J O H A N J Ø R G E N S E N
svært ved at gøre indkøb i udlandet, har Claudi i hvert fald delvis
importeret sine varer selv.
13
forskellige udenlandske huse krævede
ham for
7.149
sldr. Også to andre københavnske kræmmere, Ras
mus Cornelisen og Lorentz Mohr, mødte med store krav (
4.057
sldr. og
6.485
sldr., hvorfra dog gik modkrav på henholdsvis
1.259
og
1.791
sldr.). Da aktiverne ansloges til c.
11.000
sldr. og passi
verne til c. 20.000 eller mere, var fallitten åbenbar; og det ser ud
til, at Claudi har trukket Mohr med sig i dybet.
Mere heldig synes forbindelsen mellem Bøfke og kræmmerlavets
oldermand Mouritz van der Thie. Thie, der også hørte til de
32
mænd, havde i sin tid handlet en del på Helsingør47 bl. a. med den
store købmand Hans Kruse, og
1678
træffer vi ham i fællesskab
med Johan Bøfke om et lån på
3.000
rd. hos Ditmer Bøfke. Dette
lån havde Johan Bøfke helt overtaget, og yderligere havde han
givet Thie en obligation på
1.052
rd. At Lorentz Mohr, der var
Thies svigersøn, ikke klarede sig så godt, synes ikke at have bragt
nogen forstyrrelse.
Endnu vigtigere var det måske, at Bøfke også havde forretnin
ger med storhandelsmanden, direktør i Islandske Kompagni og
assessor i Kommercekollegiet Henrik Høyer. Han havde forstrakt
Bøfke med
6.812
rd. i rede penge og havde som betaling fået dels
rede penge (
2.042
rd.), dels et vexelbrev fra Amsterdam (
1.500
rd.) og dels et lille parti kramvarer
(177
rd.). Vel siger dette ikke
meget om selve handelen, heller ikke vexelbrevet, der i virkelig
heden blot er vidnesbyrd om en handel et eller andet sted i Nord
europa — engelsk import fra Sverige blev således betalt med vexler
over Amsterdam.48 Til gengæld viser listen over kreditorerne, at
Bøfke (og Ralfs) ikke mindre end Ditmer Bøfke har forstået vær
dien af gode forbindelser. Foruden Thie og Høyer møder vi præ
sident i Borgretten i København Niels Simonsen (
3.000
rd.), re
sidenten i Liibeck Johan Hugo Lente (
2.000
rd.) og biskop Hans
66