D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E
brev. To år efter blev han assessor i Kammerkollegiet og medlem
af Kommercekollegiet, hvor han dog ikke synes at have gjort sig
særlig gældende, måske fordi han allerede
1687
blev viceamtmand
og
1693
virkelig amtmand over Antvorskov og Korsør amter, for
så året efter at blive udnævnt til etatsråd og amtmand for Born
holm.20 Gennem sit ægteskab
1684
med diplomaten Conrad Bier-
mann v. Ehrenschilds datter Anna Maria knyttedes han til ledende
kredse, en tilknytning, der styrkedes ved søsteren Maries ægteskab
med rentemester Henrik v. Stockens søn.27 Noget særlig aktivt med
lem af den toneangivende kreds har Bøfke næppe været. Mest har
han vist interesseret sig for sit gods Førslevgård, hvis tilliggende
han forøgede.28 Med Hans Bøfkes eneste søn Conrad, der synes at
have været ganske ubetydelig, og som kun gjorde sig bemærket
ved at tabe store summer i kort- og terningspil,29 uddøde
1739
også den mandlige adelige linie.
II
Samtidigt med Ditmer Bøfke levede i København en broder til
ham ved navn Johan (d. æ.). Også han var kræmmer,
1642—55
havde han nogle småleverancer til staten af isenkram og sadel
magerarbejde.30 Selv om han ikke nåede broderens position, må
han dog have hørt til standens mere fremtrædende medlemmer,
fra
1645
og til sin død tyve år senere var han ejer af en gård på
Amagertorv,31 der ikke netop var småfolks kvarter. Da kræmmer
lavet
1651
skulle organiseres, var han blandt de 8 fornemste og
ældste, der skulle opsætte artiklerne; som broderen var han
1661
blandt de københavnske underskrivere af Suverænitetsakten, og
ligesom denne var han medlem af de
32
mænds forsamling. Vi
tør af disse få efterretninger skønne, at også Johan Bøfke har
været en dygtig mand.32
I kræmmerlavets lavsbog støder man imidlertid endnu en gang
59