220 / 310
213
seender en Nøgleroman. Hans Hustru var den fremragende Skue
spillerinde Hedvig Winter-Hjelm, født Rå, der paa August Lindbergs
Turneer havde udført Fru Alving i „Gengangere“ .
De nordiske Journalister mødtes til en særlig Forhandling paa
„Riddarhuset“ , hvor Kongressen blev afholdt, for at tage Bestemmelse
om et Forslag om nordiske Pressemøder. Dette vedtoges med A k
klamation, og det første Møde blev efter Indbydelse fastsat til at
skulle finde Sted i Kristiania i Juni 1899.
Min gamle Ven Birger Mørner havde gennem et Kafé-Vindue set
mig passere, og da T idsskriftet „Ord och Bild“ s danske Redaktions
medlem, Kunsthistorikeren Peter Johansen, efter et Par Maaneders
Virksomhed fastholdt Ønsket om at fratræde, havde Mørner raadet
Tidsskriftets Udgiver, Karl Wåhlin, til at henvende sig til mig. Jeg
fik en Dag Brev fra Wåh lin om en Samtale og begav mig til ham i
Forundring over, hvad han vilde mig. Jeg gik med Glæde ind paa
hans Forslag om at være Tidsskriftets danske Repræsentant og ved
blev i 39 Aar at virke for det i Danmark. Jeg skaffede Vilhelm Tryde
til dansk Boghandler-Kommissionær og fik 1901 udvirket, at danske
og norske Bidrag fremtidig indførtes paa Originalsprogene. Unions
opløsningen truede 1905 med en Krise for Tidsskriftets skandinaviske
Retning, men Misfornøjelsen fra de svenske Læseres Side blev kun
forbigaaende. Wåhlin, der var født i Malmø, nærede altid varm In
teresse for dansk Aandsliv, som han var nøje fortrolig med, og „Ord
och Bild“ har i den Retning ydet en Indsats, som ikke kan anslaas
ringe.
Oppe i Udenrigsministeriets Konsulatsafdeling traf jeg Mørner og
fik takket ham for hans Mellemkomst, inden Rejsen gik videre.
En Række Udflugter stod aabne for Journalistkongressens Dele
gerede, og Sophus Michaélis og jeg valgte at tage til Visby, hvortil
Udflugten var ypperlig tilrettelagt af Redaktør Jeurling.
Det blev et Par vidunderlige Dage i „Ruinernes By“ med dens
talrige Minder fra Middelalderen og Dansketiden.
I Udflugten deltog Denais, Digteren Max Halbe og Dramaturgen
Otto Neumann-Hofer, den senere Direktør for Lessingtheatret i
Berlin. Baade Halbe og Neumann-Hofer besøgte mig senere ved T il
bagekomsten til København en Dag i Charlottenlund sammen med
en Kreds af literært interesserede unge.
I Visby traf Michaélis og jeg den danske Konsul Gramer og hans
gamle Fader, der for 50 Aar siden havde opholdt sig i København og
nu spurgte ivrig om, hvorledes Byen saa ud.
Faa Uger efter vor Hjemkomst indtraf den I lte Juli den forfærde
lige Gentoftekatastrofe, hvor Michaélis fik det ene Ben brækket. Jeg
besøgte ham paa Kommunehospitalet, hvor den unge Læge Hilmar
Fridericia tog sig omhyggeligt af ham. Han bar sit lange Sygeleje
med Ligevægt under mange Beviser paa Deltagelse og Sympati. Otto