![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0212.jpg)
205
som ogsaa hørte til Gillelejes Nybyggere. John Petersen var Mønstret
paa en Forretningsmand af den gamle Skole, der kun undte sig Søn
dagens Ro for strax om Aftenen eller Mandag Morgen at vende til
bage til sin store Virksomhed. Han havde som ung set sig om i
fjerne Lande.
Og saa var der den besindige af Søens Slid prægede Fiskerbefolk
ning, som jeg lærte at sætte Pris paa — endnu lever den 90aarige
Poul Petersen, en gammel Kæmpe, der har besøgt Grønland og Kina
og gjort et stort, uegennyttigt Arbejde for sine Standsfæller. Ham
har jeg kendt i 40 Aar.
Tit gik mine Spadsereture til Nakkehoved Fyr, hvor jeg besøgte
Fyrmester Schultz og hans Hustru, der var en Plejedatter af Fru
Ville Heise. Her mødte man Esbønderup Lægen, den haardføre
Dr. Krieger, som Dag og Nat, saa ofte hans Sygehustjeneste tillod det,
var paa Landevejsfærd i Doktorstol til Landsbyer og ensomme
Bøndergaarde. Han gjorde maaske et robust Indtryk paa dem, der
ikke kendte ham, men han var en utrættelig og omhyggelig Læge.
Han hørte til den lille Kreds a f samtidige Medicinere, der med Pro
fessor Daniel Jacobson som samlende Midtpunkt, aarlig mødtes rundt
om i Landet til festligt Samvær.
Ofte gik Turen til Søborg Slots Ruiner med deres mærkelige For
tidskolorit — om Aftenen, naar de tætte Taager hævede sig, var det,
som om Søbunden — nu frodige Enge — paany fyldtes af Vand.
En Dag i Sommeren 1900 lød der Larm af tunge Hakker paa
Ruinerne — Professor J. B. Løffler havde med Hjælp af den gamle
Graver Larsen, der huskede Kong Frederik den syvendes Besøg for
et halvt Aarhundrede siden, paabegyndt nye Udgravninger og fundet
en Udløbskanal, som han mente maaske var Begyndelsen af den for
modede Løngang til Søborg Kirke. Løffler var umaadelig ivrig, men
hans Arbejde gik hurtig i Staa, og endnu den Dag i Dag efter 37
Aars Forløb er Restaureringen af Søborg Slots Ruiner ikke bragt til
Ende, til Trods for A rkitekt C. M. Smidts utrættelige Virksomhed.
Nationalmuseet fattes Penge.
Paa Søborggaard boede Løjtnan t P. B. Feilberg, der havde ledet
Søens Udtørring for Baron Blixen-Finecke. Ofte saas han i Egnen
ridende paa en af sine smaa islandske Heste. Han havde opholdt sig
paa Island og var sagkyndig i Spørgsmaalet om Muligheden af Skov-
bevoxning paa Sagaøen. To Islændere, Kontorchef i det islandske
Ministerium Halldorsson og Theologen Lektor Bjarnason, der begge
skulde besøge Feilberg for at tale om Skovproblemer med ham, bad
mig om at være deres Ledsager. En Dag gik vi saa langs Kanalen
op til Søborggaard, hvor Feilberg modtog os i sit Studereværelse, der
selv paa en lys Sommerdag som denne var halvmørkt paa Grund af
den tætte Træbevoxning udenfor Vinduerne — en senere Ejer har
skovet ud. Feilberg, der var en Søn af den bekendte sønderjyske
Præst og ligesom han og sine to Brødre naaede at blive 90 — ja