207 / 310
200
København. Jeg maa heller ikke glemme Socialdemokraten, Højeste
retsadvokat Ludvig Meyer, der senere besøgte mig i København, Hjal
mar Løken, Redaktøren af „Norske Intelligenssedler“ , en ualmindelig
venlig og indsigtsfuld Mand, der havde mange politiske Forbindelser.
Justitssekretær Lars Holst, den tidligere Redaktør a f „Dagbladet“ , en
jovial Mand, og den lille Lejligheds-Lyriker K ristoffer Randers.
Og af unge Akadem ikere Schweigaard, af den kendte Politiker
slægt, Stang, senere Professor i Jura, og Halvdan Koht, ivrig Maal-
mand, Professor i Historie og nu Udenrigsminister.
Foredragene og Debatterne paa Universitetet overværedes af Hen
rik Ibsen, der kom paa Slaget, iført ulastelig sort Redingote, efter at
han i Forvejen havde stillet sit Uhr efter Normaluhret paa Universi
tetsbygningens Forside, og af Statsminister Francis Hagerup.
Jeg genopfriskede Bekendtskabet med Gunnar Heiberg, blev fore
stillet for Statsraad Astrup, der boede Dør om Dør med min Vært,
og for Generalkonsul Andersen, der var min Bordfælle ved Banketten,
og gensaa Gabriel Finne, som man ellers helst undgik. Ogsaa Brødrene
Erik og Mons Lie, der var gift med Nils Collett Vogts Søster, Skue
spillerinden, lærte jeg at kende samt den joviale I. B. Halvorsen, Udgi
veren af „Norsk Forfatter-Lexikon“ . En Udflugt førte os til Holmen-
kollen, hvor Dr. Holm og hans smukke Døtre gjorde Honnør — jeg
tra f her Paul Damkier, der var en Ven af Familien. „Morgenbladet“ s
Redaktør Nils Vogt indbød mig til Middag, hvor vi udvexlede Taler,
og hvor jeg lærte hans elskværdige Hustru og flere norske konserva
tive Politikere, bl. a. Ryding fra Drammen, at kende.
Et uforglemmeligt retorisk Indtryk bevarer jeg fra disse Dage —
Professor Sophus Bugges store Tale ved Banketten, hvori han opfor
drede de unge danske og svenske Studenter til at lære Norges Folk
og Land at kende. Talen blev holdt med stor Kraft, og de pompøse
Ord understregedes ligesom af Talerens imponerende Skikkelse. Inden
vi forlod Kristiania besøgte Ottosen og jeg Edvard Brandes, der i disse
Aar var bosat i Kristiania. Han var som altid Fyr og Flamme og en
glimrende Vejleder i Dagens Problemer.
Denne Sommer førte mig for første Gang til Gilleleje, hvor jeg
senere gennem 40 Aar har tilbragt Sommermaanederne og skrevet de
fleste a f mine Bøger — naar man har faaet Gilleleje-Sand i Skoene,
bliver man aldrig af med det igen, siger et gammelt Fyndord paa
disse Kanter.
Det var Charles K jeru lf, som vakte min Interesse for Fiskerlejet
paa Sjællands Nordkyst, der netop havde faaet Jernbaneforbindelse
over Græsted og Badehotel. Fremskridtene gik langsomt paa dette
Sted, hvor selve Beboerne ofte modarbejdede dem. Det skyldtes saa-
ledes Købmand Mentz, at Gilleleje ikke allerede 1880 havde faaet
Gribskovbanen derop. Nu indrettede Mentzs Efterfølger som Køb
mand F. N. Hansen, bistaaet af sin intelligente Hustru Edith af den
kendte Sødringske Slægt, det smukke Badehotel, der for sin Tid var