S_Gazetten

Nr. 13.

Gf A 2- E T T E R.

sit Familieliv frem til Publikums be

hagelige Beskuelse.

Uden at bryde os det aller ringeste

om Privatlivets Fred — naar Talen

er om vor egen Arne — skal vi der

for med et Par Ord sætte de ærede

Læsere ind i vort allerintimeste Fa

milieforhold, saaledes at De for Frem

tiden kun behøver at læse de Par

Linier, som hver Gang vil ledsage

Illustrationen

„Tort Familieliv.^

„Gazetten" er et forældreløst Hitte

barn, hvis første Erindringer er en

kold, snever Gaardsplads i et lille Hus

i Midten af Kjøbenhavn.

En skikkelig Borgermand, Hr. Ben

tier Jokumsen, fandt den lille skrigende

Nyfødte og bar den i sine egne Arme

op til sin Kone, den trivelige og hjær-

tensgode Fru Else Jokumsen, som i

Henrykkelse slog sine buttede Arme

om den lille blegrøde Stakkel.

Deres Datter, den væne Ungmø

Josefine' Jokumsen fik travlt med at

koge Havresuppe, som Skrighalsen

tyllede i sig gjennem en Patteflaske

med Patentprop.

Og hun fik Glæde af sit Plejebarn.

Det voksede halvanden Kvarter hver

Dag og viste sig snart som et rent

Vidunderbarn. Det talte rent, da det

var

Dage gammelt, læste og skrev

flinkt, da det var fjorten Dage og

har allerede nu som en tre Maaneders

Yngling et helt mandhaftigt Udseende,

som vort Billed viser, hvor den unge

Mand med spændt Opmærksomhed be

tragter sin Plejefader Rentier Jokum-

sens Toilette-Forberedelser til Borger

repræsentantvalgene.

Rentier Jokumsen er nemlig en

Mand, som interesserer sig for alt

mellem Himmel og Jord. Han til-

. hørte forhen det højt agtede Skræder-

laug og har derfra medbragt sin ube

tvingelig Lyst til at være med til alt.

Haardfør til det yderste, af et godt

Helbred og et net Udseende, bærer

han i sin Personlighed alle Betingelser

for at „gjøre sig“ , hvor han blot

viser sig.

Hans Frue, den kjære „ Svuppe “ ,

som han i sin overstrømmende Ømhed

kalder hende, følger saa vidt hendes

noget indskrænkede Aandsevner rækker

til, sin Mand paa hans høje Flugt

gjennem Livets øvre „ Religioner “ og

sørger for øvrigt godt for det huslige

i Forening, med Ungmøen Josefine,.

hvis sarte Kvindelighed og elskelige

Uskyldighed gjør hende til et efter

stræbt Stykke Vildt paa de vinterlige

„Klappejagter “ , som med et fælles

Udtryk kaldes Familieballer.

Det er denne værdige Familie, hvis

Færden i Livet, vi her har sat os for

at illustrere, for at byde vore ærede

Læsere et Indblik i, hvad en Familie

som Gazettens maa være med til mel

lem Aar og Dag.

Vore Billeder.

En Amme i Figaro.

Der har rimeligvis

været mange Ammer i Figaro, men næppe

— med deres Herskabs smaa Børn, saaledes

som denne Amme. Hun tjente ude paa Ve

sterbro — hos en Skuespiller— og var ofte

ene hjemme med Barnet. Pigen har sand

synligvis længtes efter lidt Adspredelse i sin

Ensomhed, og da hun ikke godt turde gaa

fra Barnet, maatte det med. Vejen gik spo-

renstregs til Figaro, hvor hun snart svingede

sig nok saa lystigt med en Gardist, medens

en Infanterist passede Barnet saalænge. Glæ

den blev afbrudt ved at hendes Herre, der

var kommen før hjem end bestemt, havde

opspurgt, hvor hun var at træffe. Den dybt

rystede Fader hentede øjeblikkelig sit Barn

hjem fra Danseboden.

„Slet mit Navn paa T avlen

!“ En Protokol

fabrikant gik forleden og spillede Billard paa

en Kafé, da der kom et Bud, for at hente

ham hjem, hvor en Herre ventede paa ham.

