55 / 187
D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E
Disse ret store og forholdsvis hurtigt afviklede forretninger har
utvivlsomt været indbringende. Det må nemlig være tilladt at tvivle
på, at Bøfke har ladet sig nøje med den lovbefalede rente. Selv om
formaliteterne synes at have været i den skønneste orden, gør man
sikkert klogt i at lægge mærke til, hvad Holberg — som afgjort var
en kender — har at fortælle om den slags forretninger: ». . . man
tar aldrig aabenbare meer end
5
pro Cento for ikke at give For
argelse, men underhaaden, paa det Loven ikke skal brydes, lader
sig af Debitorerne betale
20
pro Cento forud . . ,«.22 Hvorledes det
nu end forholder sig, er det givet, at rede penge har været et meget
stærkt aktiv i genopbygningsperioden efter Svenskekrigene, og at
Ditmer Bøfke har været blandt dem, der så og udnyttede mulig
hederne. Det interessante ved ham er nu ikke så meget, at han
blev en rig mand derved — det var han nemlig ikke alene om —
men at vi kan danne os en forestilling om de retningslinier, han
fulgte, gennem den fortegnelse over obligationer og gældsbeviser,
som blev optaget ved hans død
1681
. Hans formue i sådanne papi
rer udgjorde da det meget anselige beløb af
134.932
rd.
Statspapirer synes han så vidt muligt at have undgået, der fand
tes blot et par kongelige obligationer fra den skånske krigs tid, da
det var svært at undslå sig, på tilsammen
4.301
rd.
Mere interesserede han sig for stats
mændene.
V i kan opstille
følgende virkelig repræsentative liste over fornemme debitorer:
Generalkrigskommissær og gehejmeråd Otto Pogwisch
9000
rd.
Vicekansler, tidligere vicestatholder i Norge Ove Juul
2000
rd.
Gehejmeråd Oluf Rosenkrantz .......................................
1600
rd.
Generalfiskal Christian Petersen.......................................
1250
rd.
A f disse synes kun Pogwisch at have måttet stille pant, meget
fornuftigt, eftersom denne godssamler døde som fallent;23 men
53