70 / 187
J O H A N J Ø R G E N S E N
en stor og købelysten kundekreds. Exemplet blev givet fra oven.
Det nye enevoldshof med dronning Sophie Amalie i spidsen lagde
stor vægt på pragt og herlighed for derved at vise verden, hvor
ledes landet atter blomstrede efter den hårde krig. Adelen måtte
følge med, så godt den kunne, en fornem ung dames bryllup
167
kom til at stå brudens hr. fader i den sum af
4.563
rd., der alt
overvejende var brugt til udenlandske kramvarer, italienske og
franske kniplinger, flamske tapeter, hollandsk lærred, engelske
handsker, »een schiøn Cabinet af ostindische eller Saccerdan
Træ . . .« og meget mere.49 De mindre fornemme tog på deres side
adelen til forbillede, og, mente Kommercekollegiet
1680
, resultatet
var, at »alt hvad man enten til klæder eller boskab i husene har
behøvet, moxen fra fremmede steder er blevet indført«.50
Johan Bøfke kunne da heller ikke klage over mangel på efter
spørgsel. Hans kundekreds omfattede så at sige alle befolkningslag.
Der var kongen selv, embedsmænd og officerer. For en række små
handlende og håndværkere synes Bøfke at have været grossist. Et
par »verdensmænd«, en kaptajn og en komediant, der hed Jacob
Felten, havde også fået mindre pengelån, begge er — selvfølgelig —
at finde blandt »uvisse« debitorer. Også tjenestefolk var kunder,
Maren Jørgensdatter, der tjente hos sekretær Jacob Schult, og
Else, Peder Jacobsens kokkepige, havde ganske som herskabsfolk
klatgæld hos kræmmeren. Hos Bøfkes kollega den tidligere nævnte
Rasmus Cornelisen, hvis kundekreds havde ganske samme karakter
som Bøfkes, møder vi oven i købet hele selskabet fra »Barsel
stuen«: Agata Bødkers, Boel Contrafejers, Mallene Christoffers-
datter og Marie Jordemoder. Her står vi uden tvivl ansigt til ansigt
med kernetropperne i modstanden mod den hjemlige industris be
stræbelser. Hvis Kommercekollegiet troede, at Agata Bødkers og
hendes lige ville købe de tøjer, som fattiglemmer og andet pak
fremstillede henne i Børnehuset, tog det fejl. Forestillingen om de
68