52 / 187
J O H A N J Ø R G E N S E N
der vi ham som importør af silkevarer fra Holland,8 og at hans
forretninger rakte ud over byens grænser, fremgår af hans strid
med den entreprenante ridefoged på Antvorskov og rådmand i
Slagelse Jens Ebbesen, og af hans energiske jagt på Helsingørbor-
geren Rasmus Brygmand, der skyldte ham
180
rd.°
Med adelige har han sikkert haft adskillige forretninger. Blandt
kunderne var Sophie Kaas til Bjergbygård i Tuse herred, hvis dat
ter Sidsel Parsberg
1664
måtte anerkende en gæld på
1.500
rd.;
et lige så stort beløb havde amtmanden i Holbæk Henrik Thott
måttet stille sikkerhed for året forud,10 og
1668
fik Bøfke en høje
steretskendelse over den skånske adelsmand Steen Brahe.11
I
1670
’rne var hans højgrevelige excellence, hr. rigskansler Peder
Griffenfeld en stor kunde. Det var selvfølgelig en stor ære (og en
god reklame); på den anden side forhastede hans excellence sig
ingenlunde med betalingen, og det har næppe været uden bekym
ring, Bøfke ved hans fald har gransket sine regnskabsbøger;
1.765
rd. havde han til gode. Men
1678
—kun et par år senere — kunne
han kvittere for pengene, idet der blot var »afhandlet«
165
rd. på
fordringen.12 Meget klogt havde Ditmer Bøfke undgået at knytte
sig for stærkt til den faldne storhed, med hvem han dog på for
skellig vis må have haft kontakt f. ex. gennem slægten Nansen, i
hvilken de jo begge var indgiftet.
En anden prominent forbindelse er i grunden nok så interessant.
Det er Hannibal Sehested, på hvis vegne staten gennem rente
mester Henrik Müller betalte Bøfke
2.000
rd. Om hele mellem
værendet dermed var afgjort, ved vi ikke, så lidt som vi kender
dets oprindelse.13 Derimod kan det konstateres, at parterne var i
kontakt med hinanden i det bevægede år
1660
. På dette tidspunkt
leverede Ditmer Bøfke nemlig efter Sehesteds ordre en del fine
klædevarer, bånd og »spidser« d. v. s. kniplinger til hoffet.14 Dette
er værd at lægge mærke til. Den forsigtige kræmmer synes nemlig
50