218 / 310
211
Straalende Fester og Udflugter afløste Koncerterne. Kronprins
Gustaf, der var Musikfestens Protektor, deltog i Festen paa Hassel
backen, hvor Gunnar Wennerberg, „Gluntarnes“ alderstegne For
fatter, holdt en pompøs Tale til „min Prins“ . Lange-Muller tog senere
Ordet og udtalte lidenskabelig det Haab, at Svenskerne næste Gang,
Danmark trængte til Hjælp, ikke vilde svigte. Talen vakte stor Mis
stemning, og Emil Hartmann fortalte mig, at Kronprinsen havde
været meget forbitret.
En følgende Dag gav Kronprins Gustaf en stor Fest paa Slottet.
Jeg kom kørende i Droske sammen med Charles K jeru lf op ad Slots
bakken, og Hesten havde stort Besvær med at trække os, saa stærkt
vejede den spøgefulde K je ru lf til. Ved Trappe-Opgangen traf vi
Johan Svendsen, og da vi naaede Repos’en, hvor et Militærorkester
spillede festlig op, bøjede Dirigenten sig dybt, da han saa den be
rømte Mester.
Velbesatte Borde med megen Vin frembragte en munter Stemning.
Vinen var stærk, og da jeg saa nogle kendte Danske ikke saa lidt
paavirkede, tog jeg et Tag i mig selv for ikke at gøre dem Følgeskab.
I stort Optog, med Operasangerinden Fru Jungstedt-Linden under
Armen, kom Kong Oscar gennem Salene, hilst med Ærbødighed.
Blandt de prominente Gæster var Sven Hedin, der lige var kommen
hjem fra sin tredie Rejse til Pamir og Thibet. Jeg fik hans Tilladelse
til at oversætte en kort Rejseberetning af ham til Tidsskriftet „Nord
og Syd“ , der redigeredes af den mangesidige André Liitken, en Mand
med store Vuer og internationale Forbindelser.
De danske Solister og Korene foretog en Dag en Udflugt til
Lidingø med den enestaaende Udsigt over Skærgaarden, og i Værts
huset her blev der sunget og talt og leet paa den skønne Som
merdag.
Uforglemmelig er ogsaa en Aften paa Operakallaren, hvor „gamla
Flygaren“ , den goteborgske rejsende Journalist Rubenson holdt en
højtstemt Tale for Finland og dets Sag og „Vort land, vort land“ og
„Bjorneborgarnes marsch“ blev istemt af unge, kraftige Struber.
Endnu en Gang kom jeg til Stockholm i denne festlige Udstillings-
sommer, idet jeg var bleven valgt til Delegeret ved den internationale
Pressekongres. Festerne begyndte allerede i København, hvor vi
modtog de franske Journalister i Tivoli ved en Souper hos Neiiendam.
I Malmø stod et Extratog beredt. Her kom det til livlige Optrin, da de
franske Delegerede højlyd t forlangte Lagener til deres Kupéer. Ove
Rode og jeg maatte optræde som beroligende Elementer og forsøge at
tilfredsstille de fordringsfulde Herrer.
Kongressen var storstilet anlagt, intet sparet for at give de frem
mede det bedst mulige Indtryk af Stockholm, af Udstillingen og af
hele Sverige. Stemningsfuldt var Besøget i Uppsala, hvor Selskabet
besteg Tinghøjene og var Gæst paa Slottet hos Landshøvdingen.
Christina Nilsson deltog i Sammenkomsten og maatte skrive sit Navn
14*