211 / 310
204
Jeg traf kgl. Kammermusikus Siegfried Nebelong, Søn af Arkitekt
Johan Henrik Nebelong, der i mange Aar virkede i Kristiania og har
bygget „Oscarshal“ paa Bygdø. Nebelong, der var ansat som Violon
cellist i Dresdner-Operaens Kapel og baade som Solospiller og Kvar
tetmedlem var anset i musikalske Kredse, kom hver Sommer til
Danmark sammen med sin engelskfødte Hustru Sara, der, da disse
L in jer skrives, endnu lever i en høj Alder og sjælden nogen Sommer
svigter Gilleleje. Fornøjelige og morsomme Mennesker. Til dem
sluttede sig Nebelongs Moder, der blev 101 Aar gammel, en ualminde
lig livskraftig Dame, der næsten lige til sin Død selv besørgede sine
Indkøb paa Torvet i København. Nebelong formaaede at interessere
en af sine Kolleger i Dresden, Violinisten Ernst Wilhelm , for Gille
leje — han kom dertil, en høj Kejser W ilhelm I lignende Skikkelse,
i hvis Hjem ved Dresden jeg senere var Gæst.
Den svenske Generalkonsul Berencreutz og hans blonde Hustru
glædede sig over Gillelejes friske Natur ligesom Baron Joseph og
Baronesse Sophie Louise Piessen, født von Eckermann, der havde
rejst et Telt nede ved Stranden.
I Sommeren 1901 var Redaktør Axel L ille min Nabo ved Hotellets
Pensionatsbord, og han var lidenskabelig bevæget over Efterretnin
gerne fra Finland om Russer-Guvernøren Bobrikoffs Hærgen: „De
skyder ham, de skyder ham“ , hviskede han og fik faa Aar efter Ret,
da Schauman sendte Tyrannen den dræbende Kugle. En Søster af
Schauman kom senere til København og var Gæst i mine Forældres
Hus — aldrig glemmer jeg hendes forgræmmede Ydre. Hun var tidlig
bleven gammel.
Endelig maa jeg nævne Departementschef W u lff og Frue, der i
mange Somre boede ved Fyrstien paa V illa „Havblik“ . Med dem og
deres Børn, nu Fru Slotsarkitekt Hertha Jørgensen, Amtmand
Magnus W u lff i Hjørring og Vexellerer Flemming W u lff, kom jeg
ofte sammen — W u lff var Mønstret paa en samvittighedsfuld og fint
forstaaende Embedsmand og hans Hustru livlig interesseret af Kunst
og Musik.
En excentrisk Landligger var Overretssagfører Ole Jensen,
der paa sin V illa ved Fyrstien dyrkede alle mulige Planter, som
han stadig gravede op igen og flyttede. Naar han ikke var op
taget af Havearbejde, hejsede han alle mulige Nationalflag op og ned
paa sin Flagstang. Han var utrættelig til at finde paa Projekter til
Gillelejes Opkomst og udviklede dem for de skeptiske Fiskere paa
Sludrebænken. Uberegnelig var han — da han en Dag indbød mig
til at tage hjem med ham i hans lille Karet fra Hornbæk Kl. 1 Efter
middag, naaede jeg først Gilleleje Kl. 8 Aften, da han kørte mig langt
op i Landet, hvor han skulde inspicere en Mose, han ejede — nu
Langesø Plantage — og tale med forskellige Husmænd.
Overfor ham boede paa „Stone Hiil“ Fabrikant John Petersen —
Holger Petersens Broder — og hans livlige Hustru, født Thomsen,