98 / 326
98
Nr. 13.
Dagmartheatret.
Dagmartheatret har i sit sidste
Folkeskuespil „Ludvig den ellevtes
Ungdom“ faaet udmærket Anvendelse
for det rige Udstyr, det ligger inde
med fra Tiden om det 14de— 15de
Aarhundrede.
Overalt straaler det
med rige og karakteristiske Dragter.
Stykkets Intrige former sig i første
Akt om Kongens — Karl \ II.s —
Elskerinde, Agnes Sorel, hvem Dau-
phinen tragter efter Livet, da han
frygter, at det Barn hun bærer under
sit Hjærte skal giøre ham Tronfølgen
stridig. Han søger at rydde hende
af Vejen ved Gift, men Mordet hindres
ved at Kongens Staldmester Jacques
Coeur, hendes Ven og Beskytter,
hemmeligt ombytter Giften med en
Sovedrik. Agnes Sorel undslipper fra
Gravkapellet, men Jacques Coeur bliver,
da Kongens Mistanke er vakt, anklaget
for Mordet, dømt og benaadet med
Landflygtighed.
I de følgende Akter, 1
0
Aar senere,
raser Borgerkrigen mellem Kongen og
Dauphinen, og her træffer vi atter
Agnes Sorel med hendes nu voxne
Søn Philippe, som uden at ane sin
Herkomst bliver Kaptajn i Kongens
Garde.
Dauphinen, som faar Nys
herom, begynder atter sine Efterstræ
belser og skal just lade Philippe myrde,
da Konflikten endes ved Kongens Død.
Stykket rummer en Mængde virknings
fulde Optrin og bliver godt spillet.
Hr. Vilhelm Wiehe, som forstaar at
hære et Kostume, tog sig brillant ud
i Pantser og Plade, Hr. Hunderup
spillede den gamle Konge med virk
ningsfuld Ro, Hr. Alfred Møller var
en værdig
deus
éx
machina
, og Fru
Krum statelig og skjøn som Kongens
Elskerinde.
pharin.
H. P. Madsen, er bleven forlovet
med
Cand. ju r. Blechinberg.
*
Frøken
Alma Christensen
er bleven for
lovet med den talentfulde unge Violinist
Hr.
Julius Borup.
i
■
%
H
5
■
*
Frk.
Anna Adler
, en Datter af Gros
serer Julius Adler, vil den 17. April holde
Bryllup med Grosserer
Davidsen
fra Eng
land.
Bryllupsfesten fejres paa Hotel
d’Angleterre.
*
*
Man kan kalde det for hvad man vil,
men
venligt
var det i hvert Tilfælde ikke
af Fru
Eckardt,
da hun i „Dronning Mar
grethe" sagde om den rare
Zangenberg:
„Han er vel
in g e n
stærkt begavet Aand,
lidt blød — —“
Og det skal-fedt hjælpe, at hun tilføjede:
„— men denne Blødhed smelted’ mig."
Stakkels Zangenberg er den alligevel.
%
H
1
*
Spredt Rummel i Morgenbladet.
„Nu er
vort Publikum øjensynlig mæt. Naar Hr.
Frits Hartvigson kun havde samlet tyndt
Hus igaar Aftes, ,er der ikke meget at
gjøre, og Hr. Rummel, der sad spredt paa
Amfitheatret, har sikkert indset det rette
i osv. — skrev
Morgenbladet
i Fredags.
Det er svært at indse det rette i dette.
*
*
*
„Enhver gaar med sit Kors", sagde
Rex,
han gik med
Korsgaard.
*
*
*
*
Militære Piger paa Sommer-Komedie.
I
Politiken
for i Tirsdags kunde man læse
følgende Annonce:
Sommer-Komedie.
Paa Grund af Indkaldelse til Militær
tjenesten kan nogle faa dannede Damer
(og Herrer) optages i en selskabelig
Forening, som alt i Sæsonen har spillet
4 Gange, og som agter at arrangere en
Midsommer-Forestilling paa Byens stør
ste Sommer-Etablissement.
Guld og Glimmer.
