222 / 310
IX .
FestenforHenrikIbsen.»VølundSmed«.Politik1898
—
190.
Veteranf esterne1898.Schyberg-Afæren.Presekongreseni Paris190.
TheaterogFester.Valgetden3.April1901.Systemskiftet.
Da Henrik Ibsens 70 Aars Fødselsdag nærmede sig, og det blev
bekendt, at han paa en nordisk Rundrejse ogsaa vilde besøge Køben
havn, nedsattes der en Komité til at arrangere en Fest for den store
Digter paa Hotel d’Angleterre. Han kom hertil i Glæde over den
milde Luftning, der slog ham i Møde, da han gennem Skaane nær
mede sig den danske Kyst — saaledes lød omtrent hans Ord i Redak
tør Nils Vogts Gengivelse til mig. Han havde faaet baade norsk og
svensk Storkors, og nu føjede Kong Christian d. 9de ogsaa det danske
Dannebrogs-Storkors til. Ibsen skyndte sig at købe det og kaldte det:
„en kongelig Gave“ , men blev ærgerlig, da Jacob Hegel samtidig
bragte ham det som Foræring. Hvor saa Digteren kuriøs ud med
disse Storkors over Kjolen, medens han stadig halede op i de som
Aal siddende Benklæder.
Festen har Sven Lange i sin store Roman „Hjertets Gærninger“
skildret som „en Spøgelsefest“ . A f alle Fester, jeg har overværet i
mine Dage, den mest mislykkede. Tilslutningen kunde der ikke kla
ges over — hele Salen var fyldt. Men et uopretteligt Uheld var det,
at Festtaleren, Professor Høffding, havde meldt Forfald. I hans Sted
holdt Det kgl. Theaters „Kommiterede“ , Professor P. Hansen, sin tit
citerede Tale, hvori han priste Henrik Ibsen som „en Kraft af første
Rang“ for Theatret. Da Folk begyndte at le, stillede Schandorph sig
op ved Festbordet og raabte „Hold Kæ ft“ af sine Lungers hele Kraft.
Uimodstaaelig kom isk virkede det, da Kultusminister Sthyr tiltalte
Ibsen med
Du
og mindede ham om deres Samvær i Rom i 60erne.
En Oase i denne oratoriske Ørken var Vilhelm Andersens Tale.
Efter at man havde rejst sig fra Bordet, kunde man nærmere
iagttage det broget sammensatte Selskab. Her saas bl. a. Riis-Knud-
sen, Fru Blicher-Clausen, der repræsenterede den parodiske Ibsen-
Paavirkning, Carl Locher, Otto Benzon, Karl Larsen, Thorvald Niss,