204 / 310
1 9 7
ikke noget positivt Løfte og holdt heller intet Foredrag. Jeg fik senere
ofte Lejlighed til at tale med ham, da han undertiden kom til Stu-
dentersamfundsdiscussionerne og hørte paa Debatten med en meget
officiel Mine.
„Men hvad skal vi bruge Sejren til?“ udraabte Ivar Berendsen. Der
blev god Brug for den. Nu begyndte tre Højreministeriers ynkelige
Kamp for Magten gennem 6 Aar.
I Sommerens Løb blev Kieler-Kanalen indviet under stor Tilstrøm
ning af Journalister fra Alverdens Lande. Det Forslag fremkom nu,
at man skulde søge at drage en stor Del af disse Pressemænd til Kø
benhavn, hvor Frihavnen just det foregaaende Efteraar var bleven
aabnet for Trafik, men uden Indvielsesfest paa Grund af Czar Alex
ander den 3dies Død, som dog ikke burde have influeret paa danske
Festarrangementer. En Modtagelseskomité blev nedsat, og Indbydel
sen overbragt, med straalende Resultat. Et anseligt Selskab af ind
flydelsesrige Journalister indtraf til København, fik Frihavnen at se,
besøgte Tivoli og Omegnen og hædredes med den prægtige Banket
paa Hotel d’Angleterre, hvor Ernst Bojesen var Ophavsmand til den
virkningsfulde, i lang Tid beundrede Blomsterregn, der dalede ned
over Bordene, da Skaalen for Gæsterne blev udbragt. Munter var
Jernbaneturen i Salonvogne til Frederiksborg og Fredensborg, hvor
et Par spanske Journalister paa Plænen ved Slottet med sprudlende
Humør fremstillede en Tyrekamp. Samtidig fandt „Kvindernes Ud
stilling“ Sted i Industriforeningen, men den skuffede de franske Jour
nalister, som havde ventet en Udstilling af skønne Kvinder og ikke
af Haandarbejder.
A f de fremmede erindrer jeg især den graanede Redaktør Niepa,
der i sit Blad „K ieler Zeitung“ , nu faldet for den almindelige Avis-
Udryddelse i Hitlers Tyskland, indtog en venlig Holdning overfor Dan
mark og Sønderjylland, og Hollænderen van W allw ijk , der nøje stu
derede Silopakhuset i Frihavnen. Men særlig nær kom jeg til at staa
den tyske Maler W illiam Pape, der var mødt som Tegner ved „Gar-
tenlaube“ . Han protegeredes af Kejser Wilhelm, havde malet store,
pompøse Fest-Malerier til ham og faaet overladt et mægtigt Atelier
i Rigsdagsbygningen i Berlin, hvor jeg senere besøgte ham, ligesom
han paany kom til København, ledsaget af sin Hustru. Den elskvær
dige Kunstner, der ogsaa var musikalsk begavet og foredrog Brudstyk
ker af „Nibelungens Ring“ paa Klaveret, omkom ved en Automobil
ulykke i Stockholm for en halv Snes Aar siden.
De politiske Interesser maatte nu og da vige for festlige Indtryk
— som af det store Bal, Journalistforeningen i Foraaret 1896 havde
arrangeret i Casino. Hele Bygningen var taget i Brug, der dansedes
baade i Theatersalen, hvis Gulv var hævet paa Højde med Scenen,
og i den mindre Sal. En fortrinlig Underholdning med rigt Program
aabnede den animerede Fest. Blandt de assisterende var den frem
ragende russiske Violinist Gabrilowitsch. Hele det københavnske Sel