71 / 187
D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E
fremmede varers uovertræffelighed var alt for indgroet. Kommerce-
kollegiet havde en i så henseende højst lærerig oplevelse i
1680
, da
skomagerne blev forespurgt, om den københavnske kardevan var
så god som den fra Lübeck; det nægtede skomagerne. Men da
begge slags blev dem forevist, »tog de den københavnske for den
lybske«.51
Modstandere af restriktioner var også en særlig kreds af Johan
Bøfkes kunder, nemlig skåningerne. V i møder Henrich Stochfisk i
Malmø, byfoged Schult i Lund, Adolf Philip i Landskrona og
Karen Sørensdatter i Skåne. Desuden må vi sikkert regne med en
del strøghandel, som ikke længere kan spores. Thi »for at undfly
tolden« brugte skåningerne at tage til København »og klæde sig
der og kommer så igen over, hvorved de narrer toldvæsenet og
hindrer kræmmerne (i Skåne) udi deres handel og næring . . ,«.52
Bøfkes afsætning uden for hovedstaden har næppe været betyde
lig. Han havde et par forbindelser i Norge, nogle flere i Danmark.
Blandt disse bør nævnes tre borgere i Helsingør, borgmester Jørgen
Larsen i Slagelse, en mand på Lolland samt to jyder, kommissær
Henrich Ellersen i Fredericia og Christen Jensen Basballe i Århus,
mest nærliggende er det vel at tro, at vi her har at gøre med min
der om forretningsrejser (eventuelt »forretningsrejser«) til hoved
staden. Lidt anderledes forholdt det sig formodentlig med sogne
præsten i Borup hr. Søren Lemvig, han havde
65
rd. til gode en
ten for et lån eller måske snarere for varer, delvis betaling havde
Bøfke givet i varer, idet der var et modkrav på 8 rd. Hr. Søren
står mærkeligt isoleret blandt Bøfkes kunder, der ellers, så vidt det
kan ses, udelukkende var byfolk.
Det var ikke alle, der var så ensidige. Iflg. elskværdig meddelelse
fra redaktionen af »Danmarks Kirker«, Nationalmuseet, fremgår
det af kirkeregnskaber, at borgmester Simon Surbæk (d. y.)
1612
leverede en messehagel til LTde Sundby Kirke, og at Edvard Wiede-
69