S_Gazetten

CMt *

M'T-

ip ® K

Nr. 12

U g e - R e v u e .

Det er mer end overraskende, det er

mildest talt forbavsende. Jeg har læst

Dagens

Nyheder

i samfulde

Aar, og jeg kan med

Haanden paa Hjærtet forsikre, at' i alle disse

Aar har jeg aldrig set blot saa meget som

en ganske lille bitte Nyhed i det ellers saa

underholdende Blad.

Saa det kan nok være, jeg blev forskræk

ket, da jeg tog Bladet fat forleden Morgen.

Der stod — saa sikkert som jeg ikke “lyver, er

det sandt — en Nyhed, en ve; ‘tabel Nyhed,

oven i Kjøbet en rigtig stor og mærkværdig.

Det var den

foreløbige Meddelelse,

Jeg kunde

ikke lade være at bryde ud: „Saa, nu staar

— jeg vilde have sagt Verden, men rettede

det aktuelt til — „Avisen" ikke længe." 1

Kr. Kvartalet, lVa Øre pr. Nummer.

Det varede noget, inden jeg kom mig.

For jeg ved jo nok, at der er Blade her

hjemme, der ikke er, hvad man med et

gængse Udtryk kalder Millionærer, ja, der er

vel endog dem, der kun giver et mindre

Overskud,men

at man nu vil udgive et

Blad, med det bestemte Formaal for øje

ikke at betale sig, det er en. saa himmelsk

Tanke, at det burde være forbeholdt Fers

lew’erue i det andet Liv.

Naa, men hver sin

Lyst, somManden sagde,

han spiste Asparges-

Stilkene og lod Hove

derne ligge. Vi ved jo

allesammen, hvor let-

r~ sindige fine Folk er med

at smide Penge ud.

Men det er lige godt bedrøveligt at tænke

sig, at saadan en fin Mand som Carstensen

paa sine gamle Dage giver sig til at

sænke

Niveauet.

Men der er Fremgang i dette, som Ibsen

lader sine Personer sige, naar de er blevet

rent fjollede.

Nu er Redaktøren for de

brækkede Ben heldig sluppen til en Orden,

og vorés fineste Redaktør redigerer et Halv-

skillingsblad.

Et Halvskillingsblad! — jo, der er Frem

gang i dette.

Tanken er forrestefi ikke.himmelsk alene.

Det er humant, naar Livsforsikringsselskabet

udbetaler Bonus til sine Interessenter af de

overskydende Millioner, og det er et lige

saa anerkjendelsesværdigt Træk af „Dagens

Nyheder", •naar den lader sine Interessenter

— Abonnenterne — faa deres Andel af de

Millioner, Bladet har dynget op i Aarenes Løb.

Dagens Nyheders Bonus er Nedsættelsen

af Abonnementet. Men det er ikke ganske

retfærdigt, at denne Bonus i lige Grad bliver

alle til Del. Vi gamle udholdende Abonnenter

burde dog i det mindste have en lille aner-

kjendende Ekstra-Ducør. Eller skal ogsaa

nye Abonnenter have Bladet for 1 Kr., burde

vi andre have det gratis eller, hvad der var

det rimeligste, have Penge til.

Det tror jeg nu ikke foreløbig vi faar.

Men man har jo Lov at være spændt paa,

hvad der skal følge efter den „foreløbige

Meddelelse".

Forresten agter jeg at abonnere paa hele

Ferslew. Jeg er nemlig saa lykkelig ikke

alene at være mig selv, men ogsaa Kone og

to Børn.

Nu har jeg „Dagens Nyheder",

me» jeg er opsat paa fra den 1ste at taa

ogsaa „Nationaltidende", „Dags-Telegrafen"

og „Aftenposten". Paa den Maade slaar jeg

fire Fluer med et Smæk, vi faar hjemme

hver sit Blad at læse i, og jeg sikrer mig

nogenlunde Husfreden derved, at den ene

af os ikke faar mer at vide end den anden;

siger jeg f. Eks. til Mutter: „Vil Du have

„Dags-Telegrafen", saa er jeg tilfreds, naar

hun, korrekt som hun er, svarer: „Tak! jeg

har læst „Nationaltidende."“

Og skulde min hyggelige Familie-Idyl ved

et Tilfælde faa en For-

saa — ja, saa-

j-y.

til den Tid kan vel ogsaa

Ferslev være Mand for 1 v'i

at skaffe sig en lille Af-

Jeg stoler paa Fers

lew !

Derimod er jeg ikke sikker paa „National"

mer, navnlig naar jeg gaar paa Fortovet.

Hvad kan det nytte med elektrisk Lys, med

Jærn-Twist og Forgyldning over det hele,

naar Aktierne falder Dag for Dag og oven i

Kjøbet trækker Gesimsen med sig.

Det er lutter Daarligdom, men saadan

gaar det, naar man bygger paa Sand. Bliver

det ved længe, saa ligger

der snart et Hus derude.

