221 / 310
214
Neumann-Hofer sendte mig et langt Brev, bestyrtet over at erfare den
Ulykke, der havde ramt hans Rejsefælle.
Efteraaret bragte mig endnu et Bestyrelseshverv, idet jeg traadte
ind i Ledelsen af „Studentersamfundets Arbejderkoncerter“ , som
Frits Bendix stiftede. Nu, henved 40 Aar senere, indtager jeg Stil
lingen som den stadig livskraftige Institutions Formand.
I 1897 gjald t det om at faa Tilladelse til, at Det kgl. Theaters
Kunstnere medvirkede ved Koncerterne. Det var ingen let Sag —
her i Efterprovisorismens Dage, da de svage Højreministre gærne
vilde give Partiet som smaa Estrupere. Men nu vidste vi, at den nye
Kultusminister Biskop Sthyr var ganske hjælpeløs, naar han ikke
havde sin Departementschef og sine Kontorchefer om sig. Derfor bad
Bestyrelsen Frits Bendix om at opsøge Sthyr i Folketinget og fore
bringe ham Sagen: „Der kan vel ikke være noget i Vejen for, at
Theatrets Operapersonale medvirker ved Koncerterne paa Enghave
vej?“ Sthyr vidste ikke sine levende Raad, stammede i det, og sva
rede saa: „Nej, selvfølgelig ik k e !“
Dermed var Sagen afgjort, Koncerterne sikrede, og lige til den
Dag i Dag har Det kgl. Theaters Kunstnere været Arbejderkoncerter-
nes trofaste Støtter.