit Soveværelse. Her
stillede de flere Stole i Vejen for ham,
anbragte hans høje Hat i Vandfadet og
væltede to Gange hans Lampe, heldigvis
dog uden at der gik Ild i noget. Og da
Kunstneren endelig — det var da bleven
lys Morgen — naaede sit Leje, som han
udmattet og fuldt paaklædt kastede sig
paa, snurrede de Sengen afsted ganske
afskyeligt, saa at det formelig susede for
Mandens Øren.
Skuespilleren har efter den lidte Med
fart i flere Dage været lidende, men har
dog foreløbig ikke igen haft Besøg af
Aanderne.
*
*
*
Efter al Sandsynlighed vil Tivolis
Pantomimeselskab til Vinter komme til
at optræde i „National", i hvilken Anled
ning Hr.
Volkersens
Trup rimeligvis skal
forøges med adskillige Kræfter af et til
talende og navnlig imponerende Ydre.
Der siges saaledes at være indledet
Underhandlinger ■med d’Hrr.
Frederik
Brun, Robert Henriques
o. fl., der nærmest
skal optræde som mimiske Djævle.
— Rygtet om, at Hr.
Alfred Møller
skal spille Harlekins Skelet, savner der
imod vistnok enhver Grund.
Hunde-Betragtninger.
Gasetten
er ikke enig med Borgmester
Hansen.
Sletikke.
Og endnu mindre
med Etatsraad Meldahl.
Vi holder med Hundene, fordi vi hol
der af Hundene, og vi holder selv Flund.
*
*
*
. . . . Gud bevare vor Mund; men vi
gad dog nok vide, hvad det er for Be
værtninger, Hr. Meldahl søger, hvor Folk,
der ellers holder sig paa Maatten, bliver
uhøfligt tiltalt af andre Folks Hunde, som
vælter Mandens
01
og æder Mandens
Mad og stinker i Mandens Næse. Navn
lig dette med Stanken er, som Hr. Mel
dahl selv sagde til de andre Borgere i
Mandags, baade „infamt" og „modbyde
ligt", og
Gasetten
vilde i Mandens Sted
klage til Værten.
*
-
*
Men maaske er Hr. Meldahl bleven
Uvenner med Værten og bliver ikke be
handlet som skattet Stamgæst, hvilket
naturligvis er kedeligt nok; men, Herre
283
gud, saa kunde han da væ lge sig et andet
Værtshus.
*
*
*
. . . . Og saa vil han have, at de stak
kels Dyr hele Tiden skal gøre noget; —
vi synes saamæn, de gør, alt hvad de
kan, og det allevegne. Og han forlanger,
at de
baade
skal have Mundkurv paa og
føres i Snor. — Hvorfor ikke
bæres
i en
Snor, ligesom en Pakke fra Kræmmeren?
Det var maaske det mest praktiske.
*
*
*
Men det passer alligevel ikke med
Jærnbanebestyrelsens Praksis, ifølge hvil
ken Hunde ikke maa medtages i Kupé
erne som andre Kufferter, Vadsække
eller Hatæsker, selv om de har saa
megen Mundkurv, at de hverken kan gø
eller gabe.
*
*
*
Og det skønt
Gasetten
kender flere
Vadsække, som ikke er til at forrnaa til,
at lade væ re med at gabe.
*
*
Men nej! Hundene
skal
i Flundevogn
for sig selv, ellers kan de ikke komme
med Jærnbanen.
Og nu, da General
direktør Holst er død, vil det aldrig blive
opklaret, om han ikke netop ved denne
Foranstaltning har villet fastslaa, at Hun
dene staar langt over almindelig Bagage
og alt, hvad der hedder Rejsegods.
*
*
*
Vi tro det.
*
*
*
Hr. M. kalder Menneskets mest tro
faste Ledsagere for „grimme Luksus
hunde . . . . Naa, naa, naa, naa, Godestel
Smag og Behag er højst forskellig. Og
der er dem, som mener, a t ............
*
*
Hundeloven er selvfølgelig et sprogligt
Mesterværk. Dette med de 16 Tommer
fra Fodsaalernes Plan til Skulderbladets
Overside", er en Vending af stor Skøn
hed. Men Hundeloven tager langt fra
de fornødne Hensyn til Hundene.
*
*
*
Ligner det f. Eks. noget at lægge
Hindringer i Vejen for elskende Hundes
Sammenkomster og Kærlighed. Saadanne
Dyr har da ogsaa baade Hjærte og
Følelse. Og kan Kattene have Lov til
at opsøge den tilbedte Genstand saa ofte,
de vil, hvorfor skal da Hundene være i
den Grad Stedbørn ?
*
*
Tænk, hvad en. Hundemoder maa lide,
naar hendes haabefulde Børn berøves
hende i en ung Alder, for at druknes eller
s æ lg e s .............. Rædsomme Tanke!
*
*
*
Og saa at bruge Artsbetegnelsen
Hund som et Skældsord! Og at sige
Hundevejr og Hundeklima, saasnart det
ikke er Solskin!
*
*
*
Nok! Nok! N o k !............