S_Gazetten

Nr. 12.

alle de andres. Den er for det første, om

vi saa maa sige, mere alsidig. For det

andet er den livligere, og for det tredje

vil den paa en ganske anderledes fyldig

Maade imødekomme de Krav, vore oplyste

Læsere stiller til Repræsentationen af

Hovedstadens Borgere.

De officielle Lister lider alle af

væsenlige Mangler. Man har medtaget

Folk, som ingen kjender, og Folk, som

repræsenterer Ting, der er os personlig

revnende ligegyldige. Der er Masser af

Særinteresser al uhyre Betydning, som

slet ikke vilde faa nogen Talsmand paa

Raadhuset om Mandagen, hvis vi gøs til

bage for at trumfe vor egen Liste

igjennem.

Vi skal vide at sørge for, at de ny

Borgerrepræsentanter skal kunne helde

ny Vin paa de gamle Dunke. De Mænd,

vi sætter op paa Raadhuset, skal kunne

smide Overtøjet

baade for lukkede og

aabne Døre.

Længe nok har en sløv Samfundsaand

lukket Øjet for, at det er følgende Lag

— og kun de alene —, der er noget ved

at faa repræsenteret:

1. Enhver

Slags - broderlig Arbejds-

klasscs Hjælpeforening,

hvis muntre Sind

og uforknyttede Djærvhed vil bringe hidtil

ukjendt L iv og Flugt i Formandsvalget.

2. Saadanne Tapninger af samme

Tønde som

Natmissionen

Dagrenova

tionen,

som — arbejdende Haand i Haand,

idet deri ene tager fat, hvor den anden

slipper — er sagkyndigt fortrolige med

Menneskehedens moralske og amagerlige

Lodsepladser.

3. De ligeledes Haand i Haand ar

bejdende

Afholds- og Læseforeninger,

som

heldigt supplerer hinanden ved afvexlende

at dæmpe Glæden og udvikle en stigende

Sans for stimulerende Læsning efter

Dagens Slid, og af hvilke særlig Læsefor

eningernes Mænd aldrig har vægret sig

ved, om fornødent, at sidde samlet til

langt ud paa Natten.

Kunstnernes Auktionsforening,

der

repræsenterer en Bevægelse i Tiden, som

griber rasende om sig.

Møbellaanerne,

hvis Ævne til at

samle Fonds og faa Folk til at

smide

Overtøjet,

vil væ re af uvurderlig Nytte

ved Fastsættelsen af Skatteprocenten. De

vil vide at faa de skaldede tre Procent

banket ivejret.

Artistforeningen, Statistforeningen

Balmusikforeningen,

som

tæller gode

Kræfter, der ikke altid paaskjønnes. Her

er vi sikre paa en Masse Stemmer.

Ny Carlsbcrgs „National" -Arbejde og

Toldreformforeningen mod Misbrug a f

brugte Propper,

som ganske vist just nu

arbejder under noget damp-kjedelige For

hold paa Grund af den store Korkkurence,

men hvis Gliicksdag vel nok engang op

rinder.

Vartovs Begrædelseskasse,

som jo vil

blive

vis å vis

med det ny Raadhus.

Magnetisørernes Fagforening,

hvis

Hang til Strygninger vil finde udmærket

G A Z m

T- T E N.

Anvendelse overfor andre Menneskers

Flothed paa Budgettet og som kan skjælde

Anderledestænkende Huthen fuld.

10.

Og endelig

Livjægerne,

hvis Terrin

studier hovedsagelig vil være til Nytte

ved Reguleringen af aabne Pladser, Rund

dele o. lign.

— Disse Lag og Dele al Befolkningen

har vi da tænkt os repræsenteret ved

følgende ny Mænd, som alle er gamle

nok til at væ lg e s :

Til Repræsentant for

Den

Slags - broderlige Arbejderklasses

Hjælpeforening

H r . N r .

2 0

f r a o v en ,

S id e

3 1

i M e d lem s p r o to k o lie n .

Natmissionen og Dagrenovationen

l i r .

E n tr ej) 1 ‘e n o t

I n g e m a

røn.

Afholds- og Læseforeningerne

H r . B r a -

m in -N ie ls e n .

Kunstnernes Auktionsforening

H r . S k in d .

Møbellaanerne

H r . I lip p o lo g K v is t.

Artist-, Statist- og Balmusikforeningen

H r . B ed . B a ld .

