167 / 179
157
som jeg beder hilset Deres snilde Søn, der under hans
Ophold her blev mig saa kjær.
Deres Svigersøn glædede mig for kort Tid siden
med den behagelige Efterretning, at De fremdeles befandt
Dem vel, og Deres elskværdige Datter hilste mig ven*
ligst, og jeg ikke mindre hende igien — da hun for*
leden kjørte mig forbi med sine Børn, som skulde til
Byen for at vaccineres. Det er dog godt for os, som
holde af Dem her (og det gjør Alle, som kjende Dem)
at De ikke saa ganske har forladt os, vi see Dem med
Glæde igjen i Deres smukke, Dem lignende Datter.
Har De et Par Øieblik tilovers, saa giv Overbringe*
ren heraf nogle Ord med til Deres
gamle, uforandrede
Ven,
L. Sagen.