161 / 179
den; og det skulde, som sagt, være mig meget kjært,
at erfare Din Mening om den. Da jeg sidst skrev Dig
til, glemte jeg at bede Dig om Noget, som længe har
ligget mig paa Hjertet, nemlig om en Digtercharakteri#
stik over vor uforglemmelige Fasting, ham, som in
satyra et epigrammate regnavit, ham, hvis Provinzial#
blade Du kalder alle periodiske Blades Mønster og For#
tvivlelse. Jeg agter nemlig at udgive hans Smaadigte,
hvilket Du engang selv satte mig paa, og jeg haaber
at komme derfra uden Tab, ja maaskee med en liden
Gevindst, da jeg her i hans Fødebye formoder at faae
en heel Deel Subskribenter. Hans Biographie har jeg
skrevet; men en Charakteristik, eller hvad jeg skal kalde
det, fra Din Haand, vilde give denne Udgave forøget
Værd, det er jeg overbeviist om; derfor er det mig
meget om at gjøre at have Noget, som sagt fra din
Haand, til Prydelse og Anbefaling. Jeg vil gjerne dele
Indtægten med D ig; og det bør jeg, da det egentlig er
din Idée, jeg agter at udføre. Hvor gjerne vilde jeg
have Dig med paa Raad med Hensyn til de utrykte
Stykker. Jeg sendte Dig engang Afskrifter, men fik
dem uden Anmærkninger tilbage med vor fælleds Ven,
afdøde Stiftsprovst Irgens. - Til Høsten vilde jeg gjerne
lade begynde med Trykningen; og ønskede derfor saa
gjerne til den Tid at have den omtalte Prydelse fra din
Haand. Maaskee er Du saa god i Forveien at under#
rette mig om jeg kan gjøre mig Haab om Noget fra
Dig. Saa gjerne jeg ønskede at passiare lidt længere
med Dig, tør jeg ikke, da Brevet i dette Øjeblik skal
afsted med Lieutenant Hesselberg, om hvis Reise jeg
først i dette Øjeblik blev underrettet. Hils din ædle
Camma, hvis Godhed mod mig jeg aldrig glemmer, og
den gode, gamle Carl Heger, og ynd fremdeles
Din hengivne
Sagen.
Bergen d. 30. Mai 1826.
Kjære Rahbek!
Dersom det skulde interessere Dig, at vide hvor#
lunde jeg har det - hvilket jeg har ligesom en liden