72 / 187
J O H A N J Ø R G E N S E N
mann
1697—98
solgte fløjl, taft, lærred, guldgaloner, silke og flo-
retbånd til Asminderød Kirke.
Når Johan Bøfkes bo ved den endelige opgørelse viste sig at være
insolvent — de sikre poster gav et underskud på
14.487
sldr. —
skyldtes det i første række hans illoyale støtte til Lambert van der
Tiel og dernæst hans samarbejde med Claudi. Takket være disse
forbindelser kom boets dubiøse fordringer op på det betydelige be
løb af
13.000
sldr. Efter at børnenes og andres prioriterede for
dringer var opfyldt, tilsammen blev det godt 21.000 sldr., var der
c.
32.000
sldr. tilbage. Men restgælden var c.
46.500
sldr., så også
de i sandhed »uvisse« tilgodehavender måtte fordeles. Således
måtte Mouritz v. d. Thie for sit krav på
6.531
sldr. tage
3.755
sldr. af de visse og
2.343
sldr. af de uvisse aktiver, Niels Simonsen
for
5.061
sldr. henholdsvis
2.909
sldr. og
1.887
sldr. og David
Røtgers i Amsterdam for
1.838
sldr.
1.057
og
685
sldr. På papiret
fik kreditorerne altså praktisk talt, hvad de skulle, i virkeligheden
har de næppe fået mange skilling for de uvisse fordringer. Imid
lertid må det understreges, at den egentlige kundekreds ikke viste
nogen opsigtsvækkende mangel på soliditet. Ser vi bort fra Tiel
og Claudi, bliver der c.
2.000
sldr. tilbage i usikre fordringer, hvil
ket næppe kan kaldes meget i en forretning, hvis sikre aktiver ud
gjorde
53.000
sldr. Tager man endvidere i betragtning, at børnenes
andel og de forskellige omkostninger ved begravelsen og skiftet,
som blev medregnet i den prioriterede gæld, ikke betød noget for
forretningens status, medens Bøfke levede, bliver billedet ikke så
lidt lysere i farverne. Den store gård i Højbrostræde med det rige
indbo er sikkert et bedre vidnesbyrd om Johan Bøfkes position end
skiftets formelle posteringer.
Johan Bøfkes handel betegner en vis specialisering inden for det
københavnske erhvervsliv. Han hørte som sine fæller i lavet og
som vinhandlerne til importørernes gruppe, der var ret forskellig
70