164 / 179
154
kjære, gamle Bakkehuus; min Ven Konow tilbød mig
nemlig for længe siden fri Reise med sig til Kiøben*
havn, og frit Ophold der i 3 Uger, ligesom siden i
Hamburg, Berlin og Dresden, hvor min kiære Prof:
Dahl nok med Glæde vilde have huset mig. Det var
sandelig et honnet Tilbud, især af en Tøndeguldsmand,
hvis Pung paa Reisen havde staaet mig aaben, som
hans Venskab. Jeg fortryder det nu næsten, at jeg ikke
tog imod Tilbudet — men jeg er ingen stor Helt paa
Søen, og det giorde mig Tingen især betænkelig. — Maa*
skee skriver jeg Dig til, kjære Rahbek! med vor fæl*
leds Ven Biskop Neumann, som om 4 å 5 Dage reiser
herfra til Kiøbenhavn
han vil, da han kjender mig
og Mine nøie, ligesom Overbringeren heraf, kunne for*
tælle Dig A lt hvad Du ønsker at vide om mig — der*
for ikke mere dennesinde. Vor nye Stiftamtmand —
Falsens Eftermand
Amtmand Buli, Oehlenschlægers
gamle Contubernal, ogsaa min gamle Ven, ventes hertil
i Morgen. Blandt Dine fordums Elever har her Nagel
bedet mig at hilse Dig — men vær især kjærligst hib
set af Din ad et post mortern
hengivneste
Sagen.
Ogsaa med den nye retnings—romantikens—profet
Adam Oehlenschlager, hadde Sagen forbindelse, som de
sidste par breve vil vise.
Bergen d. 29de A p ril 1835.
Kjære, gamle Ven!
At lade min Datter være i Kjøbenhavn og ei lade
hende faae Anledning at see og tale med en Oehlen*
schlæger, Faderens gamle Ven, det kunde jeg ikke bære
over min Samvittighed. Derfor disse Ord som en lille
Anbefaling for Overbringerinden. En Barndomsven*
inde, som nu er gift i Kjøbenhavn, har inviteret min
Datter til sig for et Par Maaneder, — hun har i en
Deel Aar ikke været ret frisk, hvorfor hun for nogle
Aar siden brugte Brøndcuren i Wiesbaden, — nu trode
vi at et Par Maaneders Ophold i det blide Sjælland
vilde, i Forening med en venlig Omgivelse, virke vel*
gjørende paa hendes Helbred. Hun er forlovet med en