Den Spillende vendte sig om og sagde til

Markøren, idet han gik: „Slet kun mit Navn

paa Tavlen, jeg kommer ikke mere tilbage!“

Saa s-ik han hjem og skod sig med en Re

volver.

(Aftbl.)

Præsentation i Kvindegymnastik.

Hr. Krigs

assessor

Paul Petersen

præsenterede forleden

et Hold Damer i Kvindegymnastik for nogle

af Rigsdagens Medlemmer m. fl.

Ved at se den Raskhed og Elegance, hvor

med Øvelserne udførtes og den udmærkede

Holdning, de unge Damer viste underMarschen,

maatte det Ønske uvilkaarlig fremstaa hos

enhver, der har Interesse for kvindelig Gym

nastik, at denne Sag maa vinde forøget Til

slutning, og særlig det System, som Hr.

Paul

Petersen

nu i saa mange Aar har kæmpet

saa bravt for at faa gjennemført.

Den fundne Theaterbillet.

Gaa aldrig i The

atret paa fundne Billetter — det er ulovlig

Omgang med Hittegods. Derfor ser vi den

unge Dame komme i den ubehagelige Situa

tion at blive afbrudt i sin Nydelse af „Hr.

Pickwick", fordi hun har modtaget i Foræring

en- funden Theaterbillet, hvis Ejermand har

gjort Anmeldelse om sit Tab.

Forladt dansk Skonnert.

Den danske Skon

nert „Nicoline" af Thisted, som forladt af

sit Mandskab blev funden drivende i Nord

søen, bugseres ind til Shields.

En løbsk Hest

knuste i Mandags en stor

Spejlglasrude paa Hjørnet af Amicivpj. Den

vadede formelig i Glasstumper og var som

greben af et sandt Ødelæggelsesvanvid.

H iv! H iv!

En Indsender gjør os opmærk

som paa, at der

ikke

var nogen Lighed i den

aftegnede Uniform paa Billedet i forrige

Nummer.

Fruen fra Havet

sang forleden i en herværende Forening

følgende Vise til Melodi af

Gluntarne:

I Kjøbenhavn faldt mig Tiden lang,

Den har jeg faaet nok a’,

Skjønt jeg mig trøstede mangen Gang

Ved Gammelstrand med en Mokka;

Kaffe kan varme en frossen Sjæl,

Og al vores Kaffe vi fik fra Gamél,

Derfor kalder just Stedet man

For Gamél-Strand!

Oppe i Norge mit Fødeland

Granen gror over Stenten.

Jenten rutscher ad Fjeldet ned,

Saa at det gi’er sig i Jenten.

Laxen springer i Fossevæld,

„Lysholm" drikker vi osse sel’ ;

Større end Hvaler De finde vil

Vor benfri S ild ! —

Sædelighed i Norge bor,

Det har Bjørnson os lovet,

Vi kjender kun det uartige Ord

„Lucie", som er dristig vovet —

Peder Skram blev jo allenfals

Kaldet for „Danmarks Vovehals",

Er mon ikke Amalie Skram

I Slægt med ham? —

Digtere har vi i Tusindtal,

Til „tusinde Hjem" gaar de vel an;

Henrik Jæger han er normal

Og ligesaa „ulden" som Kjelland.

Og gaar en Nordmand lidt itu,

Garbor’ beitser ham i et Nu;

A lle uartige „Mannfolk" ska’

S ’gu ha’ Dada. —

Sé vore Gutter paa Skier flot —

— Kjender De noget til Nansen?

Peter? — Næ han er „en Saga blott",

Fridthjof alene har Glansen;

Ind til ham samles i Land og By,

Og naar Gamél „lægger ud" paany,

Stabler af Kroner den norske Gut

En evi’ Tut! —

Meget i faa Ord.

Methodisterne som Vegetarianere.

methodistisk Præst har ved at læse deres

hellige Bøger fundet, at Stifteren af Metho-

dismen, John Wesley, ikke alene var en

af Pionererne for Maadpholdsbevægelsen,

men han var ogsaa Vegetarianer. Han

levede i lang Tid af kogte Kartofler og

opnaaede som bekjendt en meget høj

Alder. Hvorfor , ikke følge hans glorvær

dige Exempel, spørger Præsten.