203 / 310
196
ligt.*) Og det nye store Venstrereformparti opstod af Forligets Aske
— den Fugl Fønix, der bebudede 1901.
Nyvalgt i København blev A lfred Christensen i 3die Kreds, medens
Gustav Philipsen maatte vente til 1898 for at faa sit hede Ønske om
et Mandat opfyldt. Herman Bing besejrede Indenrigsminister Hørring
i den nye Valbykreds. Men Dagens alt overskyggende Begivenhed var
dog Bahnsons Fald i Frederiksberg 1ste Kreds for Kommandør Sigurd
Bojesen. En kolossal Husagitation, i hvilken unge Studentersamfunds
medlemmer med Emil Fog i Spidsen havde været den drivende Kraft,
var gaaet forud. Alligevel virkede Sejren over den ligesaa hadede som
usympatetiske Militarist med det uventedes Styrke: „Saa for Satan!“
skulde Bahnson have sagt paa Tribunen ved Budskabet om sit Fald,
som Carl Arctander skildrede med drastisk Vid i „Studenterbladet“ .
Der blev Jubel paa den af Mennesker tætpakkede Østergade, da Efter
retningen indtraf, og den nyvalgte Folketingsmand — den gamle Mod
sætning: Marinen kontra Landetaten — kom kørende i Selskab med
sine Døtre. Studentersamfundet residerede denne Valgdag i det gamle
Thalia paa Hjørnet af Christen Bernikowsgade, hvortil vi havde hen
lagt Mødet, da Arbejderforeningen af 1860 frygtede for Demonstra
tioner, hvis dens konservative Medlemmer skulde træ ffe sammen med
vore radikale. Her hyldedes de ny- og genvalgte Folketingsmænd med
Jubel. Den regnfulde Dag var henimod Aften klaret op. Jeg skrev:
„Og Dagen ender i Sol over en foraarsstemt By.“
Ja — der var virkelig Foraarsstemning i os, der den Gang var
unge.
Jeg glædede mig ogsaa over, at Zahle var bleven valgt i Ringsted,
hvor han blev I. K. Lauridsens Efterfølger, efter at alle Haab til denne
lovende Politiker saa sørgelig var bievne tilintetgjorte.
Et andet Valg, der vakte Opsigt, var Christopher Krabbes i Ka
lundborg. Han havde i 11 Aar været udenfor Folketinget, og dets tid
ligere Formands fornyede Indtræden i det politiske L iv blev kom
menteret paa forskellig Maade, saa meget mere, som han — med
Magister Theodor Faaborg som Redaktør — oprettede et Dagblad,
„Land og Folk“ i København. Dette blev dog uden Indflydelse og gik
snart ind.
Man var nysgerrig efter at erfare, hvad Krabbe — der en Gang,
interviewet om hvilket Parti han tilhørte, selvbevidst havde svaret:
„Jeg er Christopher Krabbe“ — mente om den politiske Situation, og
jeg søgte ham derfor en Dag i hans Bolig paa Hjørnet af Bredgade
og St. Annæplads for at bede ham holde Foredrag i Studentersam
fundet. Han var yderst formel, som hans Vane var, meget høflig, gav
*) Min Barber paa Kongens Nytorv, den endnu — da dette skrives — levende
90aarige Lauritz Sørensen, betjente Konsejlspræsidenten i det Thottske Palæ: „Ved
De, hvad Konsejlspræsidenten sagde til mig i Morges? — Det var da et forban
det Resultat“, fortalte Barberen, der som sine Standsfæller ikke holdt Tand for
Tunge.