Dette med en skør

Gesims er jo forresten

almenmenneskelig

Skrøbelighed. Hvad min

private Gesims angaar,

maa jeg tilstaa, at den

ganske er falden af paa den overfor Dommen

i Papirsagen. .

Det er gaaet mig som saa mange andre,

jeg syntes lige straks, at den ikke var til at

knuse, at den var — - som Shakespeare et

Sted siger — ikke ganske paalidelig.

Men nu ser jeg, at den er god at faa

Forstand af. Jeg har tænkt nøje over Tin

gene og nu ved jeg, at skulde alt andet

glippe, saa vil jeg være Papirleverandør til

Staten.

Er jeg først blevet det,, saa gaar Resten

af sig selv. Og der kræves ikke meget for

at blive det. Man skal være sin Faders Søn,

det er hvad jeg er. Saa skal man have et

Trykkeri, det er hvad jeg kan faa; saa’ skal

man opsætte en Kontrakt, det er hvad jeg

gjør; og saa skal man glemme, hvad der

staar i den, det er hvad jeg kan.

Paa den Vis vil jeg i Løbet af et Par

Aar have erhvervet mig en Formué

paa mindBt 62,000 Kr. Og skulde saa ogsaa

en og anden falde paa at kalde mig mindre

fint-Papir, det skal ikke trykke mig, gamle

Drengr. Og skulde det komme dertil, at næs

vise Folk vil blande sig i mine og Statens

private Affærer, saa har vi Gudskelov en

Kriminalret, der har moderniseret det gamle

Ord: at glemme er at tilgive, saaledes at det

lyder: glemmer Du, saa tilgiver jeg.

Det er Hukommelsen, det kommer an

( f § f

f e .

paa. Naar bare den mangler, saa gjør det

mindre, om Du, o Læser og Læserinde, gjør

ganske det modsatte, af hvad der staar i

Kontrakten; Du maa skrue Prisen op, og

Du maa sætte Papiret ned, Du skal bare

ikke gjøre Dig nogen Tanke om, hvad Du

gjør Du skal være tankeløs og skadesløs,

og Du skal fremfor alt være

i god Tro.

Ganske som baade Schultz og Kriminal

retten var, da de stod overfor hinanden.

Men gjør ikke som

Sofus Neumann

gjorde

i Søndags, for saa er Du leveret. Man skal

i det hele taget aldrig, naar man har en

god Replik, glemme den i Kulisserne. For

en Replik er en Replik, og en Mand er en

Mand, og naar det ikke ligefrem er Staten,

man tjener, gaar det ikke an rent at glemme

sin Kontrakt.

Hvor vil nu Sofus Neumann gaa hen. Han

vakler mellem at søge et af de ledige Præste

kald paa Heden og en af de Kongetroner,

hvoraf der ogsaa er en halv Snes Stykker

ledige for Tiden. Navnlig Kongetronen lok

ker. Neumann har ikke for ingen Ting kastet

sig over Politik og givet Fyrst Auran og

andre kongelige Figurer. Han ved, hvordan

en Konge skal føre sig,

og han har forstaaet at

tale til Bblket saaledes,

at det har vundet Fol

kets udelte Bifald.

Skulde han ikke kunne

gjøre sig i Serbien? Det

er troligt nok.

Hvis

han da ikke ofrer sig for den om sig gri

bendeMagnetisme, som — det paastaas — han

allerede med Huth og Haar har solgt sig til.

Men hans Begejstring for denne Folkesag

er, tør man antage, blevet kølnet noget ved

Tanken om den Mulighed, den bærer i sit

Skød, 100 Kr. i Mulkt.

Ganske vist kan

han jo lade være at betale Mulkten, men

saa er der i Stedet 3 Dages Vand og Brød.

— — Nej,

det

gaar Neumann aldrig med

til. Lad

Huth

selv om det. Han er vel

Mirakelmager nok, til at gjøre Vandet til

Vin og stryge sig lidt Paalæg paa Brødet.

Han har ikke Ro et øjeblik, den gode

Mand; nu vil han oven i Kjøbet gjøre sine

Kunststykker paa Rigsdagsmændene.

Og er der nogle, der trænger til Stryg

ninger, saa turde det være dem.

Kan han faa noget af Veltalenheden strøget

af dem, kan han gjøre

dem raske til at behandle

Lovene, kan han faa

Bajer til at stryge sine

Forholdstal, Tang de

uægte Børn, og forhin

dre Dinesen i at stryge

Kunstmusæet, kan han

i det hele bringe nyt Liv- i Kludene — saa

har han selv gjort sig fortjent til de 6 Kr.

om Dagen.

Men foreløbig maa han nøjes

med, at „Gazetten" anbefalerham somBorger

repræsentant.

Kuk .'

R,edaktør og Udgiver:

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 24.

Trykt hos Philipsen & Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.