54 / 187
J O H A N J Ø R G E N S E N
var den dog i Bøfkes senere år kun en mindre del af hans forret
ning. I søhandel havde han interesser af et lignende omfang. Hans
andel i Islandske Kompagni udgjorde
10.674
rd. Hertil kom en
mindre post, ca.
1.800
rd., i de ost- og vestindiske kompagnier og
to skibsparter å 100 rd. — dette sidste er dog for bagateller at
regne, en halv snes år senere har vi exempler på, at enkelte har
haft omkring det tidobbelte.
Medens Ditmer Bøfke således havde ret betydelige midler bun
det i egentlige handelsforetagender, havde han dog, som allerede
antydet, i en del år haft sin hovedinteresse andetsteds, nemlig i
pengehandel. Alene den omstændighed, at han ved sin død lå
inde med
16.000
rd. i rede penge, er et vidnesbyrd om, hvor han
nu havde sit operationsfelt. Vi står her uden tvivl overfor hans
»varelager«. Efter en højst beskeden entré på det københavnske
lånemarked i
1649
, da han formedelst
90
sletdaler fik pant i en
våning i Peder Hvidtfeldtsstræde,17 blev han i
1660
’rne og
1670
’rne
en kendt mand på bytinget, i hvis pantebøger han gang på gang
nævnes som långiver snart til store, snart til små.
Selv om Bøfke i regelen fik sikkerhed i fast ejendom eller kau
tion, er det vistnok kun i formen, hans pengeanbringelser kan side
stilles med den »passive kapitalisme«, der var et almindeligt og
noget betænkeligt træk i byens økonomiske liv halvandet hundrede
år senere.18 Hans penge kom i vid udstrækning erhvervslivet til
gode. Hofslagter Niels Olufsen, handelsmand og godsejer, fik
1666
et lån på
3.500
rd., der blev indfriet
1674.19
Severin Lauritsen til
Sparresholm af den bekendte slægt fra Præstø udstedte
1670
en
obligation på
4.100
rd., og allerede to år senere kvitterede Bøfke
for pengene.20 Endnu hurtigere var kræmmeren Daniel Ralfs til
at betale tilbage.
1671
havde han stillet sin gård i Højbrostræde
som pant for et lån på
3.000
rd., og inden et år var gået, havde
tilbagebetalingen fundet sted.21
52