D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E
T o københavnske kræmmere fra enevældens første tid
AF J O H A N J Ø R G E N S E N
I
I året
1681
, skriver biskop Jens Bircherod i sine dagbøger, »døde
i Kiøbenhavn Ditmår Bofeke, Raadmand i bemeldte kongelige
Residents-Stad, en fornemme, riig Mand og anseelig Negotiant.«1
12
eller
13
år gammel var han
1625
kommet til København fra
Tyskland, hvor han
1612
var født i Dortmund, og da han
56
år
senere stedtes til hvile i det grundmurede, blytækte gravkapel, han
havde ladet opføre ved Helligåndskirken — side om side med Grif-
fenfelds kapel — havde en smuk borgerlig løbebane bragt ham
rådmandsværdigheden og gjort ham til ejer af halvanden tønde
guld.
Om Bøfkes første år i København ved vi så at sige intet, men
det er sandsynligt, at han har stået i lære hos en af de ikke få
tyskfødte købmænd, der i det
17
. århundrede udgjorde et betyd
ningsfuldt element i det københavnske borgerskab. Den første af
hans tre »Dyd-Zirede oc Gud-elschende Matroner«, Cicille Claus-
datter, kender vi kun af navn. Derimod tyder hans andet ægte
skab, med Anne Multerpass, på, at Bøfke var ved at vinde sig en
position i den kreds af tyskfødte kræmmere, som hørte til St. Petri
menighed.2 Svigerfaderen Dietrich Multerpass nævnes i
1630
’rne
som kirkeværge og har formodentlig drevet en betydelig forretning,
i hvert fald hedder det om hans enke Ida, at hun »udi mange Aar
efter hendes sal. Mands død (der senest kan være indtruffet
1645
)
har brugt stor Handeling med linnen kramvarer . . .«. Og at den
unge Peder Schumacher o.
1664
havde et så forholdsvis stort be-
48