Frøken
Mimi Wilstrup,
en Datter af
Etatsraad Wilstrup, er bleven forlovet
med Overlæge ved Blegdamshospitalet,
Professor,
Dr. med. S. T. Sørensen.
*
Frøken
Ingeborg v. Irgens - Bergh,
en
Datter af Ritmester v. Irgens-Berg, er
bleven forlovet med Vekselmægler
Erik
Møller.
*
*
*
*
Frøken
Madsen,
en Datter af
Assessor
A :
Hvad hedder „Adresseavisen"s
Fejlberg,
naar man tager fejl af hans
Navn ?
B : Berg,
naturligvis.
A :
Rigtig, Berg.
B :
Sludder, han hedder da ikke Rigtig-
Berg.
A :
Nej, han hedder rigtig
Fejlberg.
*
*
*
*
Det var ikke pænt, det, Rigsdagens
Bureauchel sagde om Referenterne. Det
var nærmest en
D essau e
ring.
Der blev da ogsaa
øjtblicherWg
anlagt
Sag imod ham.
*
*
*
Det er svært saa
Aftenbladet
eroplagt
til selv at sættesit Oplag op.
I den selv
samme Artikel angives det først til 17,000
og lidt længere nede til 18,000.
Det kan man kalde Hurtigpresse.
V icto ria!
*
*
*
Skjønheds - Konkurrencen mellem Ferd.
Schmidt og Politidirektøren
er endt med,
at sidstnævnte erklæredes for Sejrherre.
Den gamle Hektor maa ikke mere smide
Overtøjet, han skal lade Hylested og
K lagenberg være i Fred, og skal ligesom
en anden Huth stryge de mistænkelige
Steder.
Gazetten
kan endnu huske noget af de
Vers, der ikke mere maa synges. F. Eks.
Fred’riksberre-Politiet —
Stolze Leute — De gjør Gavn.
Tyveknægtene kan li’ ’et,
Sikken sikker Holchenhavn.
Lampemorderen er forsvunden,
Holch sig gotter, Bramsen lér:
„Sehen Sie, Uhret har vi funden
Aber — weiter giebt’s nicht mehr."
Julie Strindberg — dejlig Pige
til Forsøg af alle Slags.
Man paa
Dagmar
— saa at sige
-
7
-
indrullered’ hende straks.
„Bliv paa Maatten", sagde Censor,
„
Creditoreru
passer dér,
„Spil I det — Hr. svenske Mentor —
„Aber — weiter giebt’s nicht mehr."
Selv om det ikke var ganske saadan, var
det dog noget lignende.
*
*
*
Jyllandspostens
Anmeldelse af
Dronning
Margrethe
ender saaledes:
„ . . . det er ikke saa heldigt, naar
den blaa Himmel ligger i Krøller og
Bugter."
Det har
Jyllandsposten
saamænd Ret i.
*
*
*
Morgenbladet ramsede forleden Nav
nene op paa ni mærkværdige Mennesker,
som det vilde have til Borgerrepræsen
tanter. Umiddelbart derefter spørger det
med spærrede Typer:
„Hvorfor skal man stemme paa disse
Mænd?"
Ja, det maatte
Morgenbladet
nok spørge om.
*
^
*
*
Hr.
Lohse
vil ikke mere finde sig i at
blive saa meget omtalt. Han har efter
Sigende kjøbt sig en Pistol, en Dame-
Revolver, som ikke vejer ret meget, da
han i dette Tilfælde ikke ser saa meget
paa Vægten. Og nu kommer Nachspielet.
Baller man lohse.
*
*
*
Ugentlig Oversigt over de paa Stadens
Nødtørftshuse gjorte Besøg.
Paa Klasse I:
53 med Haandklæde, 25 med do. og Sæbe,
85 simpelt væk. Paa Klasse II (alminde
lig Nødtørft): 1001 uden Haandvaskning.
Tirsdag Aften (efter Borgerrepræsentant
valgene) var Besøget tættest.
Vort Familieliv.
„Gazetten", som ikke vil nægte
sine Læsere noget af, hvad der har
rørt sig i Kjøbenhavn i Ugens Løb,
har nu bestemt sig til at stille hele