199 / 310
192
forsigtig, meget beregnende Mand. Jeg havde nok at gøre med at
værge Bladets Uafhængighed og frie Slag til alle Sider.
En Gang var Professor Ellinger meget vred, men min Anmeldelse
af Studenterforeningens Jubilæumsopførelse af „Genboerne“ , hvor
han spillede Løjtnant von Buddinge, gjorde ham dog forsonlig stemt.
Jeg mener stadig, at Ellinger var den bedste von Buddinge, jeg har
set. Thi han fremstillede Figuren uden Overdrivelse, hvorved den
komiske V irkning blev saa meget stærkere. Ellinger mindes nu og da
i Samtale med mig stadig hin 40 Aar gamle Anmeldelse — han er
vedbleven at være en af vore ivrigste Theatervenner.
L. Lund udgav 1894 under Titlen „Videnskabelige Forskningsme
toder“ et Angreb paa Universitetet i Anledning af, at han mente sig
forfulgt og hindret i at faa sit store Værk „Naturdyrkelse og Sjæle
dyrkelse“ fortsat. L. Lund var en uegennyttig, men fanatisk Viden
skabsmand, som levede under trykkende Kaar. Han gjorde paa mig
et underlig verdensfjærnt Indtryk — en høj, mager, asketisk Skik
kelse med nærsynede Øjne bag de store Briller. Hans Forfatterskab
omfattede et Drama „Nero Cæsar“ og et Bind Rejseskildringer fra Spa
nien, „Spanske Tilstande“ , samt „V irkelige Portrætter af Jesus“ .
Zoologen Jonas Collin bad mig om at interessere mig for Lund. Collin
havde jeg kendt siden „Ny Jord“ s Dage og altid foræret ham de
Manuskripter, han ønskede til sin Samling. Jeg besøgte ham i hans
Hjem i Holsteinsgade og drøftede Dagens Emner med ham — han
var en bister Polemiker, hvad hans Piecer beviser, men ærlig i sine
Sympatier, hjælpsom, enthusiastisk, og han tog sig med virkelig rø
rende Omhu a f L. Lund, der havde saa vanskeligt ved at finde sig til
Rette i Tilværelsen.
Professor Kristian Erslev optraadte nu paa Arenaen som Profes
sorernes Forsvarer. Han holdt den 1ste April 1895 i Studentersam
fundet et lidenskabeligt Opgør med L. Lund. „Hr. L. Lunds Metode
og Professorerne“ . Lund var dog ikke selv til Stede, men Jonas Collin
talte hans Sag. Under Discussionen kom det til et voldsomt Sammen
stød mellem Erslev og Grosserer Bertel Adler, der uforvarende i den
vanskelige Sag kom til at fornærme Universitetet, hvad der frem
kaldte et forbitret Svar fra Erslev med paafølgende Undskyldning fra
Adler.
Erslevs Indlæg, „Hr. L. Lund og Professorerne“ , blev tryk t i „Stu
denterbladet“ og senere udsendt som Særtryk. Erslev tog hele denne
Sag med stort Alvor og kom hjem til mig for at drøfte den i alle
Enkeltheder.
Jeg havde den Idé, at „Studenterbladet“ skulde bringe en original
dansk Studenterroman og foreslog forskellige unge Forfattere at
skrive den, men det lykkedes ikke. Saa raadede jeg en Æ tling af en
berømt dansk Prosaist, M. Goldschmidts Sønnesøn, Karantænelægen
Adolph Goldschmidts Søn Axel Goldschmidt til at gøre Forsøget. Han