HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E

løb som

1.500

rd. anbragt hos Dietrich Multerpass d. y., peger i

samme retning.3 — Dette giftermål har utvivlsomt været en støtte

for den unge fremadstræbende købmand.

1643

, da Bøfke åbenbart

var ved at etablere sig, kunne han således leje en gård af sin svo

ger Jochum v. Schlesell, der besad en bryggergård på Amager

torv.4 I

1650

’rne gør Bøfke sig stærkere gældende.

1650

var han

blandt de for en del meget fremtrædende borgere, som hos borg

mestre og råd søgte fritagelse for accise, og

1661

underskrev han

som en af hovedstadens repræsentanter Enevolds-Arveregerings-

akten, den formelle bekræftelse af statsomvæltningen året forud.5

Medens han

1645

havde en svend, en dreng og en tjenestepige i

sit brød, var han

1658

kommet så vidt, at han kunne erhverve en

gård på Amagertorv, hvor han under belejringen havde

»tje

nere« hos sig. At han samtidigt ansattes til indkvartering af

soldater, viser, at han blev regnet for en velstående mand, om end

ikke af de allerrigeste, kræmmeren Albrecht Itzen ansattes f. ex. til

det dobbelte antal.0

Når Ditmer Bøfke således var i god fremgang, er der ikke tvivl

om, at det for en del skyldtes hans tredie giftermål.

1655

havde

han nemlig ægtet borgmester Hans Nansens datter Maren og var

dermed kommet i forbindelse med den kreds, der både politisk og

økonomisk gav tonen an. Afgørende var det dog, at Bøfke var en

dygtig handelsmand. Hans Nansen har selvfølgelig ikke givet sin

datter til den første den bedste.

Om Bofkes handel kan det siges, at den må have været af et

betydeligt omfang. Fra

1640

’rne har han haft krambod i byens

centrum på Amagertorv. Han har imidlertid ikke ladet det blive

ved strøghandel (som for øvrigt uden tvivl har været indbrin

gende).

1650

måtte kræmmeren Cort Trap stille gods og formue

som pant for et krav på ikke mindre end

6.870

rd. fra Ditmer

Bøfke og en anden kræmmer, der hed Johan Thomsen.1

1657

mø-

Historiske M eddelelser