216 / 310
209
han „til Hans Majestæt Kongen har indgivet allerunderdanigst Be
gæring om Demission“ .
Da blev der L iv i den Fængselskæider, hvor Journalisterne paa
dette Tidspunkt havde deres Lokale. Redaktør Hans Jensen fra „Sorø
Amtstidende“ sagde til mig: „Det er altsaa kun Konsejlspræsidenten,
der er gaaet a f“ . Ja — Reedtz-Thotts Meddelelse til Formanden var
unægtelig uklar affattet — der manglede de Ord: „Paa Ministeriets
Vegne“ . Men Meningen var jo god nok: Efter-Forligsministeriet for
svandt.
Nu kom der nogle spændende Uger. Hvem skulde være Reedtz-
Thotts Efterfølger? Et Venstreministerium — det eneste rimelige —
turde ingen tænke. Saa forlød det, at Kongen havde sendt Bud efter
Frijs-Frijsenborg, men han undslog sig, hvad denne Magnat bestan
dig gjorde, naar Ansvaret nærmede sig ham. Atter Ventetid! Saa
refereredes denne Udtalelse af Kongen: „Nu har min gode Hørring
lovet at hjælpe m ig“ . Og det var sandt: Indenrigsministeren i Reedtz-
Thotts Ministerium dannede det nye Ministerium, hvis Medlemmer
nu yderligere i tre Aar skulde fortsætte den unyttige Modstand mod
Venstre som magtesløse Magthavere — det blev Folketingets Finans
udvalg under I. C. Christensen, som dikterede Ministeriet sine Øn
sker.
Første Gang Hørring officielt viste sig som Konsejlspræsident
udenfor Rigsdagen, var ved det ulyksalige Danmarks-Monuments
Afsløring ved Kunstmuseet, hvorfra det nu er flyttet til et mere bort
gemt Sted. Man havde vænnet sig til Baronesse Reedtz-Thotts pom
pøse Repræsentation ved slige solenne Lejligheder — nu saa man en
meget beskeden og genert Dame indtage hendes Plads, meget beteg
nende for Ministeriet som Helhed: Det var just
beskedent
og
genert
i dets treaarige Levetid. Da Justitsminister Rump i August 1898 trak
sig tilbage, kunde den „gode“ Hørring ikke finde nogen Afløser til
ham og maatte selv overtage Portefeuillen i de Maaneder, der var
tilbage. „B læksprutten“ illustrerede Situationen ved Billedet af den
udmattede Excellence i Drosken, hvis Kusk beklagende siger: „Nu
kan det vist ikke nytte mere for i Dag.“
I Begyndelsen af Juni fandt den nordiske Musikfest Sted i Stock
holm i Forbindelse med den store nordiske Udstilling. Jeg tog derop
sammen med Solister, Komponister, Musikforeningens og Cæcilia-
foreningens Kor. Det blev en livlig Rejse. Paa Damperen ved
Havnegade traf jeg Johan Svendsen, der vinkede op til sin Familie i
den Ejendom, hvor han boede. Han sagde, at det var vanskeligt at
løsrive sig. Men han fortsatte: „Hvor herligt nu at skulle være fri for
at dirigere „Faust“ “ — hele Maj Maaned havde Gounods Opera været
paa Repertoiret med den dansk-franske Sangerinde Louise Marie
Jansen som Gæst i Margrethes Parti.
Der var i Stockholm gjort omfattende Forarbejder i Anledning af
Mennesker og Begivenheder
44