Erindringer

195

lige Følge af Forliget. Derved forskertsedes dets Virkning og de Mode

rates Sejr. Bojsen havde ikke betinget sig, at han og nogle af hans

nærmeste Partifæ ller blev optaget i det nye Ministerium, og det psy

kologiske Ø jeblik gik tabt.

Dette Ministerium blev atter et Landstings- og Embedsmandsmini

sterium med Baron Tage Reedtz-Thott som Konsejlspræsident og med

Nellemann som Justitsm inister — var han Garant for nye Provisorier

trods Forliget?

Men herom lykkedes det den behændige og Konsejlspræsidenten

i Intelligens saa langt overlegne Christoffer Hage at aftvinge denne en

Erklæring — ved Vinterens Finanslovbehandling — om, at han ikke

vilde udstede nogen provisorisk Finanslov. Derved havde det kom

mende Venstrereformparti faaet et fast Greb om dette Ministeriums

Strube.

Da jeg en Aften i Begyndelsen af August kom forbi GI. Bellevue

paa en Spaseretur, traf jeg Poul Nielsen — han fortalte mig om Mini

sterskiftet.

Det kgl. Theater havde saaledes i denne Sommer ikke blot faaet

nye Chefer, men ogsaa en ny Minister: — „Emmas*) Mand“ , den

fra Kontorchef i Indenrigsministeriet pludselig til Amtmand i Vejle

ophøjede Bardenfleth var bleven Kultusminister.

Nellemann prægede Ministeriet lige til Foraaret 1896, da han —

efter 21 Aars Ministerværdighed — afløstes af en anden gammel og

nok saa ondartet Landstings-Provisorist, Herredsfoged, senere Amt

mand Rump, der næsten havde været mere estrupsk end Estrup selv.

I Juli fejrede Kronprinsparret sit Sølvbryllup — der var Illumi

nation i Byen og stor Sympati for det fyrstelige Par. En Begivenhed

udover Øjeblikkets Feststemning var den Tale, Kronprinsen holdt i

sit Palæ, da han modtog Rigsdagens Lykønskning, med en varm Paa-

skønnelse af Forliget og dets Betydning.

For dem, der sluttede det, blev dets Betydning dog nærmest nega

tivt, hvad der skyldtes Bojsens taktiske Svaghed og personlige Forsig

tighed. Da Folketingsvalget oprandt d. 9de April 1895, samledes For

ligsmodstandere til en sluttet Falanx. Lad saa være, at til Sejren i

København bidrog Agitationen mod „F re jr “ ,**) Indtrykket af Raad-

denskab i Politietaten, fremkaldt ved Politiinspektør Korns Selvmord,

og den nye, dog ingenlunde mod Hovedstaden retfærdige Valgkreds

ordning, som Sofus Høgsbro endelig havde faaet gennemført. Neder

laget for de moderate, baade i Venstre og Højre, var dog uimodsige*) Født Brandt, Datter af den bekendte Grundtvigianer og Vartovspræst. Man

fortalte, at Baronesse Beedtz-Thott skulde have sagt: „Lad os tage Emmas Mand“,

da Valget af en Kultusminister stødte paa Vanskeligheder.

**) Holger Drachmann raadede til i Stedet for ved Frejr fremtidig at sejre ved

Thor.