D I T M E R OG J O H A N B Ø F K E
de handelsmænd, vi her har stiftet bekendtskab med, støttede sig i
mindst lige så høj grad til den hjemlige kredit. Selvfølgelig kan der
have været kræmmere, der var mere afhængige af udlandet. Men
selv i så fald behøver der ikke at have været tale om nogen domi
nerende fremmed indflydelse. Det er jo nemlig iøjnefaldende og
bemærkelsesværdigt, at hverken de fremmede eller de danske
kræmmere har været bundet til en enkelt eller blot nogle få for
bindelser. Tværtimod møder man en kraftig spredning. Når f. ex.
Rasmus Cornelisen påfaldende ensidigt handlede på Hamburg,
skyldtes det ikke, at han i realiteten blot bestyrede en eller anden
hamburgsk storkøbmands udsalg i København, han hentede tvært
imod sine varer hos ikke mindre end
28
forskellige købmænd.
Denne udstykning af handelen fungerede på een gang som risiko
forsikring og bremse på fremvæxt af handelshuse af virkeligt stort
format, og den må derfor i forbindelse med den ikke ubetydelige
hjemlige kredit have givet den københavnske kræmmerstand som
helhed en langt stærkere position både ude og hjemme, end Moles-
worth ville have os til at tro.
73