Ny Carlsbergs „NationaD-Arbejde og Told-

retormforeningen mod Misbrug af

brugte Propper

H r . K r ig s r a a d

d ’ u fin e J a co b sen .

Vartovs Begrædelseskasse

H r . G a tn él.

Magnetisørernes Fagforening

H r . H u tli.

Livjægerne

H r . S la g te rm e s te r J u u l. .

Som man ser, har vi — for at de

andre Lister ikke helt skal gaa al Kjødets

Gang — medtaget Hr.

Juul

pr. Kom

promis.

M o d

nogenlunde præcis og

S tem

med

Haanden paa Hjærtet.

H u sk ,

hvad det gjælder, og

G lem

det ikke.

Dette er Borgerpligt

Det, er, hvad det er.

P. S. Listen kan fraklippes eller, om

man hellere vil, udskjæres med en ikke

altfor stor Kniv.

Den kan godt uden

videre nedlægges i Bypostens gule, Post

væsenets røde og

„Gazetten“s

nøddetræs-

malede Brevkasser.

Skjønhedskonkurrencen.

Lohse

Hohlenberg

vidste godt i

Forvejen, at de skulde kopieres ved

Nationals

Skønhedskonkurrence. Hoh

lenberg var i Grunden lige glad, Lohse

havde derimod gruelig Lampefeber.

Mandag Formiddag kunde han ikke

holde sig længere. Han gik op til

Politidirektøren, hvem han klagede sin

Nød og bad om at hjælpe sig. Politi

direktøren lovede at gjøre, hvad han

kunde og seædte en Overbetjent ud til

Ferd. Schmidt

med Anmodning om at

erholde Manuskriptet udleveret.

National

er i det mærkelige Til

fælde ikke som de andre Theatre at

være forsynet med nogen Censor, og

Politidirektøren mente derfor at være

nærmest til at censurere Stykket.

Schmidt

forlangte først en skriftlig

Udleveringsordre. Den fik han. Men

i Henhold til sin Bevilings Ordlyd

nægtede han at udlevere Manuskriptet,

en Vægring, som han fastholdt, da han

senere ved to Betjente blev kaldt op

til Politets Chef.

Han erklærede, at Politiets efter

hans Formening kun var berettiget

til at skride ind, saafremt Stykket paa

Forestillingsaftenen gav Anledning til

Demonstrationer.

Denne Erklæring tog Politidirektøren

til Efterretning, idet han dog lod en

Fremstilling af Sagen indgaa til Justits

ministeren.

Lohse,

der imidlertid ikke havde

faaet Søvn i sine Øjne. blev Tirsdag

Morgen bedrøvelig overrasket ved en

stor Annonce angaaende Stykket i for-

skjellige Blade. Han fløj op til Politi

direktøren, som trak paa Skuldrene og

sagde

que favre?

Om Aftenen overværedes Forestil

lingen af

Politiassistent,

Overbetjent

civilklædte Betjente. Men de fik

ikke andet ud af det, end Overbevis

ningen om, at

Lohse

var en komisk

Figur paa Scenen.

Hr.

Lohse

overværede efter Sigende

seiv Forestillingen oppe i en af den

øverste Balkons bagerste Loger.

Meget i faa Ord.

En Ballet Skole.

Madame Katti Lanner,

Direktricen for den nationale Ballet Skole

i London, udtalte sig til en Interviewer

paa følgende Maade om sin Skole: „Under

visningen her er fuldstændig gratis. Men

Forældrene maa underskrive en Kontrakt,

som giver mig fri Raadighed over Bør

nene for et vist Antal Aar. Det er alde

les overflødigt at begynde paa at under

vise et Barn i Dans, før dets femte A ar;

men det er for sent at begynde Under

visningen, naar det har opnaaet ti Aars

Alderen. Med Hensyn til Betalingen, som

man kan faa for saadanne Smaafyre fra

fem til seks Aar for deres Optræden paa

Scenen, da kan man i Reglen sætte den

til 9 å 10 Shilling om Ugen, og efter et

Par Aars Forløb til 14 å 15 Shilling."

Selvmord i Paris.

Selvmord er stærkt

i Tiltagen i Frankrig. Medens i London

det aarlige Antal Selvmord beløber sig

til 87 afTusinde og i Neapel til 34, er

deti Paris nustegettil 402.

Gasbelysning i Omnibusser.

I London

har flere Omnibus-Selskaber begyndt at

oplyse deres Vogne med Gas, som ledes

fra en lille Beholder, anbragt underVognen.