![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0196.jpg)
189
punkter. Georg Brandes sagde en Gang til mig: Lange vil ikke gaa ad
slagne Veje, lian er mig for sær og villet original. Men Brandes havde
alligevel et klart B lik for Langes store Evner. Endvidere blev Ove
Rode Medlem af Bestyrelsen, og hans gode Idéer og værdifulde For
bindelser blev os til Nytte.
I Foraaret 1893 var Alfred Christensen bleven træt af at være
Formand for Studentersamfundet — han imødesaa et Mandat ved
næste Folketingsvalg. Fra den ældre Kreds blev Overretssagfører
Anders Hvass udpeget til hans Efterfølger. Jeg satte Pris paa Hvass’
ligevægtige og venlige Personlighed, men ansaa ham ikke for egnet
til at være Formand. Jeg fik mine jævnaldrende interesseret for
Valget af E rik Skram og satte en energisk Agitation ind for dets
Gennemførelse, ruskede op i de Medlemmer, der sjælden mødte ved
en Rundskrivelse, og Resultatet blev, at Skram sejrede med en be
tydelig Majoritet. Men Kampen betød intet Skisma indenfor Stu
dentersamfundet. Da Valget var proklameret, tog Dr. Oscar Hansen
Ordet og udtalte: Hvis Anders Hvass havde været til Stede her i
Aften, vilde han have været den første til at lykønske Erik Skram.
Han blev en god Formand for Studentersamfundet. Det var i de
Aar, da Dr. C. N. Starcke og cand. mag. P. Munch -— den nuværende
Udenrigsminister — førte de liberales Kamp i Studenterforeningen,
med det gamle forslidte Programpunkt om de kvindelige Studenters
Adgang til Studenterforeningen — det lyder i 1937 nærmest humo
ristisk. Fra visse Sider i Studentersamfundet løftede der sig nu Rø
ster om, at man skulde slutte sig sammen med Studenterforeningen
og sejre over de forbenede Konservative. Selv Hørup sagdes at hylde
dette Standpunkt, uden at han dog nogensinde gjorde det gældende i
Skrift eller Tale. Derimod var min gamle Lærer Carl Michelsen en
absolut Tilhænger af Sammenslutningen. Denne Idé var bleven hans
„Carl d. 1stes Hoved“ . Hver Gang, han tog Ordet i Studentersamfun
det, var det om dette Emne, og tilsidst virkede han saa irriterende, at
Forsamlingen ikke vilde høre paa ham.
Da Starcke og Munch tilsidst gik af med Sejren ved Seniorats
valget, blev Spørgsmaalet brændende paany, men Skram og Bestyrel
sen gav ikke efter. Tvertimod — vi førte Studentersamfundet ind i
en ny Tidsalder ved at gennemføre Flytningen fra Badstuestræde,
hvor Lokalerne til Trods for nye Lysindlæg stadig var utilfredsstil
lende, til Nørrevoldgade. Vi havde lejet første Sal i Arbejderforenin
gens Ejendom til dagligt Lokale, medens Lørdagsmøderne blev a f
holdt vexelvis i Bagbygningens lille og store Sal. Og her indlededes
i Februar 1894 den nye Æra med det Festmøde, hvor Georg Brandes
holdt Foredraget om Le Danemarc s’efface — et Citat af Victor Cher-
buliez — som satte Sindene i saa stærk Bevægelse og benyttedes til
forbitrede Angreb paa ham.
Mange nye Bekendtskaber sluttede sig i disse Aar til de tidligere.
Dr. Hans Kaarsberg holdt Foredrag i Studentersamfundet om sin