HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

J O H A N J Ø R G E N S E N

på navnet Bøfke. Ved oprettelsen

1652

nævnes nemlig også en

Jørgen Bøfke som medlem. Det er nærliggende at tro, at han har

været i familie med Ditmer og Johan, men noget sikkert ved vi

ikke. Ligeledes er det uvist, om han var den »euentyrer Jørgen

Bøfike«, der i

1632

handlede med kammerdug under herredagen

i København.33 Derimod er der næppe tvivl om, at han var den

Jørgen Bøfke, der

1654

begravedes i S. Nicolai Kirke,34 og som

efterlod sig to sønner, Jørgen og Johan. Førstnævnte træffer vi

166

som lærling hos kræmmeren Christen Michelsen Sandbierg,35

hans løbebane blev imidlertid kort, allerede

1670

døde han og

begravedes i faderens gravsted. Heller ikke hans broder fik noget

langt liv, men da han 1 1 år senere endte sine dage, havde han

etableret sig som selvstændig forretningsmand — selvfølgelig som

kræmmer.

Familien holdt sig strengt til faget. Johan Bøfke d. y.s to søstre

ægtede hver sin kræmmer, den ene Oluf Wit, den anden Jørgen

Finchenhof, medens moderen på sin side indgik nyt ægteskab med

kræmmeren Jørgen Wit. Jørgen Wit, der altså var Johan Bøfke

d. y.s stiffader, har haft en vis position. I maj

1658

var han med

til at underskrive borgerskabets forslag til magistraten om de pri

vilegier, som kongen havde lovet byen; fra hans gård på Køb-

magergade gik under belejringen

mand til volds »med fuld

gevær«, og senere var han, som sin slægtning Oluf, blandt de

mænd.36

Da Johan Bøfke d.

. maj

1673

blev indskrevet i kræmmer

lavet, fulgte han altså slægtens skik. Han handlede også i overens

stemmelse med skik og brug, da han

6—7

år senere giftede sig

standsmæssigt med kræmmeren Daniel Ralfs’ enke Karen. Herved

blev han stiffader til Daniel, Anna Cathrine og Maria Margrethe

Ralfs, af hvilke den ældste var

år. Har deres moder således ikke

været purung, har hun til gengæld haft noget til bedste, bl. a. en