60 / 187
J O H A N J Ø R G E N S E N
måtte således Rasmus Cornelisen og Lorenz Mohr standse deres
forretninger lidt ind i
1680
’rne.
Ikke desto mindre har Bøfke sikkert i det store og hele skønnet
rigtigt, når han anbragte så stor en del af sine midler i københavn
ske ejendomme og forretninger. Hovedstaden var i disse år inde i
en kraftig udvikling, der bl. a. gav sig til kende ved en stærk væxt
i indbyggertallet. Oven i købet medførte byens egenskab af rege
ringssæde og den store garnison, at en ikke ringe del af det øvrige
lands indkomst forbrugtes her, som det også fremgår af den kends
gerning, at København havde et kæmpemæssigt indførselsoverskud.
En kræmmer kunne, alt taget i betragtning, godt tillade sig at se
lyst på fremtiden.
Ditmer Bøfke overlevedes af to sønner. Den ældste, Jørgen,24 fulgte
i faderens spor.
1672
indtrådte han i kræmmerlavet, og omtrent
samtidigt ægtede han kirkeværgen og kræmmeren David Mohrs
enke, der vistnok hed Susanna Egenhoff. Faderen hjalp ham som
nævnt med et betydeligt lån, og den forretning, han drev i sin gård
på Amagertorv, har næppe hørt til de små. Som faderen blev han
medlem af de
32
mænds forsamling og derpå, i
1688
, rådmand.
1687—96
ejede han Sandholmgård, og
1694
blev han regnet for
så velstående, at han mentes at kunne yde et statslån på 2.000 rd.25
— en tillidserklæring, han har modtaget med den i sådanne til
fælde brugelige beskedenhed, noget lån synes han i hvert fald ikke
at have givet.
1694
ægtede han biskop Hans Wandals datter Ma
ren, som overlevede ham efter et barnløst ægteskab; og da hans
børn af første ægteskab alle synes at være døde som små, uddøde
den borgerlige gren af slægten med ham
1699
.
Medens Jørgen Bøfke således med held holdt slægtens position
i borgerstanden, gik halvbroderen Hans over i den nye embeds-
og godsadel. Som dattersøn af Hans Nansen fik han
1682
våben
58