206 / 310
199
„Naa, hvorledes gik det saa i Helsingør?“ spurgte Hørup mig med
et lunt Smil, da jeg om Aftenen indfandt mig hos ham i hans Værelse
paa Redaktionen. „Ganske som ved en Valghandling her i Byen.“
„Skriv det,“ sagde Hørup, der yndede de hurtige Afgørelser uden
mange Ord.
I Sommeren 1896 afholdtes det første nordiske akademiske Møde
i Kristiania. Studentersamfundet valgte Ottosen, Rode og mig til Dele
gerede. Studenterforeningen sendte bl. a. nuværende Højesteretsdom
mer Topsøe-Jensen, nuværende Generalkonsul Bech og nuværende
Lektor Ingemann Ottosen. I Professorernes Delegation saas den mis
sionsinteresserede Zeuthen, der var meget forbeholden overfor Stu
dentersamfundets Repræsentation, Goos, Carl Julius Salomonsen,
Frederik Nielsen og Schat-Petersen, repræsenterende højst forskel
lige Anskuelser. Blandt de nordiske Professorer lærte jeg flere at
kende. A f Nordmænd Munthe af Morgenstjerne, den alsidige National
økonom, der var livlig theaterinteresseret; W. C. Brøgger, der som
Geolog var en af Tidens ledende, senere ogsaa Politiker, en sjælden
nobel Personlighed, hvem jeg senere ofte traf ved nordiske Møder;
Filologen P. O. Schjøtt, rødblond og listig at se til, Tilhænger af Johan
Sverdrup, da denne havde brudt med sin Fortid, og Medlem af hans
Ministerium 1888, og endelig Historikeren Gustav Storm, hvis Bog om
Maria Stuart ogsaa er bleven kendt herhjemme. A f den svenske
Professor-Delegation talte jeg med den høje, ranke Historiker Harald
Hjårne, hvis Unionspolitik ofte irriterede Nordmændene, med den
joviale Botaniker Theodor Fries, der var Uppsala-Universitetets Rek
tor, og med Docent Franz von Schéele, senere Professor i Filosofi i
Uppsala, en Mand med ægte svensk Pathos. Han erklærede i en Tale
ved Festen paa Holmenkollen, at han bragte Nordmændene sit „blø
dende Hjærte“ .
I den norske Hovedstad blev vi privat indlogerede, — jeg
boede hos Rektor Otto Anderssen i hans smukke V illa ved Dram
mensvejen, Ottosen hos Filologen Ræder, senere norsk Skoledirektør
— vi blev strax Dus med begge disse Nordmænd — Anderssen høj,
med store, udtryksfulde Ansigtstræk, Ræder smal og spinkel med ven
lige mørke Øjne. Ved Aabningsmødet paa Universitetet blev jeg valgt
til en af Sekretærerne, efter at Studentersamfundets Delegerede ved
mig overfor Professor Lorenz Dietrichson, hvis noget stundesløse Væ
sen dækkede over megen naturlig Elskværdighed, havde krævet
samme Hensyn, som vistes Studenterforeningen. Blandt unge Akade
mikere, jeg mødte disse Dage, husker jeg Svenskeren Helge Båck-
strom, hvem jeg senere besøgte i Stockholm, hvor han var bleven
Professor ved Højskolen. Hans Hustru, født Juel, var en Søster til
Dagny Przybyszewski, kendt fra August Strindbergs Biografi. Dernæst
Gran Bøgh, en Søn af den bergensiske Museumsmand, en munter og
vittig Student, der nu er Overretssagfører i sin Fødeby og en ivrig
Turistagitator, i hvilken Egenskab han ogsaa har holdt Foredrag i