217 / 310
210
Musikfesten, der omtrent faldt sammen med det nordiske Kunstner
møde. A f dettes Deltagere mødte jeg i Udstillingens Hotel Peter
Hansen, Knud Larsen og Nicolaus Liitzhøft, der atter forestillede mig
for de svenske Landskabs-Malere Nils Kreuger og Karl Nordstrom.
Koncerterne fandt Sted i en for Lejligheden opbygget, stor Musik
hal af Træ, hvor Akustiken var god. Her dirigerede G. F. E. Horne-
man sin „Kalanus“ -Musik og morede i høj Grad de stockholmske Kor-
damer ved sine fortvivlede Forsøg paa at tale svensk. „De maa
skrika“ , raabte han og slog med Taktstokken i Pulten, dog ucj^n at
den gjorde Ulykker, som hin Aften for mange Aar siden i „Euterpe“ ,
da han slog Buen ud af Haanden paa Solisten, Frederik Hilmer. I
Gades wagnerpaavirkede ufuldendte Korværk „Balders Drøm“ sang
Operasanger Lundquist Brages Parti — hans lyse Baryton var af
sjælden poetisk Virkning. Han var Typen paa en livsglad og munter
Svensker med sit brede Korpus og godmodige Ansigt. Jeg havde hørt
ham synge Kongen i „Konge for en Dag“ ved den svenske Operas
Gæstespil i København. En spøgefuld Scene med ham overværede jeg,
da han en Dag havde sunget ved en Folkekoncert i Rosenborg Have
og Kancelliraad Schytte fandt paa at forestille Margrethe Lendrop for
ham som sin Datter. Hvor morede det Lundquist!*)
Fra Musikfesten bevarer jeg endvidere Indtrykket af I. P. E.
Hartmanns Korstykke „Vølvens Spaadom“ — udført af samtlige nor
diske Studenterkor var det af imponerende V irkning — af Berwaids
og Sødermans Værker.
A f svenske Dirigenter tra f jeg sammen med Hofkapelmester
Conrad Nordquist, en myndig Orkesterleder, og hans Kollega Richard
Henneberg, der lignede Karl Gjellerup. Han fortalte mig, at hans
Hustru, Skuespillerinden, var født Behrens, en Datter af Sangeren
Conrad Behrens. Endvidere den spinkle, venlige Hugo Alfvén, der
stod ved sin Banes Begyndelse, den norske Pianist Martin Knutzen,
en Jætteskikkelse, en Flygelbehersker, Vilhelm Stenhammar, hvis
fine, aandfulde Hoved prægede sig i min Erindring, Violinisten Tor
Aulin, som var Kvartettens sprudlende Førstemand, en gedigen Mu
siker, den norske Studentersanger-Dirigent O. A. Grøndahl, Upp-
salensernes Fører, den burchikose Ivar Hedenblad — en talrig
Skare af interessante og betydelige Kunstnere, der gav Festen Glans
og med hvilke det personlige Samvær var ligesaa fornøjeligt som
lærerigt. Operachefen, Kammerherre Burén, kom mig ogsaa venlig
i Møde; han var smilende og affabel og saa’ tillidsfuld de nye Tider
i Møde, da Operaen, der midlertidig disponerede over Svenska
Teatern, kunde rykke ind i sin nye monumentale Bygning.
*) Ligesaa korpulent som Lundquist, men dobbelt saa høj, var hans Kollega
Sangeren Uddman. De frem stillede paa Stockholmer Operaen i „Josef og hans
B rødre i Ægypten“ Udsendinge fra et Land, hvor der var Hungersnød!